4. april 2013

Fremtidens teknikere uddannes på KTS

De tekniske skoler er i højere og højere grad fødekæde for de nye ansættelser, som vi ser i branchen. Tidligere har branchen, både på lyd- og billedsiden været præget af auto-didakte personer, som har taget den hårde tur og lært sig selv det meste. Situationen er stille og roligt ved at ændres, og netop i 2013 er de første eventteknikere færdige på Københavns Tekniske Skole, som Monitor besøger i denne artikel.

 

Københavns Tekniske Skole eller KTS, som den hedder i daglig tale, er spredt ud over mange adresser i København, men i Kastrup afdelingen uddanner de netop de teknikere, vi ser i vores branche. Her er to linier; en forholdsvis nystartet uddannelse til Teater-, udstillings- og eventtekniker og en film- og TV-produktionslinie, som allerede har fostret mange veluddannede teknikere til branchen.
    

Konsulent Jens Ingevall tager imod og viser rundt på skolen. Jens Ingevall er et kendt ansigt i branchen, fordi han har siddet 28 år hos Sony og derefter været chef for EBH gennem fem år. Jens Ingevall har
tidligere været uddannelsesleder for disse to linier af KTS men har skiftet status sidste efterår, fordi han gerne ville have mere tid til at være bindeled mellem uddannelsen og branchen. Ud over at undervise på skolen så har Jens Ingevall også den daglige og meget konkrete kontakt med de mange praktikpladser, som skolen benytter.
    

Jens Ingevall fortæller: ”Uddannelsen er ikke så forskellig fra den gamle mesterlære, praktikpladserne fungerer her som ”mester”. De to forskellige uddannelser er i struktur ret ens, selv om der selvfølgelig læres noget
forskelligt. Der er et grundforløb på 20 uger, og i løbet af disse 20 uger skal den studerende også selv finde sig en praktikplads. Når der er skrevet kontrakt med praktikpladsen, så starter hovedforløbet, hvor eleven er på praktikpladsen hovedparten af tiden, men kommer tilbage på skolen til hovedforløb-undervisning, som foregår i fire blokke à ti uger. Derefter afsluttes der med en eksamen med karaktergivning efter 4 til 4,5 år, og den skal selvfølgelig bestås.”
    

Ligesom andre lignende uddannelser så kan den afbrydes efter lidt over to år, som er efter andet hovedforløb. Så kan eleven efter eksamen enten være produktions-assistent eller eventeknikerassistent. Men hovedparten af eleverne på de to uddannelser gennemfører det længere forløb.

Praktikpladser - det evige problem
En kvotestruktur baseret på hvor mange elever, der fik praktikpladser året før, giver beregningsgrundlag for, hvor mange elever der kan optages det indeværende år.  Efter sommerferien  har man således 45 kvotepladser.
Uddannelserne er populære blandt de unge, så mange søger ind hvert år. Udvælgelsen foregår ved skriftlig ansøgning og derefter ved personlig samtale, og som Jens Ingevall fortæller ved at se ”glimtet i øjnene”, når der snakkes med ansøgerne. Eleverne skal virkelig ville dette, før de kommer ind.
    

Jens Ingevall beretter: ”Mange elever har svært ved at finde en praktikplads, selv om vi hjælper dem, så godt vi kan. Men det er elevens mål selv at finde en praktikplads i løbet af grundforløbet, og vi har selvfølgelig et stort netværk på skolen, som de kan trække på. Hvis en elev ikke finder en praktikplads i løbet af grundforløbet, så stopper de i og for sig uddannelsen efter grundforløbet: de kan selvfølgelig stadig søge praktikplads, og når de finder en, så optages de igen på hovedforløbet og fortsætter uddannelsen.”
    

I øjeblikket er der en forsøgsordning i gang  på uddannelsen, hvor elever, som ikke har fundet en praktikplads, kan fortsætte på grundforløbet i ekstra 10 uger inden for Film- og TV-produktion eller i 5 ugers udlandsophold inden for Teater-, udstillings-, og eventteknikerforløbet. Jens Ingevall så gerne, at forsøgsordningen med det forlængede grundforløb blev indlagt permanent i studieplanen. Han mener, at de studerende godt kunne klædes bedre på i løbet af grundforløbet netop ved at tilbyde et grundforløb på 30 uger og derved tage hul på nogle af de ting, der først undervises i på selve hovedforløbet. På den måde vil eleverne få lettere ved at finde en praktikplads, både fordi de har længere tid til det, og fordi de har mere at tilbyde, når de starter på praktikpladsen.
    

”Der foregår også et skred ude på de arbejdspladser, vi normalt benytter til praktik-pladser. Eksempelvis er det efterhånden almindeligt, at der er meget få fastansatte på teatrene. Der bliver hyret freelancere ind, når der er behov, og når en ny forestilling skal sættes op. Men det betyder, at en praktikant fra vores teaterteknikeruddannelse er svær at håndtere og oplære, fordi der ikke er personer til at tage sig af praktikanten i det daglige. Teatrene vil i og for sig gerne have praktikanter, men der er et problem. ”Mester” er simpelthen ikke tilstede!!”

Teater- og eventtekniker
Vi starter rundvisningen med at besøge de lokaler og værkstedsfaciliteter, som hører til teater- og eventteknikeruddannelsen. Her træder vi først ind i et helt sortmalet rum, hvor en stor firkantet lysrig netop er ved at blive taget ned efter dagens øvelser. Helt automatisk kommer vi til at snakke om udstyr og de trods alt begrænsede faciliteter, som de har her på skolen. Der er bl.a. ikke en decideret teatersal, men 2 styk blackbox, et sceneteknisk værksted, et MAC/PC-værksted til redigering og en teaterscene i skolens auditorium, der skal udgøre det sted, hvor rig, lys og lyd kan afprøves.
    

Jens Ingevall påpeger: ”Her på skolen lærer vi eleverne de generelle ting, og derefter kan der arbejdes videre med teknikkerne ude i praktikforløbet. På skoleforløbet kan vi kun nå at være igennem et vist pensum, vi kan ikke være igennem alt, bl.a. fordi emnet er så stort og bredt. Men til gengæld kan vi her på skolen eksperimentere mere; en ting, der kun sjældent er tid til ude på praktikpladserne. Vi henter selvfølgelig også nyt udstyr og nye teknologier ind ude fra branchen og prøver ting og arbejdsmetoder af, så de studerende ikke kun står med det udstyr, som vi har tilgængeligt her på skolen.”
    

På teater- og eventteknikeruddannelsen er der to fastansatte lærere, og igennem et grund- og hovedforløb kommer der omkring 10 gæstelærere på uddannelsen og giver kurser. Det to faste lærere er begge tiltrådt her ved årsskiftet, hvor Jacob Hjuler Christensen underviser i scene- og lydteknik, mens Thomas Riishøj er dedikeret på lyssiden.
    

Jakob Hjuler Christensen fortæller:
”Typisk starter der 20 til 25 elever hvert år på teater- og eventuddannelsen. Hovedparten er teaterteknikere, færre er eventteknikere, og vi ser næsten ingen udstillingsteknikere. Mange starter et grundforløb blot for at snuse lidt til faget og for at se, om det er noget for dem; så derfor sker der et vist frafald under grundforløbet. Lige nu underviser vi elever, som er i gang med hovedforløbet. Selv om de tre linier af uddannelsen er forskellige, så ser vi altid, at alle eleverne kommer til at beskæftige sig bredt og dermed kommer i berøring med både event-, teater- og lydteknik ……         Selv om jeg nu er fuldtidsansat her på KTS, så bliver jeg nødt til at lugte savsmuld engang imellem, og når tiden er til det, så tager jeg nogle småjob ude i branchen. Man er nødt til at have en fod ude i branchen, ellers taber man ideen omkring, hvad det er, der skal undervises i og læres her på stedet. Det er både godt for de studerende og for mig som lærer, at jeg stadig har kontakt til branchen.”

Film- og TV-produktionsuddannelsen
Film- og TV-produktionsuddannelsen på KTS har eksisteret noget længere, og som regel færdiguddannes der 5 til 9 teknikere om året. På uddannelsen laves der selvfølgelig en del produktioner, som regel i små produktionsgrupper. Når optagelserne er fuldført, så er det kutyme, at alle elever på årgangen arbejder med projektet. Der arbejdes videre med klipning, lydarbejde og øvrig postproduktion, og i sidste ende præsenterer hver elev et færdigt resultat. Derfor bruges der meget tid foran de mange Mac computere, hvor Final Cut er det mest udbredte redigeringssoftware. Skolen har også en biograf, hvor de færdige produktioner kan præsenteres.
    

Vi besøger et klasseværelse, hvor der undervises på grundforløbet, og her er der fokus på hver elevs profil på nettet. Der undervises i kommunikation, og hver elev har til opgave at lave en profil på www.pixtures.dk, som bliver deres ansigt i forhold til praktikpladserne. På netprofilen kan der lægges en præsentation og selv-følgelig de forskellige produktioner, som den studerende har gennemført i grundforløbet. Når der tages kontakt til praktikpladserne, så bruges denne profil selvfølgelig intensivt.
    

Mark Kronby og Christian Røssing er to elever, som begge har fundet en praktikplads og nu er tilbage på KTS og i gang med første del af hovedforløbet. Mark Kronby er praktikant på Nordisk Film, og han føler sig heldig, fordi han sidder med redigering.
    

”Det er svært at finde en praktikplads, og især på Nordisk Film, fordi der er mange fra uddannelsen, som søger ind her. Og det er fuldstændig som at være til en ansættelsessamtale. Der sidder en hel række vigtige personer og spørger ind til, hvad man har lavet før, og hvilken type man er. Grundforløbet her på skolen har givet mig nogle gode værktøjer, og selv om jeg inden uddannelsen havde siddet nogle år med Final Cut, så har jeg lært mange nye og anderledes metoder herude.”
    

Christian Røssing har fået praktikplads på RedRental, så hans hverdag handler især om kontrol og tjek af udlejningsudstyr. Han fortæller om grundforløbet.
    

”Hvad du lægger i det, får du ligesom igen. Alt kan ikke ligge inden for ens fokusområde, men hvis du gør en indsats og gider, så får du helt sikkert meget ud af grundforløbet. Uddannelsen er meget bred, hvilket bl.a. kan aflæses i de to meget forskelligartede praktikpladser, som vi to elever har fået.”
    

Med disse opløftende bemærkninger fra tilfredse elever på KTS føler vi os sikre på at møde mange af eleverne som færdiguddannede teknikere i den nære fremtid.

 

Af: Jens Walther

 

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her