rotoligt NEO ProAV418

Af JOS Svendsen, 15. november 2018

Flash for videofotografer

Hvis en produktion kræver både video og stills, men samtidigt kræver lyssætning har man hidtil skulle pakke både LED og Flash-lys. Sådan er det ikke længere.

I en konvergerende medieverden, hvor stillfotografer skyder video og videofotografer skyder stills, er alt generelt fint, hvis det sker i dagslys. Det er lidt mindre smart, hvis man skal bruge ekstra lys. Her har der indtil nu været to løsninger.

Man kan bruge fast lys til både video og stills. Alternativt kan man bruge fast lys til video og flash til foto. Men det er to forskellige måder at gøre tingene på. 

Fast lys – hvad du ser, er hvad du får

Det gode ved fast lys er, at man ser, hvad man får. Sæt LED-lysene op og kig i søgeren. Ser det fint ud, så tryk på udløseren. Længere er det ikke, men måske ikke helt så simpelt i dagligdagen.

Strategien kræver, at man har et minimum af sans for lyssætning. Det kan så være via erfaring eller uddannelse. Der skal være en basis forståelse for lyssætning, ellers kan prøv-og-fejl metoden tage ret lang tid, før resultatet er i orden. I gamle dage, hvor alt videolys krævede 220/380V eller meget tunge batterier, var det ret besværligt at ændre opstillinger. I dag er det nemmere med LED-lys, som både er lettere og ofte kan klare sig med små batterier. Dertil er dagens kameraer lysfølsomme. Derfor har man ikke længere brug for lastbilfulde af lysudstyr.

Men der er en fundamental forskel på lys til video og stills. Lys til video drejer sig om at belyse en scene, mens lys til stills drejer sig om at belyse et bestemt øjeblik. Det betyder, at dét som er godt videolys ikke nødvendigvis også er godt lys til stills. Video er en verden med fast 1/50 S lukkertid, hvor blænden varierer efter lyset. Har man brug for en stor blænde for at få smal dybdeskarphed, varierer man lyset ved videooptagelser. Stillfotografer skruer bare på lukkertiden for at opnå det samme.

Endelig er video meget et 8 bit univers. Der er slet ikke samme udbredelse af RAW-formater som ved stills. Det betyder, at det kontrastomfang, man kan spille med, er mindre ved lyssætning til video. En stillfotograf har 12-14 blænders omfang at spille med og kan frit justere på billederne bagefter. En videofotograf har måske 6 blænder at lege med og kan kun justere på billederne i begrænset omfang bagefter.

Et eksempel på det er hvidbalance. Har man rodet i hvidbalancen ved video og sat kunstlys hvidbalance i stedet for dagslys, så er optagelsen i realiteten ødelagt.

Den samme situation kan klares med en mindre justering ved stills, der er optaget i RAW. Det er simpelthen et mindre problem for stillfotografer. De har til gengæld helt deres eget sæt af udfordringer med flash.

Flash – kunsten at forestille sig lys

Der var en gang, hvor brug af flash var helt normalt ved stills, hvor det ikke nødvendigvis er sådan mere. Filmene havde lav følsomhed, optikkerne var ikke lysstærke og indendørs belysning var svag. Derfor havde man brug for meget lys.

Flash var måden til at få det på. Dagens flashsystemer bygger på de første elektroniske flash fra 1930’erne. En lampe, der fungerer lidt som et neonrør, giver en lysimpuls, der er synkroniseret med kameraets lukker, klarer belysningen. Disse lamper med udladningsrør kræver meget høj spænding for at producere. Derfor indeholder alle traditionelle flash en elektrisk komponent kaldet en kondensator. Den bruges til at opbevare elektronisk energi i kortere tid. Denne oplagrede energi kan så afgives meget hurtigt til udladningsrøret. Batteriet i en flash sender så elektrisk energi ind i kondensatoren, hvor det tager noget tid at få sendt nok energi ind i kondensatoren til, at udladningsrøret kan fungere. Det er årsagen til, at det tager noget tid, inden en flash er parat, når den tændes.

Rent kapacitetsmæssigt er det sådan, at jo kraftigere en flash er, jo større skal kondensatoren være, hvilket kræver en stor strømforsyning. Det er årsagen til, at de store studieflash kører på 220V.

Og flash er kraftig, meget kraftige, men i et meget kort tidsrum. Typisk omkring en 1/1000 del sekund. En løs beregning indikerer, at en flash som Canon 430EX leverer minimum 50 Watt/S. Hvis vi så antager, at den er ret ineffektiv, så bliver det til 500 Lumens/S. Siden den leverer denne lysstyrke i en 1/1000 Sekund, er den ækvivalent til et LED lys på 500.000 Lumens eller mange gange kraftigere end dagens mest lysstærke LED-lys.

Stilfotografer er derfor vant til kunstigt lys, der både er meget kraftigt og meget kortvarigt. Det betyder, at man både kan fryse bevægelser ved hjælp af flash og dominere selv kraftige naturlige lyskilder som solen. En kraftig flash som for eksempel Canon 580EX er så kraftig, at den kan få et billede taget om sommeren ved Ækvator med fuld sol til at se ud som om, det er taget om natten.  

Det er jo dejligt med så meget lys, men pointen er, at det leveres i så kort tid, og man ikke kan bedømme det umiddelbart. Man skal tage testbilleder. Det betyder, at man skal vide en hel masse om flashens og kameraets indstillinger for at få korrekt belysning. Alle de store kamerafabrikanter har derfor flashsystemer, som er automatiserede og arbejder sammen med kameraerne. Sæt f.eks. en Canon flash på et Canon-kamera. De vil umiddelbart indrette sig efter hinanden og levere fine billeder uden videre. Men eksponering er en ting; man skal også kunne forestille sig, hvordan flashens lys vil falde på motivet.

De mere avancerede studieflash har derfor et fast lys (pilotlys) indbygget, så man kan forestille sig, hvordan lyset vil falde. Men sådanne lys har svagere styrke end flashen og ikke samme lyskvalitet. Derfor skal der alligevel bruges en del fantasi for at få det hele til at gå op i en kreativ enhed.

Endelig er flash altid dagslys farvetemperatur. Ønsker man at skifte farvetemperatur, kræves der farvede filtre foran flashen, hvor man igen skal bruge yderligere en del af sin fantasi for at se, hvordan det virker. Faktisk er det ret forståeligt, at stillfotografer synes, at fast lys er meget afslappende at bruge. Det er nemlig to helt forskellige lysverdener.

Men nu ser det ud til at ske interessante udviklinger. Der har i de senere år været lidt spage forsøg på at lave hybride lys, som både kunne fungere som LED-lys og flash. Litepanels lavede en enhed for næsten ti år siden, der byggede på en interessant egenskab ved LED’er. De kan nemlig afgive flere gange mere lys i et meget kort tidsrum, hvis de får ekstra strøm. Det udnytter mobiltelefonfabrikanterne til flash i mobiltelefoner. Men får LED’erne for meget strøm i for lang tid, brænder de af. Derfor er det en balance mellem holdbarhed og lysstyrke. Heldigvis udvikler LED-teknologien sig meget kraftigt i øjeblikket på grund af, at strømslugende glødetrådspærer er faldet i unåde af miljøårsager.

Engelske Rotolight har udnyttet den mere fremskredne LED-teknologi til at designe LED-lyset NEO II, som både er et LED-lys og en flash, der afgiver op til 5 gange mere lys i flashtilstand end enheden afgiver som fast lys. Det betyder, at man et meget langt stykke ad vejen kan spare at putte en flash i kameratasken.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Maj 2018

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her