PA system med Line Array 2b

8. december 2015

Et kompliceret valg

Når spillesteder, kulturhuse, musikhuse, teater og lignende steder skal investere i et nyt PA-system til at formidle lyd ud til publikum, så er investeringen i mange tilfælde i den tunge klasse. I et kulturhus på en god størrelse taler vi om en investering på den anden side af en million. Valg af det rigtige PA-system er kompliceret og kræver stor indsigt. Denne artikel prøver at afdække nogle af faldgrubberne og tilskynde til en metode, som gør valget mere sikkert, så kulturhuset får det rigtige PA-system inden for den økonomiske ramme, som er tilstede.

Teknologien bag moderne, større PA-systemer er kompliceret, dyb og svært overskuelig. Desuden spiller anlægget ud i en akustik i den pågældende sal, og analysering og håndtering af den akustik er mindst lige så kompliceret. Så vi har at gøre med emner, som kræver indsigt og uddannelse både for at dimensionere og vurdere på et objektivt og fornuftigt grundlag. Hvis ledelsen i musikhuset, teateret eller spillestedet erkender denne kompleksitet, så er man allerede nået langt; fordi så er man også klar over, at man behøver hjælp til at træffe det rette valg.

For at perspektivere hele processen og for at få nogle eksperter på, tog Monitor Pro en rundbordssamtale med et par af de vigtige distributører og med en uafhængig ekspert; nærmere bestemt Thomas Christensen og Henrik Bonné fra Matrix Sales, Anders Jørgensen fra Stouenborg og Eddy Bøgh Brixen, som er selvstændig akustiker og ingeniør. Matrix Sales og Stouenborg er i kraft af deres tilknytning til PA-højttalerproducenter som L-Acoustics og Meyer Sound netop part i mange udbudsrunder omkring valg af PA-system til de større teatre, musik- og kulturhuse.

PA valgFra venstre mod højre: Eddy Bøgh Brixen, Thomas Christensen, Henrik Bonné og Anders Jørgensen.

Realiteterne

Typisk bliver et nyt PA-system valgt ud fra en af disse fire metoder. I den simple metode lægger kulturhuset entreprisen i hænderne på et installationsfirma, som enten har noget på hylden eller i bedste fald konsulterer et af de firmaer i Danmark, som distribuerer PA-systemer. Kulturhuset kan også have en ekspert ansat, som egenhændigt vælger et system ud fra egne præmisser og erfaringer. Den tredje metode er at invitere et antal leverandører til at hænge et PA-system op i en periode. Systemerne hænger ikke samtidig, men de kan lyttes af og afprøves i en tid hver for sig; metoden kaldes en demo. Den fjerde metode, som nok er den mest udbredte, når der er tale om større entrepriser, er at lave en decideret shootout, hvor tre eller fire PA-systemer hænger samtidig, og hvor der kan laves en direkte lydmæssig sammenligning.

Under denne rundbordssamtale beskæftiger vi os væsentligt med shootout metoden, men nogle af de konklusioner, vi når frem til, kan også bruges på den tredje metode, demoen. Og det er en udpræget vurdering omkring bordet, at de shootouts, som gennemføres i Danmark, kunne være på et højere teknisk niveau.

Anders Jørgensen (AJ): ”Tit bliver valget truffet ud fra nogle parametre, som i og for sig ikke har noget med kvaliteten af anlægget og lyden at gøre. Tit bliver der truffet valg ud fra tidligere relationer eller erfaringer, som ikke bunder i den konkrete situation, men er indsamlet tidligere i en helt anden sal og med et helt andet PA-anlæg; i stedet for helt nøgternt at måle, lytte og indsamle data ud fra nogle fair betingelser. Jeg har oplevet shootouts, hvor der hang tre anlæg, og hvor to anlæg hang helt ude i hver side, mens det tredje hang i midten. Det er jo på ingen måde objektive betingelser, men man accepterer det i situationen pga.
relationen til kunden.”

Thomas Christensen (TC): ”Det er vigtigt, at der bliver sat et regelsæt op fra starten, og regelsættet skal dikteres fra kulturhuset. Det er svært for os leverandører at deltage og frem for alt kritisere nogle lytteforhold og betingelser, fordi vi er part i sagen. Vi kan ikke stille os på hælene og sige, at de betingelser ikke er velovervejede, for det skaber en dårlig relation til kunden.”

Eddy Bøgh Brixen (EBB): ”Det handler om at være godt forberedt; jo bedre man er forberedt, jo mere får man ud af selve lyttetesten, og jo lettere er det at træffe de korrekte valg. Der skal være en åbenhed omkring, at PA-systemerne konstant udvikler sig og er blevet langt bedre end de f.eks. var for 10 år siden. Så på den måde bør tidligere præferencer ikke have nogen særlig stor værdi under udvælgelsen. Ofte er det jo sådan, at dem, som bestiller en shootout, gør det ud fra tesen om, at det er det bedste, de kan finde på. De gør sig ikke nogen overvejelser omkring selve situationen, hvad testen skal afdække, hvad der skal lyttes efter, og hvordan skal der måles. De forventer, at de finder ud af, hvad der lyder bedst. Punktum! Sjældent er der opstillet nogle objektive mål og parametre omkring, hvad de vil tjekke ud. Jeg ser tit, at der blot bliver spillet noget musik ved forskellig lydstyrke, og man placerer sig i den bedste lytteposition i salen og flytter sig ikke meget under testen. Ofte bliver scenen helt glemt, …men hvordan lyder det på scenen, hvordan bliver mikrofoner påvirket, hvornår feeder det, og hvordan ser frekvensspekteret ud netop på scenen. Det er jo også vigtige parametre at tjekke ud.”

En bedre metode

I et forsøg på at finde den bedste metode for en shootout kommer vi under samtalen ind på, hvad der bliver gjort i vores nabolande. Anders Jørgensen har været til flere shootouts i Sverige, og her bliver der brugt en helt anden metode.

Henrik Bonné (HB): ”Hvis det skal give mening at lave en shootout og en ABX test, så skal systemerne matches inden for en halv dB i lydstyrke, og det bør være en blindtest, hvor systemerne hænger bag et tyndt gardin.”

AJ: ”Det er faktisk den metode, man anvender i langt de fleste tilfælde i Sverige. Her hænger anlæggene med 5 cm imellem hvert system. Her er der på forhånd lagt nogle krav frem i en række specifikationer, bl.a. hvor skal systemet dække med et givet niveau og frekvensgang. STIPA værdien fra forreste til bagerste række er også specificeret. En uvildig tekniker powermatcher systemerne fuldstændig og måler, om systemerne lever op til de stillede specifikationer. Derefter bliver lyset slukket i salen, og et antal lyttepersoner får lov til at høre på de forskellige systemer, hvor der lyttes i mono. Derefter afleverer de deres vurdering, inden lyset bliver tændt. Og i Sverige er der altid leveret en Ease beregning af akustikken, som leverandøren på forhånd kan lægge sin højttaler-respons ind i.”

Netop den uvildige, vidende person, som styrer både forberedelse og selve shootout testen, bliver desværre sjældent konsulteret, når et PA-system skal vælges til danske kultur- og musikhuse. Grunden til dette kan være mange; danskernes ”kan selv” mentalitet, som netop omkring lyd og musik er udbredt eller en idé omkring, at en sådan uvildig konsulent, som bliver hyret til opgaven, vil være et stærkt fordyrende led. Eddy Bøgh Brixen antager, at en sådan opgave vil koste i omegnen af 10.000 kromer, så i forhold til en PA investering på måske en million, er pengene givet godt ud. For det beløb vil kulturhuset få vejledning og hjælp til forberedelse og tekniske målinger og styring under selve shootout testen. Den tekniske konsulent bør ikke deltage i den mere subjektive lyttetest.

Det bedste for alle parter vil være, hvis man, inden testen, går planken fuldt ud og leverer en Ease model omkring akustikken i det rum, hvor PA-systemet skal hænge. Ease er de facto standarden for akustik beregninger og den model, som alle beregner deres højttaler-response i. En Ease model vurderes at ville koste fra yderligere 10.000 kroner og opefter, alt efter kompleksiteten i akustikken. Det gode ved en Ease model er, at den efterfølgende kan bruges til flere ting.

EBB: ”Hvis der bliver lavet en Ease model, så er det vigtigt, at det er kulturhuset, som leverer modellen, og i den model beregner leverandøren så sin højttaler-response. Hvis hver af leverandørerne laver en model, så bliver det for det første meget dyrt for leverandøren, og desuden kan det næsten ikke bruges til noget, fordi modeller kan være ret forskellige. Det vil selvfølgelig være et fordyrende led, hvis der også skal laves en Ease model.”

Forberedelse

Under forberedelse af shootout testen er der flere ting, som skal overvejes og specificeres.

De objektive parametre, krav og informationer, som i hvert fald bør være med i shootouts, og som skal defineres på de specifikationer, som sendes ud til leverandørerne, bør være følgende: PA-systemets funktion (musikanlæg, taleanlæg, annonceringsanlæg osv.), lyddækning, frekvensspektrum, taleforståelighed (STIPA), lydniveau, en CAD tegning med dimensionerne af salen, en målt efterklangstid og i de dyrere installationer en Ease måling. Det er herunder uhyre vigtigt, at de krav, der bliver stillet til PA-systemets formåen, er realistiske og tager hensyn til de aktuelle akustiske forhold.

EBB: ”Jeg observerer ofte, hvis der på forhånd bliver stillet tekniske krav til anlægget, at så er kravene simpelthen for høje, igen ud fra en uvidenhed omkring akustik og PA-systemer. For høje krav kan være en frekvens linearitet fra 20 til 20 kHz, en taleforståelighed på 0,8 (STIPA værdi) og høje krav til lydstyrken. Det er derfor også en vigtigt opgave for den uvildige konsulent, at der bliver stillet realistiske mål og specifikationer for anlægget.”

AJ: ”I Sverige har jeg kun oplevet realistiske krav. Det kunne f.eks. være et forholdsvis jævnt frekvensområde fra 200 Hz til 8 KHz, lyden skulle dække fra forreste til bagerste række med 90 dB og med en STIPA værdi på 0,55.”

Shootout testen

Under shootout testen bør der både udføres nogle objektive målinger og en mere subjektiv lyttetest. Vigtige punkter at tage hensyn til er følgende: PA-anlæggene skal hænge så tæt som muligt på hinanden. Lyttetesten bør foretages som en blindtest og dem, som lytter, bør ikke vide resultatet af de objektive målinger. Lyttemateriale bør være tale og tre forskellige slags musik med tre forskellige crest faktor, dvs. høj, mellem og ikke komprimeret. Hovedformålet med salen bør selvfølgelig reflekteres i det, der lyttes på. Der skal også lyttes og måles off axis og på scenen, så det også er med i vurderingen. Desuden skal man bruge monosystemer, men ud fra de hensyn, at et enkelt system ikke skal lyddække hele salen, fordi det ikke bliver en realitet, når et L-R system i sidste ende bliver sat op. PA-systemerne skal powermatches inden for en halv dB.

Under en shootout eller demo er det ofte også interessant for kulturhuset at vide, hvor højt PA-systemet kan spille. Og det kan hurtig blive en vanskelig proces, hvis den ikke kombineres med en måling.

HB: ”Jeg ser tit i shootouts uden behørig styring, at den vigtigste parameter bliver lydstyrke og hvor dem, der lytter, foretager en subjektiv vurdering alene baseret på lydstyrke. Og hvis man går efter det, så bliver det den laveste fællesnævner. Så gælder det bare for leverandøren at vælge kildemateriale med den rette crest faktor. Og det vil favorisere anlæg, som går i komprimering 80 procent inde i deres funktionsområde.”

EBB: ”Den gode måde at teste grænsen for lydstyrken er at starte langt nede i lydstyrke, og så gradvis lægge 2 dB på og undervejs observere, om der også kommer 2 dB ud af systemet. Og når der mangler 2 dB i forhold til det forventede, så stopper man; og vedtager, at det er det maksimale, systemet kan yde. Det betyder ikke, at systemet ikke kan spille højere, men det betyder, at der kan måles en ulinearitet i systemet, og den må skyldes en limiterfunktion; her begynder anlægget simpelt hen at falde af. …Ligeledes kan det jo være vanskeligt at måle forvrængning i et højttaler system under en shootout, især hvis der bliver brugt pink noise som lydkilde. Men her kan man igen bruge coherence som en indikator, fordi dens værdi vil falde, hvis forvrængningen stiger. Så før man kan høre forvrængningen, kan man måle den ved at se på coherence. Coherence er her et mål for, hvor identisk det, som kommer ud af anlægget, er i forhold til det, som bliver sendt ind i anlægget.”

TC: ”Til syvende og sidst har vi jo mange gange nogle relativt identiske højttalersystemer i en shootout, som alt andet lige kan opfylde de her objektive krav. Det vigtige er, at de systemer, som bliver sorteret fra, bliver valgt fra ud fra baggrunde og krav, som er beskrevet i dokumentationen.”

HB: ”Leverandøren ønsker jo helt konkret at få at vide, hvorfor at det pågældende højttalersystem er blevet sorteret fra, ud fra hvilke objektive eller subjektive kriterier. Det er jo super vigtigt for os at få den oplysning. Som det er mange gange nu, så skal vi ud og lytte til vandrørene bagefter for bare at få en smule indikation omkring, hvorfor man ikke vandt udbuddet.”

Det rigtige valg!

Valget af det rigtige PA-system til kultur-huset er vigtigt, fordi typisk hænger systemet i huset de næste 10-15 år. Og den økonomiske realitet i dette valg betyder også, at valget sjældent kan fortrydes. Men valget kan afgjort gøres mere sikkert og velovervejet, når den korrekte metode anvendes.

Af: Jens Walther

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her