Droner Storebaelt

Af Michael Fahlgren, 24. august 2018

Droner over Storebælt

De færreste, som krydser Storebælt og/eller Øresund, tænker nærmere over at den imponerende stål- & betonkonstruktion, som udgør broer & tunnel faktisk er propfyldt med teknik, der skal sørge for at holde den pågældende forbindelse åben for trafik på en sikker og pålidelig måde. Det bidrager mange forskellige tekniske løsninger til – blandt andet droner.

Omfattende konstruktion

Hos Sund & Bælt, som driver og vedligeholder Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen samt den kommende Femern Bælt-forbindelse, handler det blandt andet om at sikre broernes, tunnellernes og de tilhørende landanlægs sikre og pålidelige drift døgnet rundt, året rundt og faktisk er det uhyre sjældent, at en af disse forbindelser må lukkes helt ned.

– Mange lægger af helt naturlige årsager slet ikke mærke til den meget teknik, der skal til for at holde Storebæltsbroen åben. Når man kører på vejbanen i 70 meters højde, ser man sjældent hverken op eller ned; man skal jo holde øjnene på vejen og medtrafikanterne. Men i broernes hule indre findes en række ret store områder, der både indeholder teknik og konstruktionsmæssige komponenter, som kræver vedligeholdelse. Eksempelvis en række mekaniske og elektriske enheder, som man som bilist eller togrejsende ikke lige tænker over, blandt andet til vejskilte, flylys og kommunikation. Vi har gennemgående fiberforbindelser i broerne og på højbroen har vi et lille tog, som kører inde i selve broen i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder. Højbroen er en affugtet stålkonstruktion, hvorfor broen ikke ruster. Det er rigtig smart, for så behøver man ikke at male broen indvendigt, og man sikrer et stabilt klima og stabile forhold for både stål og det tekniske udstyr. Selve broen ligger på nogle brolejer, som kan bevæge sig med temperatur og vind. Hver bro bevæger sig op til flere meter, og disse kræfter optages af nogle ekspansionsfuger. På højbroen mod Sjællandssiden er der ca. 2,8 km hængefag, der stiller noget højere krav end lavbroen på Fynssiden, hvor det er lidt nemmere at lave fuger, fortæller teknisk direktør Lars Fuhr Pedersen, Sund & Bælt indledningsvis.

De mange bevægelige dele slides over tid helt naturligt, mens selve vejrliget med saltvand, vind og salttåge er medvirkende til at nedbryde såvel stål- som betonelementer. Det stiller krav til løbende vedligeholdelse – og som hos enhver anden vedligeholdelsesorganisation baserer man sig på data, som løbende indhentes på mange forskellige måder. Inspektioner med forskellige frekvenser er ét af de værktøjer, som bidrager til dataindsamlingen – men også et værktøj, som både er personkrævende og stiller store krav til sikkerheden. For inspektion af eksempelvis hovedkablernes stålwirer, som befinder sig i en højde mellem 70-250 meter over havets overflade, stiller ikke alene krav til medarbejdernes kompetencer – samt det benyttede sikkerhedsudstyr.

Fra mennesker til maskiner

Det omfattende arbejde med at inspicere, indsamle data og foretage opfølgende undersøgelser – samt naturligvis selve udførelsen af vedligeholdelsesarbejdet – har hidtil været løst af mennesker. Men på grund af de store omkostninger der er forbundet med det, og ikke mindst hensynet til sikkerheden for både medarbejdere og brugere af broer og tunneller, har man hos Sund & Bælt undersøgt de muligheder, som ligger i moderne teknologiske løsninger.

– Vi sender stadigvæk i stort omfang medarbejdere ud for at foretage manuelle inspektioner af konstruktionerne, selv om det er meget besværligt. Eksempelvis er der et frit spænd på ca. 1,6 km mellem pylonerne over vandet. Mange steder er svært tilgængelige for mennesker, men forskellige former for teknologi kan gøre livet lettere og arbejdet langt mere sikkert. Vi bruger f.eks. droner til inspektion af svært tilgængelige betonkonstruktioner og overvejer andre robottyper til inspektion af andre dele af konstruktionerne. For nu er teknologien moden til det, og i Danmark har vi samlet en meget stor viden på området. Vi er jo så heldige, at Storebæltsbroen ikke ligger ret langt fra Odense og Syddansk Universitet, hvor man råder over et stort robotteknologisk center, Robocluster, samt Blue Ocean Robotics, som vi begge arbejder sammen med omkring robotteknologi. Når vi bruger en drone til inspektion, får vi nogle optagelser i en 3D-model, som vi sammen med vores rådgiver kan systematisere. Vi samler omkring 9.000 billeder til en virtuel model, der kan inspiceres i fred og ro på kontoret, forklarer Lars Fuhr Pedersen.

Hurtigere og billigere inspektioner

Ikke alene kan Sund & Bælt nu foretage de nødvendige inspektioner af Storebæltsbroen hurtigere og billigere; tillige spares de sikkerhedsmæssige tiltag i form af stilladser, sikringsseler og -bøjler med videre for at komme til at foretage inspektioner på vanskeligt tilgængelige steder på en sikker måde.

– Ud over at det bliver både billigere og hurtigere, bliver det altså også alt andet lige sikrere for de medarbejdere, som arbejder med vedligeholdelse. For de kan nu stå et sikkert sted, mens dronen eller robotten udfører selve inspektionen, pointerer Lars Fuhr Pedersen.

Som en sidegevinst får vedligeholdelsesmedarbejderne adgang til billeder i en bedre kvalitet og bedre data. Det indebærer, at vedligeholdelsesorganisationen på sigt opbygger en meget omfattende datasamling, som er guld værd i vedligeholdelsesarbejdet.

– Vi vurderer hvilke muligheder disse teknologier har, for en optimal udnyttelse; en af fordelene er, at vi kan følge udviklingen af de skader, der måtte opstå på en helt anden måde, end når man foretager en manuel inspektion/registrering. På denne måde får vi langt bedre data. Aktuelt har vi testet kunstig intelligens til billedgenkendelse, hvor vi får en maskine til at analysere de mange billeder. Teknologien er på plads, og når vi inddrager kunstig intelligens får vi ikke ”kun” udført arbejdet hurtigere, billigere og mere sikkert, men tillige får vi en bedre kvalitet ved at bruge ny teknologi, uddyber Lars Fuhr Pedersen.

Konstant udviklende organisation

Ideerne til at tage nye teknologier som droner og robotter i anvendelse ved vedligeholdelsesarbejdet, kom til verden via en række workshops om eventuelle nye teknologier, der ville være optimale at bringe i anvendelse i organisationen.

– Det arbejder vi stadigvæk med og vurderer løbende en lang række potentielle teknologier. Det foregår i workshops, hvortil vi også inviterer vore leverandører, rådgivere og forskellige samarbejdspartnere. Blandt andre IBM, der leverer vores drifts- og vedligeholdelsessystemer Maximo, COWI som er vores rådgiver på konstruktion samt Rambøll, som er vores rådgiver om mekaniske og elektriske anlæg. Ligeledes samarbejder vi med Robocluster og Blue Ocean Robotics i Odense. I virkeligheden er der fantastisk meget viden og teknologi omkring droner og robotter i Danmark. Når man samler disse kræfter, råder vi i Danmark over en meget avanceret teknologi, som også vi nyder godt af, slutter Lars Fuhr Pedersen.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Marts 2018

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her