13. december 2012

Digtial skiltning skal være interaktiv

Digital Signage eller Digital Skiltning er og har været buzzwordet længe i branchen, og det bliver ikke mindre. Tværtimod! Det viste seminaret/udstillingen hos Samsung tydeligt – her var en god håndfuld udstillere, der viste alt fra de helt almindelige digitale skilte til dem, vi kan se i nærmeste fremtid. Altså dem, der er på tegnebrættet men kunne vises i
fungerende versioner.

    

Som forbruger skal vi indstille os på at se endnu flere digitale skilte i butikker og alle steder i det offentlige rum. Men i lige så høj grad på arbejdspladsen, hvor man i højere grad vil bruge Digital Signage. Ved at have infotavler, hvor medarbejderne er, kan man bedre sikre sig, at de får og rent faktisk læser informationerne. Mange firmaer har haft dårlig erfaring med at få budskaber ud til medarbejdere via intranet eller print. Ved at bruge digital skiltning – måske endda en interaktiv variant, bliver det brugt oftere, og man får budskabet ud til den enkelte.

    

På gader, stræder og i butikker skal vi forvente endnu flere digitale skilte, og ikke kun dem de fleste kender med filmklip eller stills. Vi vil opleve modeller, der ændrer karakter efter tidspunkt på dagen, hvor den er placeret men også i forhold til, hvordan man bevæger sig foran skærmen! Der er kort sagt masser af nyt på tegnebrættet, og det er ikke fagre nye verden. På seminaret kunne man ved selvsyn se og prøve nyhederne hos flere udstillere. Her var både tale om indoor og outdore Signage, og dagen hos Samsung viste med altydelighed at man vil gå væk fra ”døde” displays og implementere den førnævnte interaktion. I første omgang primært med touch displays, som allerede er installeret mange steder, men i fremtiden også med mere avancerede systemer, hvor kameraer vil opfange, hvordan folk foran skærmen opfører sig og justere indholdet på skærmen derefter!


Interaktive skærme uden grænser

Blandt udstillerne finder vi Nuppenau, som er et reklamebureau, der er gået 100 procent digitalt og i flere år har leveret Digital Signage. ”Men vi tror mere og mere på interaktive reklamer”, forklarer Mike Kaspersen, salg og marketing hos Nuppenau. På seminaret viste man en kæmpe interaktiv skærm, som var sat sammen af ni Samsung monitorer. Skærmene hænger sammen som én og har touch funktion, så man kan føre indhold fra et sted til et andet, klikke på en film og ”kaste” den op i større format. Dette er set før, det unikke er, at løsningen kan reagere på multitouch, eller måden man bevæger sig foran skærmen. Bevæger man sig på en bestemt måde, ændrer indholdet sig!

    

”Teknologien bag kommer fra vores US partner, Monster Media, og de er tæt på at have 1500 interaktive løsninger i USA allerede nu”, forklarer Mike Kaspersen. Han fortæller, at interessen for denne type løsninger er meget stor i Danmark, og at man er ene om at have teknologien i Norden. Hos Nuppenau udvikler man konceptet med kunden og får lavet softwaren og skærmløsninger til hver kampagne. ”Vi er, hvor folk er – om det er i metroen, indkøbscentre eller andre offentlige rum. Vi er primært indoor, men har da også været på Strøget i København. Er der et tomt butikslokale i en periode, kan vi sætte op der, og så kan folk udenfor se og opleve interaktionen medsystemet”, forklarer Mike Kaspersen. Wall løsningerne, som blev vist, kan både være store og små. I Københavns Lufthavn har man en lignende løsning, som blev vist med 9 skærme ved Samsung seminaret.
    

Disse interaktive løsninger virker. Ifølge en amerikansk undersøgelse kan op mod 70 procent af dem, der har oplevet det, huske, hvad de har set. Dette høje tal gælder for nogle alders-grupper, men generelt ligger den såkaldte erindringsgrad langt højere end andre medier – herefter også TV reklamer. ”Folk kan huske budskabet, da der har været tovejs kommunikation, og det er en stor force”, forklarer Mike Kaspersen.
    

I Danmark har man blandt andet haft stor succes med en kampagne til Danske Spil – Casino. Her delte man gratis spil ud til folk i fem af Danmarks største storcentre, og man kunne så prøve at spille gratis på en interaktiv skærm, der var sat op. Det er effektiv markedsføring netop på grund af erindringsgraden. ”Det er her, vi tager skridtet videre end traditionel Digital Signage – fordi det er interaktivt. Men vi laver også alle de andre ting, men det er denne 2-vejs del, som vi tror, er fremtiden for dette medie”, slutter Mike Kaspersen.

Multitouch med muligheder
Signio demonstrerede en anden interaktiv løsning, som var helt anderledes end den, Nuppenau viste. Skærmløsningen hedder Pixelsense og er en Microsoft teknologi. ”Her er tale om et multi-touch bord, ikke en stor iPad”, forklarer Marketing Manager Lars Bojer Kanstrup og fortsætter: ”Det er unikt, fordi det lægger op til en social interaktion, da den understøtter flere end 50 touchpunkter ad gangen. På tværs af markedsperspektiv kan man lave løsninger med dialog med fælles indsats omkring produktet”.
    

Pixelsense bordet kan genkende fysiske objekter med unik form. Det kan eksempelvis være en cola dåse, man har kodet ind, og det betyder, at man kan sætte et objekt på skærmen, der så vil ændre indholdet. Man har blandt andet lavet en løsning til bilproducenten Kia, hvor man kan sætte en legetøjsbil på bordet, som så ændrer indhold. Bevæger man bilen i en anden retning, får man et nyt indhold osv. I nær fremtid kan man forestille sig mange løsninger med denne teknologi. Det kunne f.eks. være et betalingssystem, hvor man som forbruger blot lægger sit
kreditkort eller smartphone på bordet.
    

Systemet er allerede taget i brug i Danmark. Signio har blandt andet implementeret det som oplevelsesløsning i
Frederikshavn, hvor skoler har mulighed for at bruge det som en interaktiv læreform. Her kan man være tysk soldat, og et hold skoleelever skal så samarbejde om en strategi til at slå fjenden ned.
    

”Denne del af digital skiltning er meget ny, men Signio har lavet display løsninger for branchen i otte år og driver i dag et par tusind skærme i Skandinavien på Scalas platform. Vi har i øvrigt lige lavet aftale med Q8 om at udvikle fremtidens displayløsning på deres tankstationer i både Danmark og Sverige. Så det bliver meget spændende”, slutter Lars Bojer Kanstrup.

AVC: Digital Signage udvikler sig løbende
Blandt de mange udstillere finder vi også Audio Visuelt Centrum, der blandt andet viser skiltesystemer, display til møderumsbookning. Man har længe leveret disse løsninger, og de bliver konstant udviklet. ”Det handler om at udvikle løsninger til kundernes behov, så det bliver præsenteret godt, og de får deres budskaber ud”, forklarer udvikler John Hansen og fortsætter: ”Vi har tit og ofte kunder, der måske har brugt en intranet-løsning, men hvor modtageren ikke altid læser det. Med display løsninger som vores, kan man bedre styre og administrere, hvad der bliver vist”.
    

AVC fortæller, at blandt nyhederne generelt, er, at man kan implementere en række features ud fra kundernes behov og
understreger, at det ikke altid er en fordel med masser af muligheder for brugeren. Det afhænger helt af den information, man ønsker skal komme ud. ”Det er en balancegang, som vi finder ud af at løse i samarbejde med kunden”, slutter John Hansen.

Digital skiltning er det nye sort
Den lille udstilling/seminar hos Samsung viste tydeligt, at Digital Signage er det nye sort, og det eneste, der ikke går i sort er skærmene og display løsningerne. De mange udstillere, hvor flere havde samarbejde på tværs, viste med al tydelighed, at dette marked er i endog meget stor udvikling. Dels er teknologien i dag så god, at mange kunder tydeligt kan se, hvorfor det er en god idé – om det så er til reklame eller intern information. Samtidig er det en teknologi i rivende udvikling, som giver flere muligheder – og det blev demonstreret med al tydelighed hos Samsung.

 

Tekst og billeder: Peter Hyldahl

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her