13. december 2012

Brug comressoren korrekt!!

Compressoren er et dynamisk lydværktøj, hvis vigtigste formål er at udjævne forskellige niveauer i lydtryk, så lydkilden bliver mere konstant i sin lydstyrke, og derved lettere at placere i et mix. Compressoren kan derfor være medvirkende til, at tekstforståelse på både tale og sang bliver bedre, og den kan også betyde, at instrumenter i mixet bliver
lettere at definere, både i mixprocessen for lydteknikeren og senere for lytteren. Compressoren kan også bruges på et samlet mix for at kontrollere de peaks, som er i mixet og på den måde få et højere niveau på hele mixet og et mere kompakt, samlet lydbillede.

    

Det lyder som lutter positive ting, men compressoren har også sine negative sider. Når lydtrykket bliver sammenpresset ogudjævnet, så er det mere trættende for lytteren at høre på, fordi lydtrykket bliver anmassende og unaturligt. I musikalsk sammenhæng er definitionen på swing eller groove, hvordan hver enkelt slag eller tone bliver spillet af musikeren, både med hensyn til timing, men så sandelig også med hensyn til lydstyrke. Derfor kan overdrevent brug af compressor være en ”swingkiller” og betyde, at musikken i sidste ende bliver stereotyp og mere uinteressant at lytte til; selv om både intentionen og udførelsen fra musikerens side i og for sig var det modsatte. Hårdt brug af compressoren vil også på godt og ondt fremhæve den ambience, der er i en optagelse, og den vil øge den baggrundsstøj, der kommer fra mikrofoner og andet udstyr.

    

Man kan bruge compressoren på to forskellige måder. Dels kan den bruges som transparent leveler, hvor unoderne er minimale, og hvor compressoren praktisk talt kun jævner lydniveauet en smule ud. Eller den kan bruges mere effektpræget, hvor compressoren er medvirkende til at skabe en bestemt, ønsket og karakterfuld lyd. Selvfølgelig er der også et stort spillerum mellem disse to yderpoler, så det er på ingen måde enten eller.


Bliv familiær med compressorens parametre
Compressoren findes både i analog hardware form og i digital form, den sidste enten integreret i en digital mixer eller som plug-in i en DAW host. Der er en lydmæssig forskel mellem en digital og en analog compressor, men nutidens digitale compressorer står ikke i skyggen af de analoge med hensyn til lydkvalitet, de er derimod begge ligeværdige værktøjer. Desuden findes der også mange digitale compressorer på markedet, som emulerer de mest eftertragtede analoge, og denne emulering er på det seneste blevet i høj kvalitet. Ikke 1:1, men dog så tæt på, at de sagtens kan anvendes med god samvittighed.

    

Ikke alle compressorer er ens i parametre, det siger sig selv. At der er skåret i antal parametre er ikke ensbetydende med, at compressoren er dårligere, men den udbyggede giver selvfølgelig den største fleksibilitet (og kræver den største indsigt). Hvis du ikke har stor erfaring med brug af compressor, kan det være en fordel at vælge en med få parametre at indstille. På digitale compressorer er det selvfølgelig muligt at vælge blandt en række tilhørende preset, men pas på med disse. Compressoren forholder sig til lydstyrken udfra det, der kommer ind i den, og især den vigtige thresholdparameter kræver altid, at den justeres i forhold til lydstyrken; så et preset skal altid modificeres, om ikke andet på thresholdparameteren.

    

Compressoren har fem essentielle parametre, hvor threshold er den vigtigste parameter. Denne parameter fastsætter denlydstyrke, hvor compressoren skal begynde at virke. Al den lyd, som er højere end thresholdværdien, vil blive dæmpet med en vis procentdel. Hvornår compressoren går i gang og dæmper lyden, kan være vanskeligt at definere på øret alene, så derfor er gain reduction metret (GR) en god hjælp, når threshold skal indstilles. Dette meter viser graden af dæmpning i dB, og derfor får man også som bruger en visuel indikering af, hvor meget compressoren arbejder. GR metret kan også være en god hjælp, når resten af de vigtige parametre skal indstilles. Som regel er unity gain (0 dB) på threshold parameteren omkring kl. 14, og der drejes (lidt omvendt) mod uret på thresholdknappen for at få compressoren til at arbejde mere. Hvis du arbejder med et lavt indgangsniveau, eller hvis du har foretaget en lav indspilning, så skal der drejes meget ned for thresholdværdien, før compressoren går i gang med at arbejde.

    

Ratio er en brøkværdi, og den bestemmer graden af den dæmpning, der sker med den del af lyden, der i lydstyrke overstiger thresholdværdien. Hvis der f.eks. vælges en værdi på 2:1, så vil lydstyrken over thresholdværdien blive dæmpet med 50%. Hvis der derimod vælges en ratioværdi på 5:1, så dæmpes lyden med 80%, og kun 20% af lydstyrken over thresholdværdien bliver opretholdt. Man kan sige, at lydtryksloftet bliver mere og mere ugennemtrængeligt, jo højere ratioværdien bliver. Når ratioværdien er 10:1 eller derover, så skifter compressoren navn og bliver nu en limiter. En limiter er derfor en compressor med et defineret og fast lydstyrkeloft.


De svære parametre
Threshold og ratio kan være svære at indstille, men det bliver ikke lettere med parametrene attack og release. Disse to er tidsparametre og justerer, hvordan compressoren skal reagere, når den sættes i gang af et kraftigt lydniveau, og når lydniveauet derefter igen falder under thresholdværdien. Attack værdien kan indstilles i tidsintervallet fra ca. 0,5 til 500 msek. Lige så snart lydniveauet kommer over tresholdværdien, starter attacktiden, og compressoren går først i gang med at dæmpe lyden, når attacktiden er gennemløbet. En lang attacktid betyder, at den første del af lyden ikke berøres af compressoren, og en perkussiv lyd vil derfor ikke blive dæmpet i selve anslaget, men først i udklingningen af lyden. En lang attacktid betyder således, at anslaget bliver mere udtalt.

    

Release værdien er også en tidsparameter og bestemmer, hvordan compressoren skal opføre sig, når lydstyrken igen kommer under thresholdværdien, og compressoren rent faktisk skal holde op med at virke. Hvis det sker for pludseligt, så bliver udklingningen af lyden unaturlig, og compressoren ”pumper”. Releaseværdien har længere tider end attack, fra ca. 20 ms op til 5 sek. Hvisudklingningen skal lyde naturlig, så vil der tilstræbes en lang releasetid. Men her har vi et skisma, fordi det er vigtigt, at releasetiden er gennemløbet, inden der kommer en ny tone, et nyt peak over thresholdværdien. Hvis releasetiden ikke er færdig, så vil anslaget af næste tone blive påvirket unaturligt. Derfor er releaseværdien på den naturligt lydende compressor så lang som mulig, men relateret til hastigheden af efterfølgende peaks. På en optagelse kan det til dels analyseres og styres, men på musik og tale fremført live kan man jo ikke vide, hvad der sker i det næste øjeblik. Her må man derfor sætte release til en mere sikker, kortere tid, eller trykke på den ”Auto” knap, som tit sidder ved siden af releaseknappen. Når ”Auto” er aktiveret, vil releasetiden (og på nogle compressorer også attacktiden) forholde sig til det, der lige er sket og automatisk sætte tiden efter dette. Det er dog ikke alle compressorer, som har en ”Auto” funktion.

    

Sidste parameter på en compressor er heldigvis simpel at forstå, gain- eller makeup-værdien kompenserer blot for det lydstyrketab,som en compressor naturligt vil introducere. Indstil gain, så du har det samme generelle lydtryk, når compressoren aktiveres/deaktiveres på bypass knappen. Det gør det også lettere at vurdere, om compressoren har den korrekte indflydelse på lyden.


Vælg de lydkilderne, som skal komprimeres
Når du arbejder og indstiller compressoren, så kan det som nybegynder være svært at høre eksakt, hvad compressoren gør. Derfor er det vigtigt, at du indstiller opmærksomheden på at lytte på forskelle i lydstyrke. Når en compressor arbejder, så vil svage og kraftige dele af optagelsen være mindre udtalte, og lydstyrken mere jævn. Husk at forhold dig til, hvad du gerne vil opnå med compressoren, inden du sætter den til; og hold det for øje, når du indstiller compressoren.

    

Brug af compressor er i høj grad også genrebestemt, når vi taler om musikproduktion. I klassisk, jazz og til dels folkmusik er der kun begrænset brug af compressor. Her er man interesseret i den rene, akustiske lyd, og de intentioner, som musikerne har lagt omkring lydstyrke for hver tone og nuance, er ikke til diskussion. I livesammenhæng kan solister inden for disse genrer have en meget varierende afstand til mikrofonen, og her kan compressoren

afhjælpe, hvis signalet pludselig bliver meget højt, fordi solisten er for tæt på mikrofonen. I dette tilfælde indstilles threshold så højt, at compressoren kun tager fat, hvis der sker uheld mht. afstanden til mikrofonen.

    

I pop, rock, elektronisk, og reklamemusik er agendaen omkring compressoren en helt anden. Compressoren bliver her brugt såflittigt, at den er med til at definere lyden inden for genren. Især inden for de sidste 20 år er compressoren blevet så vigtigt et værktøj, at mange, der arbejder med lydteknik, sætter den på stort set alle instrumenter og lydkilder (i visse tilfælde helt ukritisk).

    

I et kompakt lydbillede med mange spor og instrumenter er compressoren nødvendig, for at det skal være muligt at høre og definere de mange roller, som de forskellige instrumenter har. Hvis instrumenterne har en stor dynamisk variation, så vil de svageste dele forsvinde i mixet på grund af det samlede høje lydtryk og de


mange informationer, som lytteren skal forholde sig til. Når du sætter compressor på et instrument i sådant et mix, så start med at lytte solo til instrumentet, indstil parametrene korrekt i forhold til det, der spilles og lyt derefter på instrumentet i det samlede mix. Prøv herefter at regulere compressoren, så der stadig er dynamisk variation, men samtidig sådan, at de svageste toner/passager ikke forsvinder i mixet. I langsom musik med mere sparsom instrumentering kan man holde igen med compressoren og kun bruge den på de mest oplagte lydkilder.  

    

Lydstyrken på vokal og tale skal altid holdes på plads med en compressor, men hvis du arbejder i studiet, så prøv at bruge en kombination af automation og compressor, når der mixes. Under tracking og premix kan man bruge en vokalcompressor, som tager godt fat og f.eks. på visse steder dæmper helt op til 5-6 dB; men under mix kan der slækkes lidt på thresholdværdien, og i stedet arbejdes der intensivt med automation. Det giver et bedre resultat. En typisk vokal- eller talecompressor har en ratio på 2:1/3:1, en middelhurtig attack tid på omkring 5 ms og forholdsvis hurtig releasetid på omkring 100 ms. Hvis der er en autofunktion på compressoren, så brug den.

    

En anden oplagt ting at komprimere er instrumenter, som ligger i de dybeste frekvenser, især bassen. Her i dette område vil man nødig have et niveau, som flagrer for meget. Typisk indstilles en compressor på bassen med lidt længere attacktid på 20-30 ms, så anslaget bliver fremhævet, en releasetid afhængig af, hvor hurtigt der spilles på instrumentet og en threshold med en GR på 5-6 dB på de kraftigste steder og en ratio på 3:1.


Parallel compressor
Før i tiden var parallel compressor en ”hemmelighed”, som kun de mest erfarne lydteknikere brugte. I dag er teknikken mere udbredt, især fordi mange nyere plug-in og hardware compressorer har funktionen indbygget med en simpel mix knap.

 

Compressoren bliver almindeligvis placeret som et insert påmixerkanalen, og det betyder, at hele signalet går igennem den. På en parallel compressor kan man med en mix knap (wet/dry) bestemme, hvordan balancen skal være mellem det komprimerede og det rene, ukomprimerede signal. Det betyder, at man kan være mere effektpræget og gå hårdere til stålet i sine compressor-indstillinger, men samtidig bevare noget af den oprindelige dynamik ved at blande det rene signal med det komprimerede. Særlig på rytmiske instrumenter kan det være en effektiv metode, fordi man hæver ambience, mellemslagene og tilføjer distorsion fra compressoren ved at lade den arbejde hårdt, og samtidig blander man det med den dynamiske, ukomprimerede lyd.

    

På en livemixer kan metoden anvendes ved at sende f.eks alle trommekanalerne til to stereogrupper, en med og en uden compressor, og så blande disse to i mixet alt efter det dynamiskeudtryk, der ønskes i det nummer, der fremføres.


Side-chain compressor
Der er to dele i en compressor, et lydbærende og et lydstyrende element. Det kan sammenlignes med en fader og en finger, der styrer faderen. På en side-chain indgang på compressoren kan man bryde forbindelsen mellem de to dele og sætte andre elementer ind i den lydstyrende del. Det kan f.eks. være en EQ, så compressoren kun styrer lydstyrken, når et højt lydniveau sker i et bestemt frekvensområde. Det er sådan, en specialiseret compressor som en de-esser virker. Den dæmper kun niveauet, når der er et højt lydtryk i f.eks. 6 KHz området, og den er effektiv til at dæmpes og z lyde på vokal og tale.

    

En side-chain indgang kan også bruges til at føde compres-sorens lydstyrende element med en helt anden lydkilde end den, som går igennem compressorens lydbærende del. Et oplagt eksempel er bas og stortromme, som tit kæmper om de samme frekvenser i et mix. Sæt en compressor på bassen og lad et signal fra stortrommen føde side-chain indgangen på bas compressoren. Ved at indstille parameterne på compressoren korrekt, vil hver stortrommeslag dæmpe bassen, men kun under selve slaget. Derved er det lettere at få plads til og definition på både bas og stortromme i de vigtige og vanskelige dybe frekvenser. Denne side-chain teknik kan bruges på mange forskellige instrumenter, og bl.a. i elektronisk musik er det en vigtig teknik at beherske.


Træn dit øre!
At lytte, beherske og bruge compressoren korrekt kan være vanskeligt, især fordi det kan være svært at få øret fokuseret på den dynamik, som compressoren ændre. Men fortvivl ikke, brug teknikken beskrevet her og stol på, at jo mere du arbejder med compressoren, jo mere vil du vende dig til at lytte efter de små dynamiske ændringer, som er så forbandet vigtig i alt arbejde med lyd.

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her