DR2 Pros

1. december 2015

Bedre lyd på DR - del 2

DR vil gerne forbedre og højne den lydkvalitet, der er på fremtidens TV-udsendelser, og af den grund har DR nedsat en projektgruppe, som har til opgave at komme med en plan, således at dette mål bliver indfriet.

I første artikel, som blev bragt i oktober udgaven af Monitor Pro, talte vi med de projektansvarlige omkring strategien. I denne artikel taler vi med ingeniør Allan Tuxen, som sidder i lydkvalitetsgruppen. Han fortæller om de tekniske tiltag for at forbedre lyden, om uddannelse af DR medarbejderne, og omkring nogle af de udfordringer, som DR og andre TV-stationer har omkring lyden.

Et af de områder, som projektgruppen har fokus på, er spring i lydniveauer i udsendelserne. Derfor kan det forekomme mærkværdigt, at DR har valgt at fjerne de digitale slut-compressorer på lydsignalet.    

Allan Tuxen forklarer: ”Allerede i 2012 har vi valgt at fjerne de digitale compressorer, som sad sidst i signalvejen; det har været medvirkende til, at der er kommet flere klager omkring lyden, fordi lydsignalerne på visse produktioner derved blev lidt mere ujævne i niveau. Grunden til, at compressorerne blev taget af, var for at tilgodese den velproducerede og gode lyd. Specielt Drama så jo gerne, at det, som de producerer, blev så uberørt som muligt i den videre signalvej. Det er jo prisværdigt, for på de produktioner sidder en lydtekniker, som har kælet for detaljen. Det samme gør sig gældende for en studieproduktion som eksempelvis
X-Factor. At sætte en slut-compressor på, hvor lydteknikerne ikke har råderet over parametrene, det er jo det samme som at sige, at vi ikke stoler på deres arbejde.

Det er mit håb, at der med de nye tiltag, som projektgruppen foreslår, kommer bedre styr på de produktioner, hvor der ikke er en dedikeret lydtekniker. I slutkontrollen vil vi gerne indføre en justering under hensyntagen til R128-standarden. Her bliver der på filniveau målt, og derefter justeres produktionen til det niveautal, som R128 målingen dikterer. Det vil ikke være en dynamisk justering, men en generel og statisk niveaujustering for hele udsendelsen. Det er ved at være almindelig kendt i branchen, at både DR og TV2 ønsker at få produktioner, som er i R128 standarden. Vi ønsker med målingen at sikre, at tale og dialog ligger i ”sikker” niveau afstand fra effekter og underlægningsmusik.”

Lydforbedringer på produktionsniveau

På den tekniske side, i selve produktionen, er der forskellige tiltag for at forbedre lydkvaliteten. Det er bl.a. nogle af de emner, som vil være at finde på de kurser, som DR medarbejderne, som sidder med produktionerne, vil gennemføre i den kommende tid.  

Allan Tuxen fortæller: ”Vi prøver at få medarbejderne til i højere grad at vælge en rigtig kablet mikrofon med større membran frem for den trådløse microport. Dynamikområdet er mindre på en microport, og en kablet mikrofon vil lyde bedre, især hvis vi kan få en smule afstand mellem lydkilde og mikrofon. Man kan sagtens få knaphulsmikrofoner i en god kvalitet, men hvis den, som bærer microport mikrofonen, har fået placeret den lidt forkert og bevæger hovedet meget, f.eks. under en rundbordsdiskussion, så kan vi få problematiske spring i både niveau og lyd, fordi mikrofonen sidder så tæt på. Det problem undgår man, hvis man har en mikrofon, som sidder i en lidt større afstand til den, som taler. Og det gør jo ikke noget, at der optræder en mikrofon i billedfeltet; seerne ved jo godt, at der bliver brugt mikrofoner under en TV-udsendelse. Den trådløse microport mikrofon skal bruges, der, hvor den giver mening; man skal ikke bare vælge den letteste og vanlige løsning.

Vi kan jo ikke presse en tre-årig tone-mesteruddannelse ned til et to-timers kursus. Men kan vi få medarbejderne, eksempelvis redaktøren og bestilleren, til at planlægge deres optagelse bedre, således at der er mere fokus på lydsiden, så er vi nået et godt stykke. Optagelse af lyd uden at have den planlagt er dømt til at give et dårligt resultat. Så det handler om at få lyden tænkt ind fra starten, således at den ansvarlige har det rigtige udstyr med og undervejs kan foreslå små, men vigtige ændringer af eksempelvis mikrofonplacering for at tilgodese lyden. Det er målsætningen, at medarbejderne skal vide noget om og til en vis grad kunne bruge de forskellige lydværktøjer, som findes på vores udstyr. Vi fokuserer derfor også på redigeringen, hvor vi gerne vil opdrage medarbejderne til ikke at have så meget berøringsangst omkring at benytte filtre, equalizer og compressor.

Lydredigering med hovedtelefoner er en anden problematik. Selvfølgelig kan man sidde i fred og ro under redigering; men dels hører man typisk 18 dB højere med hovedtelefoner, hvilket betyder, at man hører mange flere detaljer. Desuden får man ikke den naturlige rumklang og stereovirkning, som et sæt højttalere giver. Man får derfor ikke en fornemmelse af, hvordan det lyder hjemme i stuen hos folk, hvis man kun lytter med hovedtelefoner. Det betyder, at man skal være bevidst om, at tale og detaljer skal være ekstrem tydelige i hovedtelefonerne, for at de bare bliver nogenlunde tydelige på et sæt højttalere. Vi skal derfor gøre DR medarbejderne bevidste omkring, at de skal skabe overdreven taleforståelighed i hovedtelefonerne, for at det skal fungere hjemme hos seerne.”

Den problematiske surroundlyd

DR har taget den kritik, der er kommet omkring lyden, til sig og iværksat flere tiltag for at forbedre lydkvaliteten. Men de har jo kun kontrol over billede og lyd, indtil det bliver sendt ud af DR-huset. Problematikken er, at en del fladskærme håndterer lyden forskelligt, og det er en medvirkende årsag til, at taleforståelsen ikke er bedre. Her er højttalerkvaliteten i fladskærme en stor synder, men en faktor, som er ude af hænderne på DR. Når en fladskærm modtager både et stereomix og et surroundmix, som typisk bliver transmitteret samtidig, så vælger fladskærmen i de fleste tilfælde surroundmixet, men lægger det i en nedmixet form ud i fladskærmens stereohøjttalere. Og her er en helt anden, alvorlig problematik. Tale og dialog ligger almindeligvis i centerkanalen på et surroundmix, men de forskellige fladskærmsproducenter nedmixer uheldigvis surroundmixet fuldstændig forskelligt. Den problematik har Allan Tuxen forsket i sammen med teknisk produktionsspecialist Martin Ladegaard.

Allan Tuxen fortæller: ”Jeg lavede nogle tests sammen med Martin, hvor vi sendte nogle testsignaler ud i de sene nattetimer. Og jeg var forfærdet over, hvad jeg konstaterede. På nogle fladskærme forsvandt det materiale, som var mixet i baghøjttalerne fuldstændig, og på andre blev det lagt ud i L/R højttalerne, men forstærket med 6 dB. Og signalet, som var lagt i centerkanalen blev håndteret vidt forskelligt på de testede fladskærme. Og samtidig ignorerede disse fladskærme fuldstændig, at der også blev transmitteret et stereosignal, som jo havde et korrekt nedmix af 5.1 kanalerne.    

Det har vi så taget til efterretning på DR, og på det seneste har vi valgt kun at distribuere 2.0. Hvis det er en surroundproduktion, vi selv producerer eller bestiller, så Dolby Prologic II encodes 5.1 lyden af producenten,  og vi sender derfor kun 2.0. Stereosignalet kan efterfølgende bliver decodet ud i 5.1 hos de seere, som har et surroundanlæg. Og den beslutning har vi bl.a. taget af hensyn til lydkvalitet og herunder taleforståelse. I et surroundmix vil talen almindeligvis ligge i centerkanalen, men hvis den bliver nedmixet forkert af fladskærmene, så kan tale og dialog let blive overdøvet af baggrundsmusik og effekter.”   

Allan Tuxen fortæller afslutningsvis, at der heldigvis er kommet et nyt direktiv fra statslige organisationer som NorDig og BBC, som tager hånd om dette problem. Det direktiv fastslår, at fladskærme i fremtiden skal vælge stereomixet frem for surroundmixet til lydgengivelse i de indbyggede stereohøjttalere. Men et sådant direktiv tager tid, før det er implementeret i de nye fladskærme; og desuden kræver det også, at folk skifter deres gamle fladskærm ud med et ny. DR vil derfor benytte den valgte lyddistributionsform i den nærmeste fremtid.

Af: Jens Walther

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her