Martin Ladegaard og Lars Trudso

8. oktober 2015

Bedre lyd på DR

Gennem en del år har der været klager over lyden på de TV-udsendelser, som DR producerer selv, eller som bliver produceret for DR af andre produktionsselskaber. Og som det bør være for en Public Service-kanal som DR, må sådanne klager tages alvorligt, og der må gøres noget ved situationen. En projektgruppe i DR arbejder i øjeblikket på at få bedre lyd på TV.

Lars Trudsø, som er projektleder, besvarer selv en del af de klager, som DR modtager om lyd. Han fortæller, at det både er seere, som hører udmærket, men selvfølgelig også seere med hørevanskeligheder eller som bare er ældre, der klager.

”Vi får især tre forskellige typer klager: Dels over for høj baggrundslyd, dels over mumleri - og dels overspring i lydniveauer i og mellem programmer. De tre klager går igen og igen; i øjeblikket er det i høj grad baggrundslyden, som flest klager over. Jeg tror, at en del baggrundslyde går ind frekvensmæssigt og påvirker, så personer med høreapparat bliver særlig berørt af det.”

Projektgruppen har nu fået vedtaget en lydpolitik for tv-mediet i DR. Den blev vedtaget af direktionen den 17. marts i år og lyder således: Fremover skal DR TV prioritere taleforståelighed i programmerne. Og de ca. 800.000 mennesker, som er svagthørende i Danmark - og som også betaler licens - skal så vidt muligt også kunne forstå, hvad der bliver sagt i vores udsendelser.

”Det er en ret ambitiøs politik, som handicaporganisationerne er meget tilfredse med,” siger Lars Trudsø.

Tiltag med langtidsholdbar effekt

Projektgruppen blev nedsat af DR’s såkaldte tilgængelighedsredaktør, Heidi Sivebæk, i efteråret 2013 efter flere års kortlægning af problemerne. Gruppen består, ud over projektleder Lars Trudsø, bl.a. også af Martin Ladegaard, som er teknisk produktionsspecialist, og Allan Tuxen, som er ingeniør og lydtekniker. Gruppen har formuleret den nævnte lydpolitik og beskrevet nye normer for lyd, både teknisk og adfærdsmæssigt, og den har inddraget tilsvarende erfaringer både fra SVT og BBC. Gruppen er nu ved at planlægge en kampagne for bedre lyd, som skal udrulles i DR senere på året. Monitor Pro mødte netop Lars Trudsø og Martin Ladegaard i DR Byen for en snak om disse tiltag med at få forbedret lyden på DR udsendelser i fremtiden.

Det er jo set før, at der i store offentlige institutioner bliver nedsat et udvalg, som arbejder med en problematik og i sidste ende afleverer en fin rapport, der bliver nikket anerkendende til fra direktionen. Derefter bliver den lagt i en skuffe, og ingen tænker på de fine konklusioner i rapporten i den fremtidige færd.

Hvordan undgå man, at ”Bedre lyd på DR” projektet ikke ender med at få denne kedelige skæbne?

Lars Trudsø: ”For at vi også fremover kan sikre fokus på lydkvaliteten - også når lydprojektet er afrundet her en gang i 2016 - har vi nedsat to grupper: En permanent lydkvalitetsgruppe og et korps af lydambassadører. Lydkvalitetsgruppens arbejde bliver afgørende for projektets videre liv, og den får blandt andet til opgave at tilbyde og arrangere efterkritik af lydkvaliteten i fremtidige DR-udsendelser i samarbejde med vores redaktører. Den skal også følge tendenserne i de klager, vi modtager over lyden, og så skal den afvikle et årligt lydsym-posium og uddele en årlig lydpris. Redaktørerne i DR Medier skal sikre, at lyd-kvaliteten bliver inddraget i efterkritikken af programmer på samme måde, som indholdet bliver det nu. Og redaktørerne ude i produktionen - i DR Nyheder, DR Danmark og DR Kultur - får til opgave at sikre, at de normer, som nu er vedtaget, faktisk bliver overholdt. Lydambassadørerne, som er en større gruppe af medarbejdere på 35 til 40 mand med stor viden om lydteknik, får til opgave at sparre med lydkvalitetsgruppen, bl.a. når vi udvikler vores nye lydkurser.”

Martin Ladegaard: ”Problemerne skal  løses ude i produktionen, ansvaret ligger hos os alle. Vi tror ikke på, at der skal flere penge til, vi tror heller ikke på, at der skal nyt udstyr til; det udstyr, vi har, er glimrende, men vi skal bruge udstyret på den rigtige måde. Vi tror på, at det er en kulturforandring, som skal til hos den enkelte DR medarbejder. Derfor må vi efteruddanne og informere. Først henvender vi os til vores lydambassadør-korps og får dem i tale, og det første kick-off møde er her i starten af oktober. Det er de bedste lydteknikere, vi har i huset, og det er dem, som har med produktionerne at gøre. De har fingeren på pulsen, og derfor er de nøglen til, at vi får succes med at få bedre lyd. Vi skal have hjælp fra vores lydambassadører til at designe de rette kurser for vores medarbejderne. På samme måde som BBC har gjort det i en tilsvarende kampagne, er vi i gang med at producere nogle små videoer, som går de vigtigste parametre igennem. Det er hurtigere at se en video med de vigtigste informationer for medarbejderne end at sætte en hel dag af til et kursus. Vi regner med at udvikle to forskellige kurser, men meget af læringen bliver sidemandsoplæring. Og så håber vi at få gjort det almindeligt igen at tale om begrebet lydkvalitet og få den ind i den almindelige efterkritik af programmerne.”

Åben dialog med branchen

DR har jo også erfaret, hvad der sker med TV teknologien hjemme hos seerne. Skærmene bliver større, men højttalere og lyd kræver plads for at blive formidlet ordentligt i hele frekvensspekteret; plads, der ikke typisk er i en fladskærm.

Martin Ladegaard: ”Skærmene hjemme hos folk bliver større og større, men højttalerne følger ikke med, det går nærmest den anden vej. I dag har vi kun en meget lille højttaler i TV apparatet til at dække hele fuldtoneområdet, så det skal jo være sværere. Vi kunne jo bare sige, at det er lydkvaliteten i seernes eget TV, som det er galt med. Det ville være den nemme løsning, men vi har besluttet at tage ansvar for os selv først. Vi starter med at lave en lydpolitik, så må vi gøre, hvad der skal til for at få ført den ud i livet.”

Lars Trudsø: ”Vi skal have indarbejdet nogle fælles normer for lyden fremover. Vi er åbne, og vi vil gerne i dialog med hele branchen. Derfor er et andet tiltag en hjemmeside med adgang for alle. Her vil vi gerne have samlet mest viden om lyd. Og så vil vi gerne invitere de tekniske skoler ind og fortælle dem om vores tiltag, for det, som vi gør i DR, kommer til at determinere, hvad deres elever kommer til at arbejde med af teknik og normer på længere sigt. Den samme invitation gælder de producenter, som arbejder for os. De skal selvfølgelig også vide, at vi nu har en lydpolitik med nogle klare normer for TV-lyd - og at de skal følges. Vi vil også invitere teaterskolerne til en dialog og fortælle dem, at i fremtiden lægger DR stor vægt på taleforståelighed. Så derfor skal skuespillereleverne trænes i at artikulere tydeligt – og måske trænes mere og bedre end i dag. God TV-lyd handler ikke kun om teknik.”

Antallet af lydteknikere ansat i DR er i dag langt mindre, end det var for eksempelvis 25 år siden. Har det faktum noget at gøre med, at der nu er klager over lydkvaliteten?

Lars Trudsø: ”Jeg kan nok ikke definitivt sige, at det hænger sammen. Men for 30 år siden, når DR sendte et nyhedshold ud, så var der jo en lydtekniker blandt de tre mand, som var med i nyhedsvognen. Og han havde kun fokus på lyden. I dag er der en mand, som både er kamera- og lydtekniker og som tilmed også kører bilen. Men i løbet af de 30 år er alting jo også blevet digitaliseret, og en stor del af teknikken er anderledes og lettere at gå til. Det er jo for så vidt en god ting. Men resultatet er, at man nu også kan lave lyd uden at være uddannet til det – og det er måske det egentlige problem.”

Bedre lyd hvornår?

Hvornår kan vi så høre, at alle disse tiltag bærer frugt. Hvornår er der bedre lyd på DR?

Lars Trudsø: ”Det er jo en større proces, vi er i gang med, og DR er jo et stort hus, og der er mange rutiner, som skal laves om. Men jeg plejer at sige, at i løbet af 2016 burde man kunne høre forskel. Og der er allerede sket fremskridt. Eksempelvis havde vi meget få klager over lyden på den store ”1864”-produktion, fordi vi ændrede vores 5.1-distributionsform inden premieren.”

Uddannelse og fokus på lydkvaliteten er en ting, men teknikken skal også ses efter i sømmene. Hvordan med distributionsformen - og hvordan bliver lyden forvaltet, når den rammer fladskærmen i de danske hjem? Og hvordan med at få implementeret den nye R128 standard om lyd og dialog-niveau?             Her har Monitor Pro talt med ingeniør Allan Tuxen, som også sidder i lydkvalitetsgruppen og som har fingeren på pulsen, når det gælder den tekniske side af sagen. Glæd dig til at læse om dette i en artikel i det kommende nummer af Monitor Pro.

Af: Jens Walther

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her