Lys i Operasalen

Der arbejdes med opsætning i Operasalen.

Af Jens Walther, 7. februar 2019

Bagom lyset i Operaen!!

Operaen i København bliver af mange betragtet som en ny bygning. Huset er indviet i 2005, projektering af teknik og lignende begyndte dog allerede i slut 90’erne. Så meget af teknikken er snart 15-20 år gammel, og der er løbet meget vand gennem åen siden da. Især inden for lysteknik er der sket et voldsomt skred væk fra halogenlamper og hen mod LED lys. Så en opdatering af lyset var på sin plads i det store hus i Københavns Havn.

Når menigmand taler om lys, så tænkes uvilkårligt på det, som ses. Lyskegler af farvet lys, flot og effektfuldt med moderne bevægelamper. De fleste vil nok også tro, at en gennemgribende opdatering i høj grad ville handle om de nyeste moving spots og lamper i det hele taget; men der tager man grundigt fejl. Mange af lamperne er udskiftet løbende gennem årene. Nej, den store opdatering i Operaen handler om alt det, som ikke ses. Alt det, som er gemt inde i teknikrum, i kabeltræk og som føder strøm til og styrer det lys, som bruges under forestillingen. Ligesom kontrol af alt det lys, som ikke hører til scenelyset, men som også er vigtigt for et stort, velfungerende eventhus som Operaen. Det arkitektoniske lys i bl.a. foyer, på gangene, i salen, bag scenen og i alle de teknikrum, som hører til stedet. Den del af lyset skal selvfølgelig også kunne kontrolleres og styres af forestillingsleder, lysafviklere og teknisk personale.

Samarbejdende kvintet

Bekostningen af denne store, kombinerede opdatering af lys, netværk, strøm og scenemekanik er blevet doneret af Mærsk Fonden, og det samlede budget for opdateringen af Operaen er et tre cifret millionbeløb.

I operaen møder ProAV Magasinet Søren Jørgensen fra Atendi, som har været en af hovedentreprenørerne i denne opdatering af Operaen. Atendi har på ingen måde været alene om denne store opgave; den har været spredt ud på fem firmaer, hvor Theatre Plan UK, i samarbejde med Søren Nylin fra Det Kongelige Teater, har stået for koordinering og overordnet projektering. Waagner Biro har leveret ny scenemekanik og avancerede kabeltromler til lysbroerne, Kemp & Lauritzen har stået for nye netværks- og fiberkabling, mens Atendi på vegne af ETC og med underleverandøren Enstall har stået for nyt belysningssystem, dæmper opgradering og netværksprojektering og programmering. Der har været to mand fra Atendi og 4-5 mand fra Enstall på Operaen i de to sommermåneder for at udføre deres del af opgaven. 

Mange af firmaerne var også dem, som stod for installationen dengang, og både Søren Jørgensen og hans kollega Henrik Sundahl er yderst velkendt med hele lysinstallationen i Operaen. Dette grundlæggende kendskab til hus og installation er selvfølgelig en stor fordel for alle parter; i særdeleshed for Det Kongelige Teater, der administrerer både Gamle Scene, Skuespilhuset og Operaen. 

Dæmperskabe 

Under besøget starter Søren med at vise installationen på 9. sal, som er øverste etage i bygningen. Her står en række dæmperskabe, som føder lyset med strøm. 

”For 15-20 år siden var alle lamper med halogenpærer, og der var behov for dæmpere på stort set alt scenelys. Moderne LED lamper skal have fast strøm og må ikke køre via en dæmper. Så Operaen var begyndt at løbe tør for strømudtag uden dæmpere. Derfor har vi udskiftet omkring 800 dæmpere med ETC ThruPower, hvor der kan vælges på selve udtaget, om det skal levere fast strøm eller dæmpet. Desuden har vi udvidet med ca. 450 nye udtag med samme system til forsyning af lysbroer via de nye kabeltromler. Det betyder, at alle strømudtagene i huset har fået større fleksibilitet og hver af de ca. 1200 udtag kan nu føde LED eller halogen lys; alle selvfølgelig med fuld styring. Der vil formodentlig stadig i mange år blive brugt lamper med halogen teknik her i Operaen. Kombineret med LED lys. Det handler om look og kvalitet i selve lyskilden.”

Arkitektonisk lysstyring.

De mange dæmperskabe er fordelt i tre forskellige teknikrum i Operaen; steder, hvor det giver mening i forhold til at holde kabeltrækkene så korte som muligt. Teknikrummene er på 9. sal, på 5. sal og i kælderen under scenen. 

I teknikrummet på 5. sal er der desuden installeret et netværksbaseret ETC Paradigm styresystem. Dette system styrer lyset alle steder i huset; undtagen scenelyset, hvor Operaens to lysmixere har styring. Denne arkitektoniske lysstyring, som Paradigm har kontrol over, er blevet programmeret til specifikke funktioner, dels ud fra de behov, som allerede var kendt igennem Operaens lange virke, men også nye funktioner, som har været efterspurgt. Flere steder i Operaen sidder der store touchskærme, som har adgang og kontrol over dette system. Bl.a. i kongesiden af scenen, hvor forestillingslederen står under en forestilling. I systemet er der lagt forskellige presets, som styrer det arkitektoniske lys i forskellige scenarier, men der er også lagt virtuelle knapper ind på touchskærmen, så eksempel arbejdslys på scenen kan tændes på en enkelt ”knap”. Søren fortæller også, at under forestilling, i Show tilstand, er der lagt spærringer ind, så der ikke ved et uheld pludselig bliver tændt for noget lys, som ikke hører til forestillingen. Stort set alt arkitektonisk lys kan styres herfra på disse hovedskærme, men det er selvfølgelig kombineret med lokale knaptryk, som sidder på de forskellige destinationer. Paradigm systemet bliver ikke kun styret af tryk på skærm eller panel, men kan også styres af lys- og bevægesensorer, eksempelvis styret ud fra mængden af dagslys. 

I samme rack som Paradigm sidder også et par servere, hvis hovedopgave er at lave log-filer, en konstant overvågning af hele lys systemet. Data som ’Hvornår og i hvilket rum lyset er aktiveret’, indsamles af log serverne. De bliver hovedsagelig brugt til tjek og fejlsøgning af systemet.

Netværksprogrammering

Med i entreprisen, som Atendi har taget sig af, ligger også hele netværksstrukturen bag lyset. Paradigm systemet har den centrale styring af det arkitektoniske lys, men netværket skal også transmittere hele forestillingslyset via sACN protokollen fra lyspultene. sACN skal derfor konverteres til DMX til alle lamper og andet teknisk udstyr. Denne konvertering sker ved de 130 nye ETC sACN gateways i systemet. Søren fortæller omkring den omfattende netværksopsætning: ”I samarbejde med ETC og Søren Nylin har Atendi udviklet og designet hele Cisco netværksinfrastrukturen med fuld redundans og fiber-backbone.” 

Tilfredshed og fremtidssikring.

Søren Nylin er intern konsulent for Det Kongelige Teater, og manden, som har det tekniske ansvar for de tre scener. Han udtaler om denne Mærsk-donerede opdatering:

”Med et design, der nærmer sig 20 år, og med teknik, der har kørt i snart 14 år, var det tid til en teknisk opdatering på Operaen. Med ETC ThruPower strømdistribution som erstatning for vores traditionelle dæmper-kredse har vi nu sikret, at infrastrukturen kan håndtere en overgang fra halogen til LED belysning. Såvel halogen som LED vil i mange år frem skulle kunne supplere hinanden, og med det nye system er vi fuldt fleksible til fremtidens forandringer. I forbindelse med opdateringen benyttede vi benyttede samtidigt chancen til udbygge hele netværkssystemet med yderligere netværksudtag og en udbygget fiberinfrastruktur.”

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Februar 2019

ProAV Digital

ProAV 3DIGI 19 forside WWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Schmidts Radio
  • Test 4K kamera
  • DPA 6060/6066
  • ISE 2019
  • AFUK

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her