27. marts 2014

Test: Videomic Go fra Røde

Det bedste, man kan sige om indbyggede mikrofoner i DSLR-kameraer er normalt, at de eksisterer. Det er så interessant, at der faktisk ikke er nogen, som har designet mikrofoner specielt til denne type af kameraer, når der nu er et klart behov. Australske Røde lancerede for et par måneder siden Videomic Go, som er en shutgun mikrofon med indbygget stødisolerende ophæng. Og den er netop beregnet til DSLR-brugere. Denne mikrofon er speciel ved ikke at have behov for et internt batteri, idet mikrofonen kan nøjes med strømmen fra såkaldte ”plugin power”, som 3,5 mm minijack mikrofonindgangen på kameraer, diktafoner og pc’er kan levere. Det er samme koncept som 48V Phantom Power på professionelle camcordere. De to teknologier er dog ikke kompatible. Man rister simpelthen en Videomic Go, hvis den tilsluttes en indgang med Phantom Power, da ”Plugin Power” kun er 2,5 V.

    

Næsten alle kameraer med minijack mikrofonindgang leverer den nødvendige spænding, Nikon D7000 er dog en undtagelse. Professionelle videokameraer leverer ikke ”Plugin Power”, når de 48V er slukket, så Røde Videomic Go mikrofonen er forbeholdt semipro videokameraer, hvor der er en minijack-indgang.

    

Betjening er super simpel. Så snart Videomic Go er tilsluttet kameraet, er den aktiv. Det betyder en mindre reduktion i batterilevetiden for kameraet, når det skal levere strøm til Videomic Go. Vi oplevede dog ikke dette som et problem under testen.

    

Mikrofonen vejer 73 gram med det integrerede ophæng. Det er designet af Lycote og er velfungerende, idet ophænget er både let og virker solidt. Mikrofonen har et 3,5 mm stik, sådan at man let kan tilslutte længere kabler. Vi fik en velfungerende bordmikrofon til interviews ved at sætte et 2,5 meter forlængerkabel til mikrofonen på et ministativ.

    

Videomic Go er slank i lydbilledet uden specielt meget bund. Mikrofonen er dermed velegnet til netop interview og generelle lydoptagelser. Den isolerer moderat mod lyde fra siden og er dermed bedst på korte distancer.

    

Til prisen er Røde Videomic Go en genistreg fra Røde. Den er velfungerende og handy. Vi kunne dog godt ønske os, at der kom et lille etui med mikrofonen, da mikrofonen har en tendens til at være fast inventar i tasken.

 

 

Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her