12. juni 2014

Test: Sony Alpha A7

Fuld frame 35 mm sensor i et lille kamerahus spækket med computerkraft fra Sony har massevis af gode ideer og er strengt taget det DLSR, som Leica burde have introduceret. 

 

Det er ved at blive lidt af en vane med at hakke på Canon 5D mark III i videosammenhæng. Snart sagt alle nyere DSLR-kameraer med videofokus er enten mere avancerede, har bedre videokvalitet, og de er alle billigere. Sony er virkelig på banen med nytænkning. Panasonic er lige kommet med et GH4, som er markedets mest avancerede video DSLR, og vi venter på, om Samsung har ambitioner her. I øjeblikket er der kun fire fabrikanter, som har Full frame kameraer på markedet. Det er Canon, Nikon, Leica og nu Sony. Og dette Sony ILCE A7-kamera overhaler Canon og Nikon på video features uden problemer, giver dem kamp til stregen på billedkvalitet og burde få en Leica ejer eller to til at tænke en ekstra gang.


Nytænkning fra Sony
Grunden til at lige Leica-ejere burde være interesserede i netop dette kamera, skyldes kameraets optiske design. Det er super nemt at bygge optik-adaptere til kameraet. Det skyldes, at afstanden fra den bageste del af optikken til sensoren er ganske lille (flange-distance), derved kan optikker til andre kameraer med længere flange-distance nemt tilpasses kameraet. Der er simpelthen plads til, at man kan sætte en adapter mellem optikken og kameraets objektiv-fatning. Det har gjort, at der er kommet massevis af adaptorer til Sonys E-Mount, sådan at man kan sætte både Sonys egne A-mount optikker på kameraet med det fulde sæt af automatiske kontroller. Dertil kan man sætte Canon, Nikon, Contax og Leica optikker på A7-kameraet med varierende grader af automatik-funktioner. Men det betyder, at det er muligt, som det også er på Mikro-4/3 kameraer, at sætte Leica M-mount optikker på kameraet. Og i modsætning til Mikro 4/3 er der ingen cropfaktor. Den betyder på Mikro 4/3, at alle brændvidder forlænges med en faktor 2, sådan at for eksempel en 35 mm optik til Full frame får samme billedvinkel som en 70 mm, når denne 35 mm optik påmonteres et Mikro 4/3 kamera. Det problem har Sony A7 ikke. Her er en 35 mm optik netop en 35 mm optik med samme dybdeskarphed.

    

På et Mikro 4/3 kamera, skal både brændvidde og blænde ganges med to for at finde 35 mm ækvivalensen. Det vil sige, at mikro 4/3 objektiv indstillet på blænde 4, giver samme dybdeskarphed som en 35 mm optik på blænde 8 med samme brændvidde. Så en 35 mm optik indstillet på blænde 4 sat på et mikro 4/3 Panasonic GH4, har samme billedvinkel som en 70 mm optik i 35 mm verdenen, men dybdeskarpheden svarer til en 35 mm sat på blænde 8 - igen omregnet til full frame. Alt det er Sony A7 ude over. Her er det bare at sætte optikken på og se, hvad blænde og brændvidde er sat til uden at skulle ud i nogen omregninger. Så et Sony A7 er et oplagt andet kamera for Leica fotografer – og alle andre, der har ældre optikker stående på hylden, som man ønsker at anvende til video.


To udgaver af kameraet
Sony Alpha A7 kommer i to udgaver - en A7 og en A7r. Den store forskel er billedsensoren, som er 24 megapixel for A7, mens den er 36 megapixel for A7r. Der er også forskelle i forhold til autofokus-teknologi og lukker. A7 har både kontrast og phase autofokus, mens A7r kun har kontrast. A7r mangler også den elektroniske lukker, som giver A7 en lidt mere stille lukkerlyd.

    

Begge kameraer er spækket med elektroniske funktioner – WiFi, NFC (Near Field Communication), digital billedkorrektion, en fremragende elektronisk søger og massevis af automatik med E-mount optikker. Sætter man en E-mount optik beregnet til APC-Sensorer, kan kameraet kompensere for dette ved kun at bruge den midterste del af sensoren. Det koster dog i opløsning, idet A7 i APS-C tilstand kun kan levere billeder med 10 megapixel, mens A7r har mere nyttige 16 megapixel.

    

Men sætter man Leica M-mount optikker på kameraet, får man naturligvis den fulde opløsning. Den eneste begrænsning er, at vidvinkeloptikker giver vignettering i hjørnerne af billedfeltet. Det skyldes, at Leica har designet optikkerne til film, hvor det er lige meget med den vinkel, som lyset rammer filmen i. Det samme er ikke tilfældet med en sensor i et digitalkamera, der er beregnet til, at lyset rammer sensoren lige på. På Leicas egne digitalkameraer er der indbygget korrektion for dette, men det er der naturligvis ikke i Sony’s kameraer. Det kan dog fikses i post med lidt indsats.


Fremragende optikker
Det betyder alt sammen, at man dels kan anvende Sonys egne optikker med fuld auto, dels kan vælge i mellem alverdens andre optikker, der enten styres manuelt eller delvist automatisk.

 

Sonys egne optikker til fuld frame E-mount er rigtig gode og på niveau med alt, hvad Canon og Nikon kan komme op med. Der var ved redaktionens slutning i alt fire Sony optikker. En 35 mm F 2.8, en 55 mm F.1,8, en 24-70 mm F4 zoom med optisk stabilisering og en 28-70 zoom med optisk stabilisering. Der er annonceret en 70-200 mm F4 zoom. Med undtagelse af de to sidste er de alle Zeiss optikker.

    

Vi havde mulighed for at teste alle optikkerne med undtagelse af 70-200 mm zoomen. Sony har taget det valg, at optikkerne skal være så små som muligt. Det betyder to ting. Den ene er, at der anvendes meget kraftig digital korrektion i kameraet af diverse optiske unoder. Den anden er, at lysstyrken for objektiverne er ret lav.

    

Slutresultatet bliver, at man nærmest ikke kan mærke kameraet i kameratasken. Et Sony A7 vejer med en 24-70 mm og batteri 900 gram, mens et Canon 6D med Canons tilsvarende 24-70 mm zoom vejer 1.355 gram eller næsten et halvt kilo mere. Gentages beregningen med et Canon EOS 5D mark III stiger vægten til 1.550 gram eller 72% mere end Sony. Begge Canon kameraer er dertil betydeligt større end Sony A7 Men det er ikke størrelsen på kameraet, som er af betydning ved slutningen på dagen. Det er vægten, og her fører Sony stort.

    

Rent kvalitetsmæssigt er alle optikkerne gode, og 55 mm normaloptikken er helt exceptionel god. Den har et Zeiss pop i særklasse, og optikken er helt uden optiske unoder af nogen art.

    

Så er der snakken om de manuelle optikker. Ud over at bruge en adapter for at kunne bruge andre optikker, er der også en anden mulighed. Der er fabrikanter som Rokinon/Samyang og SLR Magic, der laver fremragende manuelle optikker til forskellige objektivfatninger. Og de er gearet specielt til videobrug. De er en oplagt mulighed til dette kamera, som også har virkelig gode muligheder for manuel betjening ved videooptagelser.

    

Der er både peaking og zebras. Zebra er variabel mellem 100% og 70%. Både zebra og peaking kan være aktive på én gang. Der er tre peaking niveauer og tre forskellige farver.

    

Kort sagt, Sony A7 er nem at bruge uden automatik. Fordelen ved at bruge Sonys egne optikker er naturligvis, at her virker al automatikken. Sonys autofokus med ansigtsgenkendelse virker endda rigtig godt til videooptagelser og betyder, at man ikke behøver at skulle koncentrere sig om fokus hele tiden, men får overskud til at koncentrere sig mere om billederne.


Glimrende videokvalitet
Kameraet optager i AVCHD 2.0, hvilket betyder, at det optager i full HD med op til 50 billeder i sekundet. Sony A7 optager rigtig god video, som subjektivt næsten er på niveau med Canon 5D Mrk III og i samme klasse som Sony Alpha 99. Brugen af AVCHD gør, at skal man ramme det ønskede look i kameraet, og man skal kende codec’ens begrænsninger med hensyn til komprimeringsdefekter. Det gælder for alle 8 bit codec med høje komprimeringsgrader. Men man kunne i dette tilfælde ønske, at Sony også havde givet mulighed for en MPEG4 komprimering med høje bitrater eller brugt sin egen QAVC komprimering, som er mere effektiv end AVCHD. Kameraet er ikke fri for moiré og/eller trappetrins defekter, men de skal fremprovokeres.

    

Dertil er kameraet rigtig veldesignet til videobrug. God elektronisk søger, der er i blandt de bedste på markedet og glimrende vipbar søgerskærm. Der er både mikrofonindgang og hovedtelefonudgang på kameraet. Kameraets flashsko er aktiv og giver mulighed for at tilslutte Sonys dedikerede XLR-adapter, hvilket gør kameraet brugbart i professionel sammenhæng.

    

En fordel ved at bruge Sonys egen adapter i forhold til for eksempel en Juiced Link eller en Beachtek-adapter er, at Sony’s adapter er helt integreret i kameraets betjening. Der er manuel styring af lyden og excellente udstyringsmetre. Men kunne dog ønske, at Sonys XLR-adapter var lidt bedre designet, så man slap for at skulle bruge et eksternt greb eller en cage. Dertil tager adapteren strøm fra kameraet, hvilket påvirker batteriets levetid,

    

HDMI-udgangen leverer et ukomprimeret signal med op til 220 Mb/S i 4:2:0. Som alle nye Sony kameraer kan opsætningen af knapper reprogrammeres i høj grad, sådan at det er nemt at sætte kameraet op til video.

    Der er i øvrigt ikke nogen synlig forskel mellem video fra 24 megapixel modellen A7 og 36 megapixelmodellen A7r. Hvilken model man vælger er derfor optil ens optiksamling og ønsker om kompatibilitet med APS-C optikker.

 

Konklusion
Sony A7/A7r er et rigtig godt full frame video-DSLR kamera, som giver rige muligheder for at anvende optikker fra andre fabrikanter. Ønsker man at bruge automatikfunktioner, er de dedikerede E-mount optikker endda meget gode. Begge kameraer i A7-serien er lette og velfungerende, så de er absolut kraftige alternativer til Canon D5 mark III og Nikon D610/D800. Og det til fornuftige priser, idet Sony har en aggressiv prissætning på disse kameraer.

    

Det bliver rigtig spændende at se, hvad der kommer fremover, idet Sony har indikeret, at der kommer et 4K video-DSLR kamera i år.

 

 

Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her