1. februar 2013

Test: Canon EOS Cinema C100

Det mindste kamera i Canons EOS Cinema-serie af digitale videokameraer leverer strålende billedkvalitet i en kompakt formfaktor. Vi kigger nærmere på det kamera, man kunne kalde et Cinema EOS Cinema 5D.

 

Lad os starte med at konstatere, at EOS Cinema C100 leverer en rigtig god billedkvalitet, idet kameraet har samme sensor og samme sensorkredsløb, som storebror EOS Cinema C300. Canon anvender en speciel super35 sensor, hvor de enkelte primærfarver udlæses separat og derefter kombineres og efterbehandles af kameraets billedprocessor. Det giver kameraet samme formidable lysfølsomhed, som EOS Cinema C300. Kameraet leverer støjfrie billeder op til 3200 ISO, og over det er støjen mest luminansstøj.
    

Det skyldes, at DIGIC DV billedprocessoren får et kvalitetssignal at arbejde med, hvilket giver codec’en optimale arbejdsbetingelser. Det er specielt vigtigt siden kameraet lagrer videoen i AVCHD-format. Det er en codec, som ikke er god til støjfyldt materiale.

AVCHD kamera
Kameraet kan optage i følgende formater 1080i50/PF25. Her kunne man have ønsket sig, at Canon havde anvendt AVCHD 2.0 standarden, der også specificerer 1080P50. Det havde givet kameraet en begrænset mulighed for slowmotion. Dertil havde det været snedigt, hvis Canon have implementeret ægte progressiv optagelse. Nu anvender Canon samme strategi som bruges i Canons konsumkameraer. Den går ud på, at den progressive video indlejres i en interlaced videofil. Et progressivt 25P frame bliver delt ud på to 50i frames med halv vertikal opløsning. Kan ens redigeringssoftware ikke finde ud af dette og antager vi, at videoen er interlaced, bliver resultatet, at videoen behandles med halv opløsning. De problemer kunne Canon helt undgå ved at lagre videoen i ægte progressivt format. Det kan både Sony og Panasonic finde ud af, men ved at vælge sin egen lidt komplekse lagringsmåde sikrer Canon fuld kompatibilitet ved direkte visning af videoen på et HD-TV.
    

Kameraet har en HDMI-udgang, som leverer et HD-signal med farverummet 4:2:2, hvilket gør kameraet meget velegnet til at bruges sammen med en ekstern recorder, som for eksempel en Atomos Ninja 2, der netop kan knække problemet med indlejret progressiv video. For det slipper man nemlig ikke for igennem HDMI-porten.
    

Bruger man ikke en ekstern recorder, kan video også lagres på SDHC/SDXC-kort. Der er to pladser til disse kort i kameraet. De to slots kan enten anvendes i sekvens, eller kameraet kan optage på dem begge samtidigt. Heldigvis er kameraet meget lidt kræsent med korttyper. De skal bare være klasse 4 eller bedre.    

Kompakt og brugbart
I det hele taget er kameraet meget velegnet til ud- eller indbygning. Det er meget kompakt – ca. 20% mindre end C300 og kun lidt større end et professionelt Canon DSLR-kamera. Det kan rummes uden optik i selv små kameratasker. Denne lille størrelse gør, at det kan bruges til optagelser i selv snævre rum. Interviews i en bil er helt problemløse med dette kamera. Det passer også fortrinligt i en Rig, hvor det dog skal ret langt frem, hvis man vil bruge søgerskærmen. Den er monteret bag på kameraet i modsætning til Canon EOS Cinema C300, hvor den sad på toppen af kamera-
håndtaget. At søgerskærmen sidder bag på kameraet gør på den ene side, at kameraet er mere anvendeligt uden tophåndtag end EOS Cinema C300, på den anden siden er skærmens justeringsmuligheder begrænsede. Skærmen er beregnet til at ses mere eller mindre bagfra eller ses fra oven. Det er næppe et problem for DSLR-fotografer, men kommer man fra et broadcastkamera, hvor søgerskærmen typisk sidder fremme og på siden, kan brugen af dette kamera kræve en del tilvænning. Skærmen er i øvrigt rigtig god, og visning af kamerainformationer kan tilpasses i meget høj grad.
    

Selve søgeren er fast og minder mest om en DSLR-søger i EVF-udgave. Der har været en del brok på nettet over netop denne søger, fordi den ikke har vippemuligheder. På den anden side betyder det også, at hvis man anvender C100, som man ville bruge et DSLR-kamera, så fungerer søgeren fint.
    

I det hele taget appellerer kameraet til, at man bruger det som et DSLR-kamera. Man er meget tilbøjeligt til at gribe det i et bjørne-greb med begge hænder og stå med det lige foran ens ansigt.
    

Hvis man ikke monterer tophåndtaget, og bruger kameraet på et etbensstativ bliver man super mobil. Mens vi er ved det der med håndtag, så har kameraet også et sidegreb, som kan afmonteres, sådan at kameraet bliver endnu mere kompakt. Men det er en dårlig idé, da man dermed mister det lille joystik og drejehjul, som man bruger til justering af de forskellige kameraparametre. Det er muligt at klare sig uden dette håndtag, men det er meget besværligt. Kameraet har indbygget LANC-kontrol, sådan at man kan starte og stoppe kameraet via en fjernkontrol.

Brug det som et DSLR
Bruger man kameraet uden tophåndtag, kan man for eksempel bruge en Røde Videomic Pro i tilbehørsskoen og køre lyden via minijack-indgangen. Det fungerer fint til baggrundslyd. Tænker man, at tophåndtaget bare er en medleveret XLR-adaptor og monterer håndtaget, når man har brug for seriøs lyd, er det en strategi, kameraet fungerer rigtig godt med. Canon er meget glade for at bemærke, at kameraet er 15% mindre end EOS Cinema C300. Og det er fint, men havde det været 15% større, havde der været plads til at montere XLR-stikkene på selve kameraet i stedet for at sætte disse lydforbindelser på tophåndtaget, som kræver et specialkabel for at sende lyden ind i kameraet. Det var ikke elegant med to helt Canon-specifikke kabler fra tophåndtaget på EOS Cinema 300, og det er ikke elegant med et enkelt kabel på EOS Cinema C100. På den positive side er det godt, at Canon har indbygget mikrofoner i tophåndtaget, sådan at man ikke nødvendigvis behøver en shotgun-mikrofon for overhovedet at få lyd på kameraet. Kameraet har en glimrende lyddel og kan optage lyd i 16 bit PCM – altså ukomprimeret lyd. Lydkontrollerne, som sidder på tophåndtaget, er velfungerende. Bruger man ikke tophåndtaget, justeres lyden fra minijack-indgangen fra kameraets menu-system eller automatisk. Der sidder en hovedtelefonudgang og en lille højttaler bag søgerskærmen. Den lille højttaler konkurrerer så med kameraets indbyggede køleblæser om ens opmærksomhed. Canon har nemlig lavet kameraet så kompakt, at der er brug for en køleblæser. Den er sat til ”always on” som standard, men kan sættes til kun at starte, når der er brug for det ved optagelse. Blæseren er altid på under afspilning. Blæserlyden er høj nok til, at man bemærker det, men ikke generende.   

God og fleksibel betjening
Rent betjeningsmæssigt er EOS Cinema C100 langt det bedste kamera i Canons Cinema-serie. Det skyldes flere ting. Justering af blænde og fokus er semi-automatisk. Det betyder, at Canon har sat to tryknapper på kameraet, som ved aktivering enten justerer blænde eller fokus på plads. Funktionerne er ikke hurtige, men de er præcise. Og de er en stor hjælp i brug. Det er super nemt lige at få en korrekt blændeindstilling og naglet fokus helt præcis. Man lærer hurtigt, dels hvor de to funktioner sidder, dels at holde knapperne inde. Det står ingen steder, men knapperne er repeterende ca. 15 gange i sekundet, hvorved man opnår en form for autofokus og autoblænde. Det er simpelthen smart, hvis man er ude i en form for bevægeligt kamera. Kameraet kan anvende alle Canon EOS Cinema objektiver af nyere årgang – det er objektiver inden for de sidste ti år, er meldingen fra Canon. Siden sensoren er super35 (Crop-faktor er 1,53) er den lige nøkket større end APS/C sensorer (Crop factor er 1,6). Det betyder, at Canons EFS-serie af optikker, som netop er beregnet til APS/C sensorer i visse tilfælde kan give vignette-ring. Derfor er EOS Cinema C100 udstyret med en speciel funktion, der korrigerer for dette. Er der rigtig meget lys, hjælper de tre indbyggede grå-filtre rigtig meget.

Fine justeringsmuligheder
Den anden ting, som gør betjeningen bedre end EOS Cinema C300, er, at der ikke er dublerede funktionerne noget sted på kameraet. Er man til vild omprogrammering af kameraets funktioner, så er de færre knapper naturligvis ikke en fordel, men for langt de fleste er færre knapper en bedre ting. Betjeningen kræver dog i alle tilfælde en del tilvænning, hvad enten man kommer fra et broadcastkamera eller et DSLR. Blænden styres i 1/8-dels trin via den højre kontrolgrebs rulleknap, så der er ikke en knap mærket ”IRIS” noget sted på kameraet. Følsomhed, hvidbalance og lukkertid indstillinger aktiveres via trykknapper og justeres via det lille joystick på det højre håndgreb. Hvis nogen er så gamle i gårde, at de kan huske betjeningen af et Hasselblad, vil de føle sig hjemme her. Manuel fokus og zoom klares på objektivet.
   

Den glimrende søgerskærm er meget fin her. Der er peaking, expanded focus, dobbelt Zebra og en glimrende waveformmonitor. Alt sammen noget, der gør det nemt at få belysning og fokus lagt helt præcist. Her er EOS Cinema C100 forbilledligt god. En god detalje er mulighed for at få gain vist i ISO i stedet for de sædvanlige dB. Sammen med muligheden for at justere gain i små trin (3dB) giver det meget bedre muligheder for at justere eksponering end den sædvanlige L-M-H omskifter, der er et levn fra de dage, hvor video var analog. Og det er ret fedt at kunne bruge gain som den dynamiske eksponeringsparameter. Man holder blænde og lukkertid fast, mens man justerer gain løbende. Det går fint for eksempel lige at vippe gain mellem 320 og 800 iso. Husk at kameraet har minimal støj, så at forøge gain giver først problemer oppe i den helt høje ende.

Konklusion
Alt i alt er det et AVCHD-kamera fra Canon med en rigtig, rigtig god billedkvalitet. Og har man en samling af Canon-objektiver og videoambitioner, er det en bedre idé end et 5D Mrk. III. Bedre billedkvalitet, bedre ergonomi og det af EOS Cinema-kameraerne som giver mest for pengene – simpelthen.

 

Af: JOS Svendsen
 

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her