25. september 2013

Minitest: Zoom Q2HD

Nogle gange – faktisk ganske ofte – har man bare brug for at registrere noget. En begivenhed, et event, et interview eller noget helt andet. Videokvaliteten skal bare være god nok og lydkvaliteten gerne bedre. Zoom Q2HD er en både billig og glimrende løsning på det problem. 

 

Både Sony og Canon har nu set behovene og er begge på vej med små kameraer netop til registreringsbrug, men begge disse kameraer bliver ca. dobbelt så dyre som Zoom Q2HD.

    

For nogle år siden var der et mylder af små videokameraer til videobloggere. Det kendteste var de små Flip-kameraer. De optog alle video, som ikke var nem at redigere og lyd, der var helt umulig. Så kom der video i mobiltelefonerne, hvorefter kategorien døde. Men japanske Zoom holdt fast. Deres små kameraer er nemlig lyd-optagere med et videokamera. Lydkvaliteten er dermed i top, og videokvaliteten er efterhånden blevet et nøk bedre end acceptabel. Zooms marked er nemlig musikere, som ønsker at registrere deres performance. Og her ønsker man naturligt en god lydkvalitet og video, som ikke bliver slået ud af små umulige lysforhold.

    

Zoom Q2HD er det sidste skud på stammen. Det lille kamera ligner en futuristisk skulptur, men er en glimrende lydoptager, der kan optage HD-Video. Lyddelen kan optage i PCM op til 24 bit 96 kHz sampling. Der er også mulighed for AAC med op til 320 kb/S. Der sidder tre mikrofoner indbygget i globen. Det er en stereo og en midt-mikrofon. Ved at kombinere disse mikrofoner kan lydbilledets stereoperspektiv varieres. Der er ingen ekstern mikrofonindgang.

    

Der er også indbygget low-pass filter og en auto-gain funktion (som kan slås fra). Der er to tydelige metre på enhedens 2 tommer store farveskærm, så det er også rimelig nemt at styre lydniveauerne manuelt. Og Q2HD lyder udmærket og er i stand til at få fornuftig lyd ud af interview-situationer selv i lokaler med mystisk akustik.

    

Videodelen er ikke helt så velfungerende. Der er en fast optik med en lysstyrke på F 3,2 og en 1/2,3 tomme sensor. Ingen billedstabilisering eller optisk zoom. Der er en digital zoom, som forringer billedkvaliteten ret kraftigt. Der kan optages i 1080P30 eller 720P60, 720P30 samt SD. Når man skifter format skifter objektivets billedvinkel også, så 720P dannes ved at bruge et mindre areal af sensoren. Der optages i MPEG4 i Quicktime-format med op til 15 megabit/S. Det er nogenlunde tilsvarende en iPhone 5, men med meget, meget bedre lyd.

    

Det et kamera, som befinder sig bedst på stativ i en fast opstilling, men her leverer det mere end acceptable resultater.


Fakta: Set hos: AV-Support, 4Sound

Flere oplysninger:

www.zoom.co.jp/products/q2hd

 

 

Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her