Roland VR50HD 2 front fra siden

Af Jens Walther, 3. december 2019

Livekontrol over medieverdenen

Roland VR-50HD mk2 er en ægte multimedia kontrolenhed, og det med et ret specifikt formål. Live afvikling eller vi kunne kalde det afvikling i realtid. Og hvad kan vi afvikle med den lille mixer? Jo, video fra kameraer, stillbillede, lyd fra mikrofoner, afspillere, eller indlejret i videosignalet, video, lyd og billede genereret på computer, stort set al multimedia, som både eksisterer i nuet eller som er gemt på computer. Enheden er oplagt til event, præsentationer, paneldiskussion, sport, webinar og lignende, hvor både lyd og billede indgår.

Videoindhold

Videodelen af Roland VR-50HD mk2 er strengt taget ikke en videomixer, men derimod en videoomskifter. Det er ikke muligt at blande to videosignaler, men det er også sjældent, man ønsker det, med mindre man er VJ eller laver videokunst. Næ, der kan skiftes mellem fire videokilder, som enten komme ind via HDMI indgange (4 styk), SDI-indgange (4 styk), RGB/Composite indgange (2 styk) eller Composite indgange (2 styk). 

For hver af de fire videokilder, der kan skiftes imellem, kan der selvfølgelig vælges, hvilken indgang, som skal være gældende. Det interessante er, at dette valg både ligger dybt i menuen på enheden og på let tilgængelige knapper; så blot med et par knapskift har du valgt en anden indgang for videokilden. Det betyder, at hvis du har videokilder kommende ind på flere end fire indgange, så er det ret hurtigt at skifte indgangen under en afvikling. Det betyder, at du rent faktisk kan skifte mellem 12 videosignaler, hvis du kan få tilrettelagt det således, at alle indgangene bliver udnyttet i de respektive indgangsformater. Det kræver et godt overblik og god forberedelse, fordi du kun kan monitorere de fire valgte videosignaler, men muligheden er der. 

 

Læs ProAV Magasinet November 2019 her

Alle indgange bliver automatisk skaleret; typisk vil det være HD. Så alle mulige irriterende benspænd omkring inputformater klarer VR-50HD mk2 for dig. Videoindholdet bliver vist på en touchskærm, som er indbygget, og det kan selvfølgelig også vises samtidig på en tilsluttet skærm. Du kan se touchskærmen i flere forskellige tilstande; PGM er det, som kommer op til publikum eller streames til computer/nettet, og som er det færdige signal. Du kan også se input, hvor skærmen er inddelt i fire felter fra hver af de fire valgte videoindgange. Eller du kan se multiview, hvor skærmen er delt i to halvdele; den øverste med 2 billeder, den indgang, som du previewer og PGM, dit output videosignal. Den nederste halvdel er inddelt i otte felter, en for hver af de fire valgte videoindgange og en for hver af de fire stillbilleder. Der kan vælges preview og program direkte på touchskærmen eller på de store, dedikerede trykknapper.

Se video her

 

Under afvikling kan du lave transition mellem både videokilder og stillbillede; det kan være wipe eller overblænding, og en drejeknap indstiller overblændingstiden. Du har også mulighed for at lave en eller to picture-in-picture, med frit valg fra de mange indgange. Størrelse og placering kan selvfølgelig redigeres i menuen. 

Det samlede signaloutput er i de samme stik og formater, som vi ser på indgangssiden; HDMI, SDI, RGB/Composite. Desuden er der en USB3 port for streaming til en computer. Den kan både bruges til streaming til nettet og til optagelse af liveafviklingen via dedikeret computersoftware. 

Billede indhold

Undervejs i din afvikling kan du også skifte til stillbillede, og der kan vælges mellem fire stillbilleder. Desværre er billedformatet ensidigt, og der supporteres kun BMP, og der sker ikke en automatisk skalering. Lidt ærgerligt, når det nu gik så gnidningsfrit med video. Desværre har Roland ikke lagt lidt RAM hukommelse til et billedearkiv, så alt skal loades fra USB porten. Trods alt husker enheden de fire sidst loadede billeder ved opstart, hvis USB sticken ellers er sat i.

 

Læs ProAV Magasinet November 2019 her

 

Lydindhold

På lydsiden har Roland VR-50HD mk2 en ret komplet, digital livemixer med fire monoindgange og fire stereoindgange. To af stereoindgangene kan dog også virke som mono mikrofonindgange, så der er mulighed for op til seks samtidige mikrofoner; de sidste to dog kun på balanceret jack og uden mulighed for phantompower. Lydmulighederne er stort set de samme på alle kanaler; firebånds EQ, gate, compressor, HPF-filter, delay, mulighed for to sends (Aux 1,2 pre/post) med egne udgange (monitor, separat mix osv.) og et FX send til rumklangen, som har editeringsmuligheder. De fire mikrofonindgange har også antifeedback, og på udgangene er der EQ, comp og limiter, på masterudgange tillige en 15 bånds equalizer. Alle lydindstillingerne, undtagen fadere, mute og solo, er menubaseret, så det kræver nogle knaptryk, hvis du eksempelvis skal indstille på diskanten på en given kanal.

Roland VR50Som kendt fra mange digitale livemixere er der indbygget Automix på enheden. Automix har sin egen simple menuside, hvor der kan indstilles aktive lydkanaler og weight (threshold). Automix er især god at bruge under en paneldiskussion, hvor det som afvikler kan svært at følge med på faderne. Her har Roland VR-50HD mk2 også en supersmart mulighed, fordi lyden kan indstilles til at vælge blandt videokilderne; så når en paneldeltager taler, bliver det kamera, der peger mod vedkommende, valgt helt automatisk. 

Brugerflade

Selvfølgelig kan Roland VR-50HD mk2 meget mere, end vi kan dække i denne test, men de mange muligheder virker nu ikke skræmmende på brugeren. Enheden lægger det enkelt frem, og der er ikke megen grund til at læse i manualen, inden du er kørende. Audio lyder glimrende igennem Roland VR-50HD mk2, lydbehandlingsmuligheder er tilstrækkelige til de fleste situationer, og video håndteres forbilledligt. Alle, der skal afvikle med en stak kameraer, videokilder og mikrofoner, bør prøve Roland VR-50HD mk2. En alt-i-en maskine, der simpelthen kan, hvad der er brug for; både til liveafvikling og streaming til nettet.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - November 2019

ProAV Digital

Forside NET ProAV4 20

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kenneth Sorento
  • Kameratrend
  • Alsik
  • Guide: bedre lyd
  • Litemotions

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her