4. april 2013

DSLR: Nikon og Sony på Canon-jagt

Når der bliver talt DSLR og video tænker de fleste på Canon 5D. Men der er nu klare alternativer på markedet. Både Nikon D800 og Sony Alpha 99 er mere end kapable videokameraer – og på nogle punkter er begge kameraer bedre end Canon 5D. Og lige ved DSLR er optikkerne en valgparameter. Ved små videokameraer er objektiver slet ikke en parameter. Og broadcast videooptikker er standardiserede, så det er heller ikke en option for at vælge kameramærke ved de større videokameraer. Men for DSLR-folket kan der ligge rigtig store investeringer i optikker. Derfor er valget af det næste kamera ofte oplagt. Men det kunne jo være, at man netop kun havde et begrænset udvalg af optikker eller ikke har et videokapabelt DSLR-kamera.

 

Vi har derfor kigget på Nikon D800 og Sony A99. Det er begge full frame kameraer, som er lidt billigere end Canon 5D mrk III. Vi har valgt kun at kigge på full frame kameraer af flere årsager. Full frame er en tendens i de professionelle still-kameraer, hvor flere meldinger tyder på, at APS-C sensor størrelsen er på vej ud i professionel sammenhæng. Dertil har full frame DSLR-kameraer ingen cropfaktor, hvilket betyder, at det er nemmere at opnå de helt brede vidvinkler og en smal dybdeskarphed. Begge de testede kameraer har dog mulighed for at udnytte APS-C optikker, idet billedet bare beskæres ved brug af denne type optikker. Sony A99 har med en full frame optik 24,3 megapixel, mens en APS-C optik på kameraet giver 10 megapixel. Nikon D800 har en sensor på 36 megapixel, hvor en APS-C optik monteret på kameraet giver 15,4 megapixels. Ved et full frame Canon er det meget enklere. APS-C optikker passer simpelthen ikke på kameraet, da spejlet på et full frame Canon, vil slå imod enden af en EF-S optik, hvis den monteres på kameraet.
    Vi har testet begge kameraer med en 24-70 F2,8 optik i diverse situationer, så dette er mere en hands-on test end en teknisk test på specifikationer. Og vi har lagt vægt på kameraernes multimedieegenskaber – det vil sige, hvordan de har været at bruge både som stillbilledkameraer og som videokameraer, både med og uden rig.

Nikon D800
Der er nu noget klassisk over D800. Det er med det samme klart, at Nikon ligesom Canon har lavet kameraer i rigtig, rigtig mange år. Og rent faktisk var Nikon de første til at inkludere muligheden for video i et DSLR. Det var kameraet D90, som kom på markedet i 2008. At det så var Canon, der løb med al æren fordi 5D mrk II lige havde 1080HD, hvor D90 kun var 720HD er en anden sag.
    

Men hverken Nikon eller Canon har designet hybridmodeller, som skal være lige gode til både stills og video. Deres
DSLR-modeller er primært til stills med video som en sidefunktion. Det gælder også for D800. Som stillbilledkamera er det fremragende. Hurtigt, solidt og med alle de megapixels, som man kan ønske sig. Hurtig, præcis autofokus og en velfungerende hvidbalance og lysmåling.
    

Som videokamera er det også velfungerende. Det er på niveau eller bedre end Canon 5D Mrk III. Hele kunststykket for et fullframe kamera er at kunne nedskalere billeddata fra hele sensoren til 1080HD, uden at der kommer billeddeffekter som aliasing eller moire med. Det kræver en del processorkraft at skulle gå fra de 36,3 megapixel i D800 til de 2 megapixel, som er et 1080HD-frame. Og det skal så klares 25 eller 24 gange i sekundet. Dertil kommer selve videokomprimeringen. Der er forskellige måder at håndtere denne nedskalering på. Man kan simpelthen smide billeddata væk. Dels er der naturligvis alle de pixels, som ligger uden for 16:9 billedfeltet, men man kan også simplificere billedet. Her er en mulig strategi, at man kun tager hver anden række pixels, eller man kunne samle pixels i små grupper og tage en middelværdi – Pixel Binning. Det er nogle af de strategier som Canon anvendte i 5D mrk II, og som Nikon også bruger i D800. Men Nikon har bare mange flere pixels at gøre godt med. Derfor går det meget bedre. D800 kan provokeres til moire, men samtidigt leverer det skarpe videobilleder. Det er en balance, hvor Nikon har valgt skarphed. Vi vurderer umiddelbart moire-graden til at være mindre end EOS 5D mrk II men større end Canon 5D mrk III. Et andet interessant punkt er videostøj, hvor Canon bruger H.264 Base Profile, mens Nikon anvender H.264 High Profile. Canon bruger dertil en bitrate på 38 megabit/S, hvor Nikon bruger 24 megabit/S; men H.264 High Profile er altså en mere effektiv codec-implementering end H.264 Base Profile. Profiler i codec-sammenhæng specificeres, hvor kompleks codec’en anvendes. Mere kompleks anvendelse kræver yderligere processorkraft i kameraet, og her ser det ud til, at Nikons XPEED processor napper Canons DIGIC-processer i haserne. Dertil har Nikon også præsteret en ren 4:2:2 HDMI-udgang på D800. Derfor kan man uden problemer sætte en ekstern recorder til dette kamera i modsætning til Canon 5D mrk III, der netop ikke har en ren HDMI, hvor der kun er billedinformationer. Det har Canon i øvrigt lovet at rette op på med en opdatering her i 2013.
    

Lydsiden af D800 er også god. Der er både mikrofonindgang og hovedtelefon-udgang. Metrene på skærmen er gode og efter vores mening mere synlige end Canons. Det er muligt at justere optagestyrken manuelt inden optagelse, men ikke mens der optages. Der er dog en automatisk limiter indbygget, så man kan ikke komme hjem med totalt overstyrede og dermed ubrugelige optagelser. Det er også muligt at justere lydstyrken i hovedtelefonerne, hvor der samtidigt er en tydelig indikering af lydniveauet. Det er en fin lille detalje ved kameraet.
    

Live-view på kameraet fungerede fint. Skærmen er pænt synlig selv i skæve vinkler med gode informationer. En lidt skæg ting er dog, at kameraet tæller ned fra de 29,59 sekunders maksimale optagetid per optagelse i stedet for bare at vise optagetiden. Auto-hvidbalance og auto-eksponering fungerede fint. Kameraet stepper i hele blændetrin, når det styrer blænden automatisk, hvor kameraets gain kompenserer mellem hoppene i blændetrin, så de ikke ses. Man kan naturligvis også styre alle billed-parametre manuelt.
    

Kameraet eksisterer i to udgaver: D800 og D800E. Den sidste udgave har ikke et såkaldt anti-aliasing filter foran sensoren. Dette filter modvirker moire og trappetrins-deffekter ved fine mønstre i motivet. Prisen for at anvende et sådant filter er en mindre skarphed. Langt de fleste digitalkameraer har i dag disse filtre, da moire er svær at fjerne senere i billederne. De brugere, som kræver absolut størst mulig skarphed, kan så vælge E-modellen. Nikon har haft så gode erfaringer i stillbillede regi med at undvære anti-aliasing filtret, at det nyeste D7100 APS-C kamera slet ikke kan fås i en udgave med dette filter.
    

Alt i alt er Nikon D800 et godt videobekendtskab. Det leverer god videokvalitet, og muligheden for at sætte en recorder på HDMI udgangen er et stort plus. Der er massevis af gode Nikon-optikker på markedet både nye og brugte, så har man ikke hylderne fulde af Canon-optikker, er D800 absolut værd at checke ud.

SONY Alpha 99
Sony er en nykomling på DSLR-markedet i forhold til Nikon og Canon, idet Sony købte Konica Minoltas kameraafdeling i 2006. Samarbejdet med Carl Zeiss har betydet, at der eksisterer højkvalitets optikker til Sony Alpha-serien af DSLR-kameraer, som dog ikke har haft samme professionelle fokus som Canon eller Nikon. Og i dag vinder man ikke meget street credit ved at hive et Sony Alpha op af kameratasken i forhold til et Canon 5D eller et Nikon D800. Der er synd – for det testede Sony Alpha 99 er lysår foran de to klassiske kamerafabrikanter på nogle områder.
    

Sony har nemlig designet video ind i kameraet fra start af. Så A99 er klart det bedste videokamera af noget full frame DSLR-kamera på markedet i dag. Det skyldes flere ting. Dels den måde som Sony har designet kameraets optiske del. Søgeren på A99 er nemlig rent elektronisk med 2,4 millioner billedpunkter, idet Sony anvender et stationært halvgennemsigtig spejl til at levere lys til autofokus og søger. Det giver permanent Liveview. Traditionelle DSLR-kameraer har på grund af det opklappelige spejl reducerede autofokusmuligheder i forbindelse med video, idet spejlet bruges til at reflektere lys til autofokus- og lysmålingssensorerne. Sony’s brug af denne teknologi betyder, at autofokus og lysmåling på A99 fungerer som funktionerne på et moderne videokamera. Der er endda ansigts-tracking med som en mulighed. Dertil kommer Sonys peaking-funktioner, som gør manuel fokus til en supernem affære. Prisen for de forbedrede søgermuligheder er dog et lystab på 1/3 blænde. Men det er af mindre betydning, da sensoren er støjsvag op til ISO 6400. Kameraet har også indbygget billedstabilisering som det eneste full frame DSLR på markedet.
    

Dertil har Sony trukket på erfaringerne med sine videokameraer, sådan at kameraet optager i AVCHD og kan lagre denne video på et eller begge af de SD-hukommelseskort, der er plads til i kameraet. Som det eneste af fullframe kameraerne kan A99 optage i 1080P50 AVCHD, hvilket giver muligheder for slowmotion. Dertil har kameraet også en ren HDMI med 4:2:2 farve-rum i følge Sony. Sonys implementering af 28 megabit/s AVCHD er så god på dette kamera, at det har samme eller bedre videokvalitet end både Nikon og Canon.
    

Endelig er kameraet fysisk designet med lyd til video for øje. Der er mikrofonindgang og hovedtelefonudgang. Dertil kommer muligheden for en XLR-adapter (XLR-K1M), som tilsluttes via flashskoen, der rummer mulighed for elektroniske forbindelser til ekstraudstyr. Det er så lidt kedeligt, at prisen for denne adaptor er på den anden side af 5.000 kr.
    

Dertil har kameraet et par designsmartheder. Foran på kameraet sidder en ekstra drejkontrol, som kan programmeres til eksempelvis lydregulering. Der er ingen klik på kontrollen, hvorfor Sony kalder den for ”Silent Multi-Controller”. Den er simpelthen superpraktisk i daglig brug til video. Det er søgerskærmen også. Den kan flippes ud og drejes. Dertil er den meget klar og tydelig. Det betyder, at det er langt nemmere at montere A99 i en rig og stadig få fornuftige søgermuligheder. Og siden at selve søgeren er en EVF, kan man skyde video DSLR-style helt problemløst. Det er der ingen andre end Sony, der kan klare. Og EVF-en på A99 er excellent. Den er så god, at det er meget svært at gå tilbage til en traditionel optisk søger efter at have brugt søgeren på A99. Man får simpelt en oplevelse, der svarer til de bedste videokamerasøgere overhovedet. Den er langt bedre end søgeren på et Canon C300 til fire gange prisen og de fleste low end broadcastkameraer.
    

Kameraet leverer gode og veldefinerede stillbilleder i 24,3 megapixel. Vi testede kameraet med en 24-70 mm F 2,8 Carl Zeiss zoom, som gav en lækker billedkvalitet. Måske er det et nyt adjektiv i billedsammenhæng. Men hvor Nikon D800 leverer klassisk, rigtig god billedkvalitet i 36 megapixel, så giver kombinationen af Sonys 24,3 megapixel sensor og Carl Zeiss optikker en lidt anden, men fuldgod oplevelse. Videoen er bedre end Sonys VG900 dedikerede full frame videokamera, med kun en smule aliasing og moire. Subjektivt vurderet er der mindre af disse billeddeffekter end et Canon 5D mark II.

Og vi konkluderer
Både Nikon og Sony har i dag gode full frame DSLR, som leverer samme eller bedre videokvalitet end Canon 5D mrk III. Om man vælger Canon 5D eller Nikon D800 afhænger i høj grad af mærket på de optikker, der ligger i kameratasken. Men står der Nikon på optikkerne er der absolut ingen grund til at overveje et skift, hvis video er på agendaen. Nikon har tilmed fordele i form af en ren HDMI port og mere effektiv Codec-implementering end Canons. Og så er der de klassiske Nikon still-dyder plus et bedre prisniveau.
    

Og så er der Sony. A99 er et konge-kamera. I testperioden lærte vi hurtigt at gribe Nikon, hvis det var de seriøse stillfoto-opgaver med mindre mulighed for video. Men det var Sony A99, der kom i kameratasken tre ud af fire gange, hvis det var blandet stills og video. Det er simpelthen det bedste full frame DSLR til video på markedet, alt taget i betragtning. Det tager rigtig gode og ”lækre” stills, og det er en suveræn nummer et til video. Har man ikke en større investering i Canon eller Nikon optikker er Sony Alpha 99 det første kamera, en video DSLR-fotograf bør kigge på – street credit eller ej.

 

Af: JOS Svendsen
 

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her