Datavideo CAP 2

Af JOS Svendsen, 7. september 2020

DataVideo CAP-2 - super simpel streaming

Nogle gange er det enkelt. Og streaming bliver ikke meget enklere end med Datavideo CAP-2. Forbind et kamera til HDMI-indgangen på enheden. Sæt USB-stikket i en computer og start YouTube, Zoom, Skype eller andet. Konfigurer streaming-softwaren til at se CAP-2 som et webcam, og man er på.

 

Se video her

 

Denne enhed er smart til videomøder, videotelefoni og fjernundervisning. Det skyldes simpelheden. En HDMI-indgang og en USB-3 udgang, der tilmed tager strøm til enheden fra den tilsluttede computer. Den eneste kontrol på enheden skifter mellem lyd fra kameraet eller ekstern lydkilde. Det er smart, hvis man ikke har et kamera med mikrofonindgang. Normalt vil man tilslutte eksterne mikrofoner til kameraet. Har man ikke denne mulighed, er det smart at kunne tilslutte eksterne lydkilder til encoderen. Audiosignalet skal dog være kraftigt – line level. Det betyder, at man skal investere i en lille mikser, hvis lydsignalet fra mikrofonen ikke er kraftigt nok.

 

Læs ProAV Magasinet September 2020 her

 

Vi brugte CAP-2 til en del videomøder. Der er en 15 sekunders opsætning med kameraet, hvor vi brugte både et Canon M50 og et Sony ZV-1. Kameraerne skal bare sættes til 1080P på HDMI-udgangen og have batteri nok, så er resten bare et spørgsmål om kabler. Vi skrev om opsætning af software i ProAV Magasinet Juni/Juli lige før sommerferien. Læs det lige her. 

Konklusion

Skal det være simpelt at streame, er Datavideo CAP-2 en god løsning til de helt simple behov. Den er så lille, at man altid kan have den med i tasken. Og det er superpraktisk, at man ikke behøver ekstern strømforsyning.

 

Fakta – Datavideo CAP-2

Distributør: Dansk AV Teknik, T: 75 65 24 44, w: davt.dk

Markedspris: 1.785 kr. ekskl. moms.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - September 2020

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her