canon pro meet canon eos 1dx mark iii 5

Af JOS Svendsen, 8. juli 2020

Canon 1DX Mark III – DSLR med Hollywood-ambitioner

Video-specifikationerne for dette digitale spejlreflekskamera sender flere af Canons top videokameraer til tælling. RAW-video internt i kameraet, 5,7 K video og superhøje bitrater placerer dette kamera i spillefilmklassen. Vi ser på, om det er første eller sidste række, kameraet skal på.

Lad os starte med at slå fast, at dette er et fremragende full frame DSLR-kamera til stills. Vi har simpelthen ikke haft et bedre DSLR-kamera i hånden. Det er rasende hurtigt og har fremragende billedkvalitet samt velfungerende ergonomi. Topklasse. 

På papiret er videodelen af 1 DX-kameraet i samme klasse. Kameraet har en maksimal opløsning for video på 5,5K optaget i Canon RAW med 12 bit – 50 bps. Dermed er kameraet ikke meget efter spillefilms-videokameraet Canon EOS Cinema C500 II. Sensoren er 24x36 full frame sensor på 5,5K (20,1 megapixel), som leverer video med op til 2600 megabit/s til de to CFexpress-hukommelseskort, som kameraet bruger som optagemedie. Der er naturligvis også mulighed for at optage video via HDMI-udgangen, hvor kameraet understøtter 4K i 4:2:2.

Klassisk DSLR-design 

Det første, man lægger mærke til ved kameraet, er soliditeten. Selve kamerahuset vejer 1,4 kilo eller lige så meget som et Sony A7 III inklusiv en 24-105mm optik.

 

Læs ProAV Magasinet Juni/Juli 2020 her

 

Kameraet er fuldt støv- og vandsikkert og har en excellent byggekvalitet. Der er solide låse til alle døre over stik, og alle knapper har et Audi-præg af kvalitet. Det er jo fint, hvis man står i Amazon-deltaet i regntiden, men det betyder også, at kameraet har en fast søgerskærm uden muligheder for at vippe. Søgerskærmen er ekstra vigtig på et DSLR-kamera, da den optiske søger er blokeret ved videooptagelser. Søgerskærmen er fin, men ligger langt bagefter Panasonic S1H, der er mere lysstærk og kan vippes både horisontalt og vertikalt. Læs anmeldelsen af S1H her.

God lyddel på kameraet og heftig video

Audiodelen af kameraet er fin, og forforstærkerne i kameraet er rimelig støjsvage. Der er minijack mikrofonindgang på kameraet, som kan omstilles til line-signal. Dermed kan kameraet bruges til events, uden at der skal en ekstra mixer til. 

Der er også en hovedtelefonudgang. Vi kunne dog godt havde ønsket, at Canon havde et XLR-modul til kameraet. 

Kameraet bruger CFexpress hukommelseskort for at kunne klare de ekstra høje bitrater. Dette kortformat er relativt nyt, hvilket betyder, at priserne for denne type kort endnu er høje. Prisen for et 512 GB CFexpress kort starter ved 4.000 kroner.

Og man kan rolig investere i flere af dem, hvis man vil bruge kameraets maksimale billedkvalitet. Et 512 GB kort kan nemlig kun rumme omkring 24 minutters 5,5K video. 

En god ting ved Canons fokus på høje bitrater er muligheden for at danne højkvalitets proxy-filer. Det er kopier af ens hovedoptagelser i lavere kvalitet og størrelse. 

Det er smart, hvis man skal transmittere filerne, da proxy-filerne fylder mindre end ens optagelser i fuld kvalitet. Proxyfilerne er i super god kvalitet og kan sagtens bruges på nettet. Dermed får man større fleksibilitet i produktionsflowet. 

Det er også smart, hvis man hurtigt skal gennemse ens optagelser, da det kræver mindre computerkraft at kigge på MP4-proxyfilerne end RAW video.

 

 

Moderne CODECs

I forbindelse med formater er det godt, at Canon er kommet ind i det 21. århundrede og endelig har opgivet det antikke Motion JPEG-format. Nu understøttes både MP4/H264 og MP4/H265 (HEVC). Den sidste codec er nødvendig for, at kameraet kan optage 10 bit video i komprimeret format. 

Optager man i RAW eller 10 Bit er der to ting, man skal være opmærksom på. Den ene er, at kameraets strålende dual-pixel autofokus ikke er slået til ved billedrater over 30 bps. Den anden er, at Canon log-billedprofilen skal være slået til ved RAW-optagelser. Begge dele tjener til, at kameraets processor ikke overbelastes. Kameraet har et mylder af videoformater, bit-rater og komprimeringer, der er noget overvældende. 

Det havde været rart, om Canon havde optimeret brugerfladen her. Det kunne bare være en mulighed for at vælge ens favoritformater. 

Og mens vi er ved ønskerne, så ville det fulde udbud af Canon log-profiler også være velkommen på 1DX. Nu er der kun en profil, hvor de større Cinema EOS-kameraer typisk har flere. Det står lidt mellem linjerne i Canons markedsføring, at kameraet også er ment som et B-kamera til eksempelvis C200 eller C500. Det er bare lidt svært med kun énlog-profil.

Veldesignet ergonomi og fremragende billedkvalitet

I brug er kameraet fornuftigt. Det opfører sig som alle andre Canon DSLR-kameraer, hvilket betyder, at alle kontroller er godt placeret. 

Men søgerskærmen er, som altid ved Canons DSLR-kameraer, et problem. Den er ikke lysstærk nok til udendørs brug. Den er i øvrigt berøringsfølsom og velfungerende. 

Der er meget fine muligheder for fokusforstørrelser, men peaking-funktionen er meget diskret. Der er et histogram til vurdering af eksponering, men uforståelig nok ikke Zebra-funktioner.

Mens vi er ved det uforståelige, har kameraet en optagetid på max 29:59 minutter. Det skyldes en særlig EU-skat på videokameraer. Denne begrænsning gør det sværere at bruge kameraet som b-kamera, hvor det bruges som et ubemandet totalkamera. For at kunne opnå længere optagetider kræves der en ekstern recorder. 

Billedkvaliteten af kameraet er fremragende. Det leverer lækker video, der er fleksibel i redigeringen. Canons farver er, som altid, super.

 

Læs ProAV Magasinet Juni/Juli 2020 her

 

Autofokus er strålende, da der både er øje-, ansigts- og hovedfokusering i kameraet. Det gør kameraet smart til interviews eller dokumentar. Dertil er mulighederne for manuel fokus fine. 

Bruger man histogramfunktionen med en lidt konservativ eksponering og 10 bit video, er man OK i forhold til eksponering.  

Konklusion

Hvor Panasonic S1H er et videokamera i DSLR-forklædning er forholdet omvendt for Canon 1DX Mark III. Det betyder, at Canon kameraet primært appellerer til de stillfotografer som også ønsker topkvalitets video. Dokumentar-, sport-, natur- og reklamefotografer med en investering i Canon’s EOS optikker er klart målgruppen for dette kamera. Og de vil ikke blive skuffede, for billedkvaliteten er overdådig.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Juni/Juli 2020

ProAV Digital

Forside teaser 5 20 NET2

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Live Streaming
  • Peter Albrechtsen
  • Canon 1DX
  • The Cube
  • NowTek

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her