BMD atem mini

Af JOS Svendsen, 14. september 2020

Blackmagic Design ATEM Mini

Dette er en serie af 4-kanals switches med indbygget streaming. Serien består af tre modeller. Mini er basismodellen, som vi har kigget på. Pro-modellen har indbygget recorder til at optage udgangssignalet samt en multi-viever til at vise alle signaler fra alle indgange på en separat monitor. ISO-versionen har yderligere fire recordere, så enheden kan optage signalet fra alle indgange sammen med udgangssignalet. Har du ambitioner om at klippe produktionen om senere, skal du vælge ISO-modellen. Vi du bruge produktionen senere på andre streamingplatforme eller online, er det pro-modellen, du bør vælge.

Basismodellen har rigeligt med funktioner til at dække alle andre behov. 

Alle ATEM Mini modellerne har samme lille størrelse og suppleres af en app, til både Windows og Mac. Denne app bruges til al konfiguration af enheden. Dertil anvendes app’en blandt andet til styring af grafik som skilte, green screen keyer og konfigurering af lyd. Alle modellerne har indbygget styring af BMD’s Pocket cinema-kameraer, som dermed får en form for studie-kontroller i form af ATEM Mini-enheden.

 

Læs ProAV Magasinet September 2020 her

 

Alle indgange er HDMI, og de er skalerende. Hvilket betyder, at man kan tilslutte computere og kameraer med forskellige opløsninger, hvorefter Mini-enheden konverterer til samme opløsning. Lige det med tilslutning af computere er en vigtig ting i forhold til anvendelsen. En encoder som Datavideo CAP-2 er fin, hvis man bare vil anvende et pro kamera til streaming af et møde, men går man niveauet op, er en switch nødvending. Her kan man tilslutte en computer med eksempelvis PowerPoint, en videoafspiller og ekstra kameraer. Med en switch med key-funktioner kan man lægge skilte på. Når præsentation kører, kan man have et lille billede (picture-in-picture – PiP) af præsentatoren i hjørnet af skærmen. Ved at have mulighed for flere kameraer kan der skiftes mellem f.eks. et nær- og et totalbillede. Kort sagt – det ser professionelt ud.

 

Se video her:

 

ATEM Mini har alle disse muligheder, men er samtidig nem at anvende. Der er fire knapper på enheden tilsvarende indgangene. Når man trykker på indgangens vælgerknap skifter billedet på udgangen. Sværere er det ikke. Der er to lydindgange på enheden, så man kan tilslutte mikrofoner direkte til enheden. Der kan vælges, at lyden altid tages fra disse lydindgange eller fra en af HDMI-indgangene, eller der kan mikses mellem lyden fra alle eller udvalgte indgange. Er man interesseret i også at monitere lyden, skal man tage lyden fra monitoren. Her kunne BMD godt have sat et hovedtelefonstik i enheden.

Streamingfunktionerne konfigureres via app’en, men YouTube og andre streamingtjenester ser ATEM Mini som et webcam, så også her er det nemt at bruge enheden. Der er en HDMI-udgang på enheden, så man kan se udgangssignalet, når man streamer. Netværksforbindelsen på enheden giver ekstra fleksibilitet. Ved Pro og ISO-modellerne bruges USB-udgangen til optagelse på en ekstern harddisk og HDMI-udgangen bruges til monitor eller multiviewer.

Konklusion

Det tog os under tre minutter at få tilsluttet en computer med PowerPoint og to kameraer. 

Altså det klassiske konference set-up. BlackMagic Design har ramt en god balance mellem simpelhed i brug og et væld af muligheder under overfladen. Anbefales ubetinget. 

 

Fakta – Blackmagic Design ATEM Mini

Produkt Info: www.blackmagicdesign.com/dk/products/atemmini    

Priser:

ATEM Mini: 2.150 kr.

ATEM Mini Pro: 4.250 kr.

ATEM Mini Pro ISO: 6.350 kr.

Priser er ekskl. moms.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - September 2020

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her