1. februar 2013

App: Mix Buddy

Har du stået i en situation, hvor du som sounddesigner, lydtekniker eller musik-producer skulle forholde dig lydteknisk til et instrument, som ikke er velkendt for dig. Det har de fleste nok prøvet, og denne lille app kan hjælpe med at klare denne situation.

 

Denne app er ikke som de fleste andre i stand til at udføre, måle eller lignende. Dette er en ren informationsapp, en lille velfortalt håndbog i god, visuel indpakning. Fin at have på iPhonen, når man lige står foran f.eks. tuba’en og tænker: … skal den hæves eller sænkes på 500 hz …. og et cut i den øverste mellemtone.. eller?

EQ Blueprint
Når man åbner Mix Buddy, kan der vælges en af tre menuer i bunden af skærmen. Mulighederne er EQ Blueprint, Tutorials og Pitch. EQ Blueprint er den essentielle del af app’en, og den har en lang liste af instrumenter (på dette tidspunkt er der 25 forskellige),  som man vælger ved at klikke på instrumentnavnet.
    

Når et instrument er valgt, så får du en visuel præsentation af instrumentet, og i den nederste halvdel af skærmen er der lagt et antal punkter ind i et frekvensdiagram. Disse dråbeformede punkter er placeret de steder i frekvensdiagrammet, hvor det valgte instrument har sine væsentligste equalizer-områder. Samtidig er det også markeret, i hvilken del af frekvensspekteret, at instrumentet er repræsenteret med henholdsvis tone og overtoner.
    

Når der trykkes på en af dråberne, vises der en forklaring, hvordan dette område håndteres med hensyn til equalizer-
indstillinger. Det er f.eks. informationer såsom boost eller cut, hvor bredt eller smalt, der skal arbejdes, om hvor det er hensigtsmæssigt at placere et lowcut filter og i det hele taget, hvordan området fungerer på det valgte instrument. Informationerne er gode, og forsøger heldigvis ikke at komme med en eviggyldig sandhed, men derimod med info, som leder brugeren i den rigtige retning. Antal af punkter skifter selvfølgelig i forhold til det instrument, som er valgt. Typisk er der tre-fire punkter.
    

Omkring hvert instrument er der også en generel info, som ikke handler om equalizering. Den handler væsentligt om, hvordan instrumentet kan placeres i et mix, og her findes også små tekniske fif omkring, både hvordan der indspilles, og hvordan et instrumentet kan behandles med andre lydværktøjer såsom compressor.

Undervisning og pitch
På ”Tutorials” ligger der en række videoer, som giver mere generel information omkring klang, frekvensspektrum, equalizering og opstilling af monitorhøjttalere.
    

Videoerne er informative og pædagogiske, med små animationer, som tydeliggører emnet, og videoerne rammer fint et
elementært niveau om emnet, men uden at tale ned til brugeren. Videoerne har en varighed fra 2 til 10 min, men desværre er der ikke så mange videoer. I brugerfladen af app’en er der gjort plads til langt flere, så man må formode, at der kommer opdateringer af app’en, hvor flere videoer bliver lagt op.
    

Pitch er et simpelt skema over, hvordan relationer er mellem musikalske toner og frekvens; anvendeligt, men på ingen måde essentielt. Den kunne være mere anvendelig, hvis man ved at trykke på det afbilledede keyboard kunne høre den pågældende tone. Måske kommer dette i en fremtidig opdatering.

Info i lommen
Mix Buddy er ikke en app for den erfarne lydtekniker. Den er mere for begynderen og for den tekniker, som f.eks. kun har arbejdet inden for en bestemt genre og derfor ikke stødt på så mange forskellige instrumenter. App’en er enkel at bruge, informationerne er nøgterne uden hverken at blive overfladiske eller nørdede. Man kunne savne lidt flere instrumenter og som nævnt flere videoer, men det kommer sikkert.
    

App’en er optimeret for iPhone (kan også køre på iPad) og koster 13 kr; og den er alle pengene værd!!

Af: Jens Walther
 

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her