Ytringsfrihedspris til DR-journalist

Helt konkret fik Puk Damsgård prisen for sit arbejde med at rapportere fra Pakistan – blandt andet for Jyllands-Posten, hvor hun arbejdede tidligere. I maj 2010 blev Puk Damsgård udvist af landet med en påstand om, at hun skulle være spion.
”Sådan skiller totalitære stater sig af med kritiske og besværlige journalister, der passer deres arbejde ved at rapportere fra landets virkelighed. Men da hun blev udvist, fortsatte hun ufortrødent sit journalistiske virke fra nabostaten Afghanistan. Den pakistanske sikkerhedstjeneste kunne nok udvise Puk Damsgård. Men de kunne ikke lukke munden på hende,” sagde Sven Bedsted ved overrækkelsen.
Puk Damsgård tiltrådte som DRs Mellemøsten-korrespondent den 1. juni i år og har i dag base i Beirut.