NEP Henrik+thomas

Af Birgit Waltenburg, 16. juli 2021

Vagtskifte hos NEP Denmark

Efter mere end 36 år i tv-branchen har Managing Director hos NEP Denmark, Henrik Borup Sørensen, valgt at trække sig tilbage for at nyde seniorlivet med sin hustru Mona. Henrik stopper pr. 31. august 2021. 

Henrik Borup blev udnævnt som Managing Director for NEP Denmark i 2017, hvor han var med til at opbygge NEP i Danmark. Efter en kort pause i 2019 blev Henrik igen i marts 2020 udnævnt som øverste chef i NEP Denmark, netop som COVID-19 havde lagt hele Danmark ned. Det var en svær tid, hvor der både skulle navigeres i den nye smittesituation samt forsøge at samle en virksomhed med 3 lokationer og flere forskellige arbejdsområder. Med Henriks rolige og vanlige overblik har nordjyden, de seneste år fået skabt et nyt og samlet NEP, som bliver overtaget af Thomas Neye, tidligere COO for NEP Denmark. 

Thomas Neye har været i branchen i mange år, først hos Avit Systems, hvor han var Sales Manager. Herefter kom han til Twentyfourseven, hvor han i 2015 begyndte som Country and Sales Manager og blev Managing Director i 2018. Efter sammenlægningen til NEP Denmark har Thomas fungeret som COO. Denne baggrund gør Thomas Neye til det naturlige valg til at føre Danmarks førende tv-teknikske leverandør videre.

”Jeg er stolt over at tage over efter Henrik Borup, og glæder mig til, sammen med et stærkt hold af dedikerede medarbejdere, at føre NEP videre”, udtaler Thomas Neye. 

Thomas Neye tiltræder stillingen som Managing Director den 1. august 2021.

ProAV Digital

ProAV5 21 www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Test af BGH1 
  • ProAV Awards
  • Headsets fra DPA
  • RGB-lys
  • Podcast

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her