meta Louise Foldager SAM productions

Af Birgit Waltenburg, 28. april 2020

Udsættelse af film- og tv-produktioner koster dyrt

Det er en bekostelig affære at sætte en stopper for film- og tv-produktioner på grund af corona, og flere har svært ved at bruge de eksisterende hjælpepakker, fordi langt størstedelen af medarbejderne ikke er fastansatte.

For produktionsselskabet SAM Productions koster det 250.000 - 300.000 kr. for hver tabt optagedag på tv-serien "Friheden", og filmproducenten SF Studios kigger ifølge direktør ind i et tab på seks til otte mio. kr. for at trykke pause på de to spillefilmsproduktioner "Margrethe den Første" og "Pagten".

Ifølge Lars Bjørn Hansen, dansk landechef i SF Studios, er det helt afgørende, at film- og tv-branchen også får en hjælpende hånd fra staten.

"På den korte bane gør det vældig, vældig ondt, fordi vi på to produktioner taber seks-otte mio. kr. afhængig af, hvilke støtteordninger der kommer til film- og tv-produktion, som vi kan gøre brug af og reducere de meromkostninger med. Hvis ikke der bliver givet noget, hvilket ville være en katastrofe, ville vi være vældigt påvirkede af det også fremadrettet. Det kommer til at tage lang tid at tjene de penge ind igen," siger han og tilføjer, at konsekvensen kan blive konkurser.

"I yderste konsekvens kan man frygte, at produktionsselskaber går konkurs og må lukke. SF Studios er ikke i risikozonen for konkurs, men et tab af den størrelse, vi kigger ind i, er katastrofalt," siger han.

SAM Productions måtte for en lille måned siden lukke ned for den igangværende produktion af tv-serien "Friheden" til streamingtjenesten Viaplay, fordi en del af holdet blev syge - formentlig med corona. Ifølge adm. direktør Meta Louise Foldager Sørensen er det en dyr affære at have en tv-optagelse i dvale.

"Alene på min produktion koster det altså rundt regnet 250-300.000 kr. om dagen at være lukket ned. Man laver typisk fem til otte minutters tv-serie om dagen. De minutter, vi ikke laver den dag, dem skal vi lave en anden dag, hvor vi skal have alle folk på arbejde en dag mere," siger hun.

Meta Louise Foldager Sørensen håber ligesom SF Studios på yderligere hjælp fra staten for at dække coronatabet, men har stor forståelse for, at den ikke er kommet endnu.

"Jeg synes faktisk, det er helt på sin plads, at man først kigger på hjælpepakker, som er bedre rettet mod os nu eller i den kommende tid, hvor der måske er lidt mere luft. Det har været den rigtige rækkefølge, at man maler med den brede pensel først, så flest muligt er dækket, og så kan man begynde at opdage de helligdage, der har været. Og vi er en af dem – vi er en af helligdagene i det store maleri. Vi er ikke hjulpet ret meget af de eksisterende hjæpepakker," siger hun.

 

kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her