18. februar 2010

TV2 gjorde rent bord


Aftenens store vinder på filmområdet var Anders Matthesens "Sorte kugler", som fik hele tre priser:

"Sorte kugler" blev "årets danske film", Anders Matthesen fik prisen for "årets danske mandlige hovedrolle", og Iben Dorner Østergaard fik prisen for "årets danske kvindelige birolle".  "Sorte kugler" blev i 2009 set af flere end 400.000 danskere i biograferne - og den var dermed årets mest sete danske film.

"Sorte kugler" er udsprunget af et samarbejde mellem Nimbus Film og TV 2. Filmen er primært finansieret af Nimbus Film og TV 2 - og uden produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen fik forleden "Publikumsprisen" ved Robert-prisuddelingen, hvor det også var biografgængerne, der afgjorde vinderen.

Også komedien "Old-boys", som TV 2 har støttet, og som er in-strueret af instruktør-debutanten Nikolaj Steen, banede vej for en pris.  Denne pris gik til Robert Hansen i kategorien "årets danske mandlige birolle".
"Oldboys" havde premiere i julen 2009 og er foreløbig set af knap 60.000 danskere.

Aftenens vært for "Zulu Awards '10", Paprika Steen, måtte afbryde værtsrollen for en kort periode, da hun skulle have Zulu-prisen som "årets danske kvindelige hovedrolle".  Prisen fik Paprika Steen for sin meget roste hovedrollefortolk-ning i talentudviklingsfilmen "Applaus", som både TV 2 og DR har støttet.
Awardshowet "Zulu Awards '10" kan ses lørdag 13. februar på TV 2 Zulu og lørdag 20. februar på TV 2.

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her