29. august 2012

TV Avisen flytter sendetidspunkt

Konkret styrker DR nyhedsformidlingen på DR1 med mere politik, udland og økonomi, men seerne vil også opleve en større dækning af sundhed, nye tendenser og det moderne liv, hvor nye reportere vil blive tilknyttet. Som noget nyt får seerne også et nyhedsoverblik op mod klokken 20.00.

 

”En gang kunne vi groft sagt komme langt med at sætte billeder på avisernes bedste historier. I dag er der så vild en nyhedsstrøm, at der skal noget ekstra til, hvis folk skal synes, at det er tiden værd at bruge tid på TV Avisen. Jeg glæder mig til, at seerne skal opleve resultatet af den nye TV Avis, ” siger Naja Nielsen, der er chef for TV Avisen.

 

For at understøtte den skærpede nyhedsdækning har DR udpeget et gennemgående værtshold, der skal være med til at give seeren en oplevelse af kontinuitet i nyhedsformidlingen. Kim Bildsøe Lassen er den primære vært i studiet alle hverdage, og når han ind imellem skal afløses, bliver det Lillian Gjerulf Kretz, der stadig kan opleves som fast vært på '21Søndag'.

 

”Den nye TV Avis skal give danskerne perspektiv på de nyheder, han eller hun har set, hørt eller diskuteret dagen igennem på arbejdet, i fodboldklubben eller ved middagsbordet. Værternes rolle har en enorm betydning for, hvor godt seeren føler sig tilpas, og derfor har vi valgt, at man fremover kun skal forholde sig til få værter,” siger chef for TV Avisen Naja Nielsen.

 

 DR Nyheder har som noget nyt udpeget korrespondenter, som seerne kommer til at møde, der hvor begivenheden udspiller sig. Blandt de nyudnævnte korrespondenter kan for eksempel nævnes Peter Qvortrup Geisling, der bliver sundhedskorrespondent, og Nina Munch-Perrin, der indtager stolen som økonomi- og erhvervskorrespondent. Fælles for alle korrespondenterne er, at de er eksperter inden for deres stofområder.

 

”Med den styrkede TV Avis klokken 21.30 er vi nu i mål med første etape af vores strategiske arbejde med det nye DR1. Om få uger bliver det fulgt op af en række nye programmer i aftenfladen på DR1. Fælles for programmerne er, at de på forskellig vis sætter vores værdier til debat,” siger mediedirektør Gitte Rabøl.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her