30. marts 2011

TV 2 sælger sine Momondo-aktier

 Momondo har en stærk entreprenørånd og markedsposition i Danmark, samtidig med at selskabet har udvist en imponerende finansiel udvikling. Selskabet agerer imidlertid i en global branche, hvor der sker en industrikonsolidering. Det vil kræve betydelige investeringer at fastholde og udbygge Momondos position på markedet. I stedet for at søge kapitalpartnere har Momondos ejere valgt at afhænde hele selskabet til Cheapflights.

- Vi har været glade for vores medejerskab af Momondo, men TV 2 er ikke den bedste og mest naturlige medejer af Momondo på sigt. Vi er meget tilfredse med, at vi - sammen med de øvrige aktionærer i Momondo – kan sælge virksomheden til en stærk, international aktør på markedet, og vi ønsker Cheapflights held og lykke med den fortsatte udvikling af Momondo, siger TV 2s finansdirektør, Peter Normann.

- Vi vil gerne takke TV 2 for det partnerskab, vi har haft. Det var af meget stor betydning, at TV 2 troede på Momondo lige fra begyndelsen. Vi har haft en løbende og meget professionel sparring med TV 2s ledelse, som på den måde har bidraget væsentligt til udviklingen af Momondo som forretning, og for det er vi TV 2 stor tak skyldig, siger Thorvald Stigsen, Founder CEO, Momondo.

Salget af Momondo-aktierne medfører en engangsgevinst for TV 2 på cirka 46 mio. kr. i 2011.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her