24. august 2011

TV 2 klar til seerkrig

 Få nyheder om tv-selskabernes planer for valgaften i 2011 er sluppet ud, men det står klart, at TV 2's Jes Dorph-Petersen denne gang har den erfarne vært fra TV 2 News, Lotte Mejlhede, ved sin side. Det er det sjette valg, som Jes Dorph-Petersen kommer til at stå i skærm-spidsen for på TV 2.

”Jes Dorph har en ny partner på valgaften, men Kaare A. Skov er på arbejde i felten den aften,” sagde eventchef Ulla Pors, TV 2 Nyhederne, på Tv Festivalen, hvor der i sidste uge var debat om den kommende valgdækning.

Sat overfor hinanden var DR og TV 2 forståeligt nok ikke særligt informative om de gimmicks og journalistiske kunstgreb, de har planer om at vinde seerslaget på under selve valgaftnen.

TV 2 dominas brudt i 2007
Siden tv-metret blev indført i 1992, har TV 2 stort set vundet seerslagsmålet om valgaftenen. I 90’erne var TV 2 overlegen, men i 2007 var shareniveauet hen over valgaftenen mere jævnbyrdigt, efter DR produktudviklede sin dækning. Det var blandt andre Naja Nielsen fra DR Nyheder, der stod i spidsen for at indføre en ny visuel stil og form på DR. Hun er i dag chef for TV Avisen.

”Vi mærker da konkurrencen fra DR om seerne,” sagde Mikkel Hertz, chef for TV 2 News, der i hvert fald uden tøven kan love, at TV 2 News rydder fladen i valgugerne. Han blev suppleret af Ulla Pors.

”Det vil gøre ondt, hvis DR overhaler os på valgaften,” sagde Ulla Pors.

Samlet dækning på 2mio.
DR’s Naja Nielsen er ikke blind for, at valgkampen på tv var mere jævnbyrdig sidste gang, men holder sit konkurrence-gen i ave.

”Vi er mest interesseret i den samlede opbakning. Seertallet til valgaften er faldet over årene til 1,6 mio, og vi ser gerne, at vi i fællesskab løfter det op over 2 millioner. Det er målet,” siger Naja Nielsen, der også lover, at DR vil gøre alt det, man gjorde sidst, men også har nye tiltag klar til en massiv valgdækning i de tre uger op til den skæbnesvangre aften.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her