4. marts 2014

Tidl. direktør med eget produktionsselskab

Da Merete Mortensen forlod direktørjobbet på Metronome, der er ejet af det internationale Murdoch-selskab Shine Group, i august sidste år, var det for at starte nyt produktionsselskab op i Danmark. Men det startede med seks måneders sabbat fra tv-branchen.

 

“Det var Shines nordeuropæiske CEO, Gary Carters, idé, at jeg skulle tage en timeout fra branchen, og så komme frisk tilbage med mit eget produktionsselskab. Jeg var faktisk skeptisk - men han havde ret,” siger Merete Mortensen, der har refereret til Shines nordeuropæiske chef, Gary Carter, mens hun var Metronome-direktør.

 

Selskabet er nu etableret og døbt 'Heartland', men det bliver ikke delvist ejet af produktions- og distributionsselskabet Shine, (Metronomes moderselskab), som ellers var den oprindelige plan. Planen om, at Merete Mortensens nye produktionsselskab skal være en del af  Metronome-familien, fastholdes dog.

 

“Jeg er100 pct. ejer af Heartland, men Shine stiller med startkapitalen og har desuden retten til at distribuere de formater, Heartland måtte udvikle til det internationale marked. Vi er associerede, og Shine har også pladser i min bestyrelse,” siger hun.

 

Heartland flytter ind i lokaler på Christianshavn i København med i alt 10 ansatte, inklusive produktionschefen Jonas Ask Hamed. Regnskabsfunktionen deler man med Metronome.

 

 

Kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her