anette roemer

Foto: Miklos Szabo / TV 2

Af Birgit Waltenburg, 13. august 2020

STV Production henter mangeårig TV 2-profil

Tidligere Head of Acquisitions & Formats hos TV 2 bliver ny formatkonsulent hos producenten STV, hvor hun skal styrke screening og indkøb af internationale formater.

Anette Rømer meldte i marts sin afgang fra TV 2 efter en 32 år lang karriere på tv-stationen, hvor hun har været ansvarlig for programindkøb og bl.a. har formater som "Vild med dans", "Vis mig dit køleskab" og "Hvem vil være millionær" på CV'et.

"Med den konsolidering, der er på markedet, bliver der færre og færre ledige attraktive formater - derfor bliver format scouting så meget desto mere vigtigt for os som et af de få større uafhængige tv-selskaber i Danmark. Og hvem vil være bedre til det end Anette med hendes erfaring og enorme internationale netværk. Derfor tog vi fat i Anette i det øjeblik, vi fandt ud af, at hun ville gå af på TV 2," udtaler Maria Thastum, partner og programdirektør i STV Production i pressemeddelelsen.

Anette Rømer får hos STV hovedfokus på at overvåge internationale udbud af formater og herunder deltage i de halvårlige internationale tv-messer MIP i Cannes.

"Jeg glæder mig utroligt meget til at fortsætte arbejdet inden for et felt, jeg altid har brændt meget for, og det bliver en rigtig fin udfordring med et bredere scope, idet STV har alle broadcastere som potentielle aftagere af relevante koncepter," siger Anette Rømer i meddelelsen.

 

Kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

Forside 920 web

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kvinderne bag biites
  • Canon C70
  • Holmegaard Værk
  • Karosserifabrikken
  • Virtuelt studie

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her