Strong 170818

Af Birgit Waltenburg, 21. august 2018

Strong får ny producent og udviklingschef

Strong Productions skal have en endnu bredere profil. Derfor opruster de med ansættelsen af Sofie Seitzberg Maltesen, der brænder for den studiebaserede underholdning.

”Sofie Maltesen er både en supertjekket tv-producent – og en omsorgsfuld kollega, og begge dele er essentielle for os. Vi er vanvittigt glade for, at Sofie har lyst til at være en del af vores stærke producenthold,” siger programchef Dorthe Thirstrup.

Underholdningsproducenten skal dels stå i spidsen for sine egne projekter, dels sikre udviklingen af genren.

”Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde sammen med de dygtige mennesker hos Strong – og til at gøre både studieprogrammer og stor underholdning til en fast del af Strongs profil”, siger Sofie Seitzberg Maltesen”.

Derudover vil Niels Dam, som i flere år har været udviklingsproducent fremover varetage den nyoprettede stilling som udviklingschef i huset.

”Niels har i årevis været en helt uundværlig drivkraft i Strongs idéudvikling og salg, og det er et helt naturligt skridt, han nu tager. Det bliver meget spændende at se, hvor langt han kan tage udviklingsafdelingen i det nye setup”.

”Ambitionen med alle vores produktioner er at servere noget at tygge på og grine af! Vi vil gerne skubbe lidt til vores seere og altid inspirere dem til handling! Sofie og Niels er nogle af den nye generations fremmeste talenter. De kommer med stor energi og en buket af talenter, og jeg er sikker på, at de kan være med til at sikre disse kvaliteter”, afslutter Dorthe Thirstrup.

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her