18. februar 2010

Sony bygger 3D OB truck


BSkyB (Sky) og Telegenic har netop valgt Sony Professional Europe til at designe og bygge en af verdens første 3D OB-trucks, der skal leveres til april. Sky, Telegenic og Sony har sammen udviklet den nye generation af OB-truck, der skal producere imponerende live-indhold i 3D.

Sky har tidligere bebudet, at man ville lancere UK’s første 3D-services i år. Sky vil tilbyde et bredt udvalg af de bedste 3D-programmer i form af film, underholdning, drama, sport og kunst. Programmerne vil blive udsendt over Skys eksisterende High Definition (HD)-infrastruktur og kan ses via den nuværende generation af Sky+ HD set-top-bokse. For at kunne se 3D skal brugerne have et nyt 3D Ready TV, hvor et bredt udvalg af modeller fra markedets producenter snart er i handlen.

Sky’s 3D forsøg begyndte i maj 2008, hvor man med held fik opgaven med at transmittere boksekampen Ricky Hatton versus Juan Lazcano i Manchester i 3D og senere overføre den via det eksisterende netværks infrastruktur.

I november 2009 gennemførte Sony og Sky den mest omfattende 3D-test til dato, som dækkede ATP World Tour-finalerne på O2 Arena. Ved Sonys del af forsøgene benyttede man overvejende kendt produktionsteknologi sammen med den nyudviklede 3D-processorbox til at optage live korrigerede og justerede stereobilleder. Sky bruger den samme transmissionsstandard og stort set samme workflow som ved 2D, og forbrugerne vil kunne benytte deres normale Sky+ HD set-top bokse sammen med et 3D Ready TV.

Den nye 3D OB-truck, som er den første, der skal bygges i Basingstoke, er blevet designet fra grunden af Telegenics Engineering team støttet af Sonys Professional Services division.

Tidligere på måneden offentliggjorde Sony Electronics og All Mobile Video (AMV), at de kombinerer deres teknologiske ressourcer til at bygge en ny fuld 3D film HD-video produktionstruck. Den nye produktionstruck skal kunne producere til sommer og forventes at kunne håndtere en række projekter fra sport til live events og underholdning. AMV vil også demonstrere Trident på Sonys stand på NAB 2010.


ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her