23. juli 2012

SBS MEDIA køber 3 radiokanaler

Med opkøbet styrker SBS Radio sin position på radiomarkedet i Danmark, og SBS vil nu sætte endnu større fokus på at få flere lyttere til at tune ind på de kommercielle radiostationer. DR har i dag over 70 procent af al radiolytning i Danmark, men det forhold vil SBS gerne ændre:

”Med en bred portefølje af radiokanaler – lige fra The Voice til Radio Klassisk - i et og samme mediehus står vi nu langt stærkere rustet til at tage kampen op mod DR og sikre en sund og ligeværdig konkurrence i Danmark. Vi vil udvikle og udvide det kommercielle danske radiomarked. Det er en stor dag for kommerciel radio,” siger Henrik Ravn, adm. direktør for SBS MEDIA.

 

Radio 100 blev etableret i 2010 bl.a. af adm. direktør Jim Receveur, der bliver ny direktør for alle radio-aktiviteterne i SBS Radio.

 

”Jeg glæder mig til at blive en del af SBS Radio. Vi har nu for første gang en markedsstruktur, som gør det muligt at drive kommerciel radio på fornuftige vilkår i Danmark. Radio er et stærkt reklamemedie, som har de bedste forudsætninger for at tage markedsandele fra andre mediegrupper. Samtidig står SBS Radio nu godt rustet til at tage kampen op mod DR,” siger Jim Receveur.

 

I forbindelse med købet af Radio 100 stopper Frederik Meyer som adm. direktør for SBS Radio.

"Igennem de sidste fem år har vi skabt en økonomisk fremgang og vi har formået at styrke vores position markant ved lancering af både NOVA fm og Pop FM. SBS Radio er nu i topform og klar til at fortsætte fremgangen yderligere med opkøbet af Radio 100, Radio Soft og Radio Klassisk,” siger Frederik Meyer.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her