Claus Holm landechef Samsung Danmark vi skal give vores unge verdens bedste uddannelse

Af Carsten Legaard, 12. marts 2017

Samsung Media Innovation Lab indviet på AAU København

Fredag den 10 marts blev Samsung Media Innovation Lab for Education indviet på Aalborg Universitet (AAU) i København.

Afdelingen fungerer til hverdag som et teknisk universitet og rangerer i denne rolle blandt de førende tech-universiteter i Europa.

Det nye innovation lab er det første af sin art i Europa med state-of-the-art medieteknologier og plads til at udfolde projekter inden for virtual reality, 360- graders video og interaktive teknologier. 

De studerende på AAU KBH har allerede været i gang med Samsung-hardwaren i nogle måneder og på indvielsesdagen kunne de vise gæsterne rundt i demoer af en række virtual reality og augmented reality projekter.

Landechef hos Samsung Claus Holm finder det naturligt, at private virksomheder sørger for, at de studerende har det bedst mulige udstyr til rådighed og at der er rigeligt til alle studerende: “Vi vil gerne med være til at sikre, at vi i Danmark får de bedste studerende og dermed de bedste i samtiden inden for VR og AR. Vi vil også gerne hjælpe med at sætte studerende og virksomheder  i forbindelse med hinanden, f.eks. virksomheder, som gerne vil i gang med VR, men ikke rigtig ved, hvor de skal begynde."

"Vi skal have Danmark placeret på verdenskortet inden for VR og AR, og det gør vi ved at sikre, at vores unge får den bedste uddannelse i verden."

AAU CPH udgør AAU's forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Hovedstadsområdet. Universitetet rykkede 2012 ind i det tidligere Nokia hovedsæde på Frederikskaj. AAU København er kendetegnet ved et innovativt studie- og læringsmiljø, internationalt fokus og tæt samarbejde med virksomheder, hvoraf flere holder til direkte på campus. Her skabes bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer.

AAU CPH tæller 5 fakulteter, 14 institutter, 9 bacheloruddannelser, 24 kandidatuddannelser, 530 ansatte og 3.300 studerende, heraf 800 internationale studerende.

Du kan læse en fyldig reportage fra arrangementet i næste nummer af Monitor, som udkommer 31. marts.

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her