NY LiveTouch 4K

Af Carsten Legaard, 12. juni 2017

SAM udfordrer EVS på sport-replays i 4K

På NAB 2017 viste Snell Advanced Media (SAM) overbevisende resultater med LiveTouch, deres bud på en digital konkurrent til highlight, replay og slowmotion maskinen EVS.

“I det år der er gået siden lanceringen har SAM haft succes med LiveTouch hos A Formel 1. En fantastisk case. Får man sin teknologi ind dér, er det ikke bare noget legetøj,” siger Søren Damgaard, product manager hos Mediability.

Hos SAM er man selvfølgelig klar over, at EVS har siddet på tronen i mange år. Alle operatører kender EVS og ved hvordan man bruger den. Der må nødvendigvis være en lang indkøringsperiode for opkomlingen.

Men SAM har noget at have det i:

4K workflow med skalering til HD og UHD produktioner. Indbygget redigering uden delay og uden behov for at dublere media eller storage. Intuitivt touchscreen panel. Nem at konfigurere til specielle workflows. 

Og med SAMs MagicFrame teknologi kan den samme sekvens på en gang optræde i en timeline hos en operatør og i et highlight hos en anden operatør baseret på samme media uden dublering.

Under motorhjelmen på den fysiske enhed er der hurtig adgang til servere og media via softwaren LiveTouch Client, LiveTouch Manager og LiveTouch Server.

Basis softwaren kan udvides med tOG sports telestration og grafik. Det tilføjer illustrationsværktøjer, keyframe tracking og split screen views direkte til operatørens live sportsproduktion.

“Vi har allerede solgt den første LiveTouch i Sverige. Den er også installeret i mange engelske OB-vogne. Den store hurdle er brugerne. Når vi skal i gang med den i Danmark, bliver det med træningskurser for kommende brugere. Freelancere er ikke bedre end det sidste job de har lavet. De er afhængige af at være trygge ved det værktøj de bruger,” fortæller Søren Damgaard og fortsætter: “Når en EVS-operatør har fået to timers træning i LiveTouch, er han hjemme i den. Knapper, shuttle-hjul og så videre læner sig layoutmæssigt op ad EVSen. Det bliver sjovt at følge dens videre udbredelse i Skandinavien.”

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her