Metronome Aarhus

Af Birgit Waltenburg, 8. april 2020

Produktionsselskab laver aftale om lønreduktion

Coronakrisen påvirker i den grad produktionsbranchen, og hos Metronome har man indgået en frivillig aftale med medarbejderne om at gå midlertidigt ned i løn.

Aftalen indebærer, at Metronomes 145 ansatte tager en kollektiv lønnedgang frem til 10. maj - mens coronakrestriktionerne afholder produktionsselskabet fra at kunne producere størstedelen af de omkring 25 programmer, der ellers var i gang eller stod til at skulle i gang.

"Vi har rigtig mange produktioner, så det har været en stor øvelse for os at finde på en løsning. Men jeg synes, den, vi er kommet frem til, er super god og kan give noget ro og tryghed for vores medarbejdere," siger adm. direktør for Metronome, Tina Christensen.

"Vi har prioriteret, at alle beholder deres job – mod en midlertidig nedgang i løn. Det har været en frivillig og meget solidarisk ordning, hvor vi har talt med alle vores medarbejdere om det. Det er også derfor, det har taget lidt tid at nå frem til. Men der er fuld opbakning til det fra vores medarbejdere," siger Tina Christensen.

Hun tilføjer, at ledelsen i selskabet også er klar til at give noget elastik i lønnedgangen, således at den eventuelt kan tages i løbet af sommeren eller senere på året, hvis enkelte medarbejdere ikke kan få økonomien i privaten til at hænge sammen de kommende uger og måneder.

"Vi har regnet planen grundigt igennem, og de her tiltag sikrer, at vi som selskab kan komme godt igennem de kommende syv uger. Det gælder såvel økonomisk som menneskeligt. Vi har en ambition om at være Danmarks bedste arbejdsplads og Danmarks dygtigste produktionsselskab, og det ønsker jeg, vi fortsat kan leve op til, når krisen er overstået," lyder det.

 

kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her