Jorgen Ramskov foto MartinLehmann

Foto: Martin Lehmann

Af Birgit Waltenburg, 29. maj 2020

Producenter får mulighed for starte produktioner igen

Et nyt sæt retningslinjer for film- og tv-produktioner og en ny bekendtgørelse gør det muligt at sætte gang i tv- og filmproduktioner igen, mener Producentforeningen. Der er dog stadig hår i suppen, som vil påvirke producenterne i fremtiden, lyder det.

"Det vil stadigvæk være op til den enkelte producent at afgøre, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan tingene kan lade sig gøre, og der skal tænkes meget kreativt derude. Men nu er der nogle formelle regler, der gør, at vi kan komme i gang," siger han.

Kulturministeriet kom medio maj med et nyt sæt retningslinjer for blandt andet produktion af film og tv, og her fik branchen et af sine ønsker opfyldt: Muligheden for at kunne afvige fra kravet om to meters afstand.

"Det betyder dog stadigvæk, at der skal tages en masse forholdsregler både foran og bag kameraet. Der skal være ekstra rengøring og ekstra afstandskrav i en række situationer. Men med de her retningslinjer bliver vi populært sagt sidestillet med professionelle fodboldspillere, og det giver os altså mulighed for at producere på en fornuftig måde," siger han.

"Der er stadig det store spørgsmål, der hedder, hvad sker der, hvis man bliver ramt af covid-19 på et set, eller hvis myndighederne strammer op igen, så man bliver tvunget til at lukke produktionerne på ny. Vi kan ikke forsikre os mod den her sygdom. Derfor har hver enkelt producent i varierende grader nogle store udfordringer ved det her," siger han.

Producentforeningen har sammen med flere andre brancheaktører foreslået en ekstrabevilling til Det Danske Filminstitut (DFI) på 25 mio. kr. til at redde de produktioner, der i forvejen støttes af DFI, og DFI har selv anmodet om et tilsvarende beløb. Derudover har Producentforeningen foreslået en hjælpepakke på 75 mio. kr. til at dække tab på de nedlukkede produktioner, som ikke modtager DFI-støtte.

 

kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

Forside teaser 5 20 NET2

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Live Streaming
  • Peter Albrechtsen
  • Canon 1DX
  • The Cube
  • NowTek

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her