7. juni 2013

Pris til DR2-dokumentar

DR2-dokumentaren ’Mit Afghanistan – Livet i den forbudte zone’ fik fornylig prisen for bedste dokumentarfilm på den internationalt anerkendte One World International Human Rights Festival i Bruxelles.

 

I dokumentaren går den dansk-afghanske journalist Nagieb Khaja på jagt efter det virkelige Afghanistan, sådan som det opleves af landets befolkning.  Han får adgang til civile afghaneres hjem, kun udstyret med en masse mobilkameraer, som han får smuglet gennem ind i landet. Ude i landsbyerne får beboerne selv kameraerne i hånden og filmer deres liv og hinanden.

 

Instruktøren Nagieb Khaja har tidligere fortalt, at han lavede dokumentaren, fordi han var træt af, at udenlandske medier aldrig fik set den rigtige virkelighed i Afghanistan.

 

”Når udenlandske medier har fået adgang til områder uden for de sikrede zoner i storbyerne, har det være på såkaldte ”embeddede” ture, hvor militærets tilstedeværelse skræmmer de lokale fra vid og sans og umuliggør, at de kan udtrykke deres sande holdninger til de udenlandske medier.”

 

DR2-redaktøren Mette Hoffman Meyer er glad for prisen og forstår godt, at dokumentaren fik den.

 

”Nagieb har en enestående indsigt, forståelse og adgang til livet for den almindelige afghaners dagligdag. ’Mit Afghanistan’ giver med humor, alvor og empati et unikt indblik i livet bag nyhedsstrømmen,” siger hun.

 

Juryen begrundede netop valget af ’Mit Afghanistan’ med, at det er en anderledes fremstilling af det krigshærgede land:

”I stedet for fjendebilleder, ofre og krigsstatistik viser Nagieb Khaja os almindelige landmænd, kvinder og børn som alle kan relatere til. De er langt fra mediernes søgelys og international opmærksomhed, mens de – ofte forgæves - forsøger at skabe en normal dagligdag i en meget unormal krig.”

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her