Jorgen Stensgaard og Thomas Bense 2017 2 1

På billedet ses adm. direktør hos Waoo Jørgen Stensgaard (tv) og Thomas Bense, pixel.tv

Af Birgit Waltenburg, 3. april 2019

Pixel.tv fortsætter som tv-kanal hos Waoo

Pixel.tv har det sidste års tid været at finde som 24 timers flow tv-kanal hos TV- og fiberudbyderen Waoo, på linje med alle de landsdækkende tv-kanaler, og aftalen er netop blevet forlænget med 2 år!

Pixel.tv konkurrerer dermed med tv-kanaler, der både har store mediehuse og licenspenge i ryggen. I det hele taget råder konkurrenterne over langt flere ressourcer, men det skræmmer ikke stifter af Pixel.tv Thomas Bense, der i den forbindelse udtaler: “Vi tilbyder noget andet. Vores indhold henvender sig til et publikum, der har de samme interesser som os. Om det er film, spil, gear eller e-sport så er det et publikum, der har en interesse i at fordybe sig i de emner så det gør mig ikke noget at vi er oppe mod udsendelser som X-factor og hvad nu ellers der er at vælge mellem.”

Hos både Waoo og Pixel.tv kan der spores tilfredshed hos med det seneste års samarbejde, hvor Pixel.tv blandt andet har leveret direkte produktioner ved større gamingevents rundt omkring i landet.

Derudover har pixel.tv’s signaturprogrammer OneTake Spil og Gear haft en fremtrædende rolle på Waoo kanalen. Thomas Bense fortæller om det seneste års samarbejde: “Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Waoo, der af mange omgange har vist sig som en firstmover i deres felt. At aftalen nu forlænges ikke bare med et år men med to år vidner om at samarbejdet er gået godt og at forventningerne er blevet opfyldt.”

Waoo’s baggrund for at fortsætte samarbejdet skal findes i den stigende interesse blandt seerne for gaming og e-sport. Administrerende direktør hos Waoo Jørgen Stensgaard udtaler i den forbindelse: “Vi har fine erfaringer med samarbejdet med Pixel.tv, som passer godt med vores fokus på gaming og e-sport. Vi var den første TV-udbyder til at se potentialet i dette område, og i det seneste år er interessen bare vokset, så det er naturligt, at vi har besluttet at forlænge samarbejdet med Pixel.tv med yderligere to år.”

Hvad kommer de to næste år så til at byde på? Når man stiller spørgsmålet til Thomas Bense, så bliver han lidt hemmelighedsfuld, men vil dog gerne afsløre lidt: “Vi har rigtigt mange ideer på tegnebrættet, og et par ideer som er ret langt fremme i realiseringen, men på nuværende tidspunkt vil jeg ikke løfte sløret for ideerne. Jeg kan dog love at det ideer og projekter der vil eksperimentere med TV-mediet.”

Med andre ord går Pixel.tv og Waoo to spændende år i møde.

 

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her