Focus Nordic Transcontinenta Group og Digit Access indgaar partnerskab

På billedet ses fra venstre: Gerrie Geijssen, CEO og ejer af Transcontinenta Group, Melchior Lopez, CEO og ejer af Digit Access og Jonas Wernbo, CEO og medejer af Focus Nordic.

Af Birgit Waltenburg, 28. juli 2021

Nyt partnerskab vil videreudvikle det europæiske video- og fotomarked

De tre førende leverandører af foto- og videoudstyr Focus Nordic, Transcontinenta Group og Digit Access har med virkning fra den 30. juni 2021 indgået partnerskab om sammen at videreudvikle det europæiske foto- og videomarked. Hensigten med initiativet er at blive førende i branchen til gavn for vores fælles leverandører, kunder og forbrugere.

Focus Nordic, der er til stede i 28 markeder i Skandinavien, Baltikum samt Central- og Østeuropa, og Transcontinenta Group, der dækker Benelux-landene, Tyskland, Storbritannien og Irland, har hver købt en tredjedel af Digit Access, der findes på markedet i Frankrig, Spanien og Portugal.

"Vi er glade for partnerskabet med to af de vigtigste leverandører af foto- og videoudstyr om sammen at udvikle det europæiske marked for foto- og videotilbehør. Det giver os mulighed for at tilbyde vores leverandører og kunder de mest dynamiske produkttilbud på markedet," siger Melchior Lopez, administrerende direktør og medejer af Digit Access.

Samarbejdet mellem de tre leverandører koncentreres om de varemærker, der er fælles, og respekterer andre varemærker og områder, hvor et samarbejde ikke er hensigtsmæssigt. Nogle af områderne, hvor partnerne vil udveksle best practice og indgå samarbejde, er kundeservice, IT, marketing og logistik.

"Partnerskabet med Transcontinenta Group og Digit Access gør det muligt at opnå vores mission om at give slutbrugerne alt, hvad de skal bruge for at få den bedst mulige oplevelse inden for foto, video og optiske produkter, samt være den bedste partner for vores leverandører og kunder ved at tilføre værdi til deres virksomhed," siger Jonas Wernbo, administrerende direktør og medejer af Focus Nordic. 

Focus Nordic, Transcontinenta Group og Digit Access tager med partnerskabet et vigtigt skridt i videreudviklingen af det europæiske video- og fotomarked. Kunderne og forbrugerne får et bedre udbud af produkter og service på de nationale markeder, og leverandørernes varemærker tilføjes ekstra værdi gennem styrket ekspertise og synlighed på de nationale markeder.

"Det ligger i vores gener at samarbejde om vækst og udvidelse. Det enestående samarbejde med to stærke partnere med samme vision om et europæisk foto- og videomarked i rivende udvikling, vil uundgåeligt føre til en bedre repræsentation af vores brands og et højere serviceniveau for vores kunder. Vi glæder os til at løfte vores tre virksomheder til det næste niveau," udtaler Gerrie Geijssen, administrerende direktør og ejer af Transcontinenta Group.

ProAV Digital

Forside 8AV21

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • ProAV Expo 
  • Podcastlyd
  • Canon XF605
  • ASUS Display
  • ProAV Award

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her