6. januar 2010

Ny programdirektør


TV3 har meddelt, at ny programdirektør er den 35-årige programredaktør Pil Gundelach Brandstrup. Hun har siden 2007 været ansat på TV3 som programredaktør og stået bag succeser som blandt andre "Er du klogere end en 10-årig", "Magi i luften", "Sandhedens Time" og tredje sæson af "2900 Happiness".

Udenfor TV3-regi har Pil Gundelach Brandstrup blandt andet været redaktionschef for "Stjerne for en aften" og "Showtime" på DR TV, "Min bedste ven" på TV2 og "Idols" på TV3. Hendes faglige baggrund er cand. mag i Filmvidenskab fra Københavns Universitet.

"Pil Gundelach Brandstrup har som programredaktør siden 2007 været stærkt involveret i TV3’s udvikling af programmer, vores samarbejde med de bedste, danske produktionsselskaber og udviklingen af vores sendeflader på de nu tre tv-kanaler. Hun vil derfor som ny programdirektør fortsætte den positive udvikling, TV3-kanalerne er inde i", siger TV3’s administrerende direktør Jesper Grønholdt.

TV3’s hidtidige programdirektør, Morten Mogensen, fratræder TV3 31. januar 2010 og tiltræder en stilling som administrerende direktør i produktionsselskabet Blu A/S.


ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her