Steen Risom Filmby Aarhus

Af Birgit Waltenburg, 15. december 2021

Ny filmbychef: Vi skal løfte sammen mod nye højder

Steen Risom bliver ny chef for Filmby Aarhus. Han vil sikre, at Filmbyen i fremtiden samarbejder med endnu flere aktører i branchen og sætter en klar retning.

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Steen Risom til at lede Filmbyen, der er en kreativ erhvervspark og en medieorganisation med flere end 100 virksomheder inden for film, spil og medier.

”Med Steen Risom får vi en visionær, samarbejdsorienteret, driftssikker og synlig chef til Filmby Aarhus. Steen Risom har bevist, at han kan realisere visionerne for Filmbyen gennem samarbejde med aktører i branchen. Vi er sikre på, at han fra dag ét kan forsætte den positive udvikling og skabe resultater,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

Steen Risom kender Filmbyen godt, da han er konstitueret chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje. Siden 2001 har han været ansat i Filmby Aarhus i forskellige stillinger og fra marts 2021 som konstitueret chef. Steen Risom har derfor også allerede en strategi for, hvordan han vil bestride den unikke chef-post, der har stor betydning for film-, spil- og XR-branchen..

”Det første, jeg vil gøre som chef, er at sikre en styrket fælles retning i alt, vi laver. Filmby Aarhus er stærkt positioneret, men det er afgørende for den fremtidige udvikling, at vi er omgivet af aktører inden for kultur, erhverv, klyngeudvikling, viden, uddannelse og talentudvikling, der vil løfte sammen med os. Nøglen for mig er derfor samarbejde, samskabelse og netværk,” siger Steen Risom.

Steen Risom har bl.a. været projektleder for udbygningen af Filmbyen med etape 3, som nu er fuldt udlejet til aktører inden for film- og spilbranchen. Han har ligeledes været projektleder for det store digitale kunstprojekt The Garden in the Machine, som til næste år kommer op på Filmby Aarhus' facade.

Filmbyens sekretariat tæller 20 medarbejdere, og Steen Risom vil arbejde for et arbejdsmiljø, der er præget af trivsel og tillid.

ProAV Digital

ProAV9

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Esport 
  • Sony FX6
  • Trådløs filmlyd
  • Lange lys
  • Micro mikrofon

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her