Kristine Lund Karlsson beskaret

Af Birgit Waltenburg, 9. februar 2021

Ny chefredaktør i spidsen for nyt, digitalt produkt hos Aller Media

Aller Media har oprettet en ny fagredaktion, New Media, hvor fokus er på digital indholdsproduktion. Kristine Lund Karlsson bliver ny chefredaktør for et nyt digitalt produkt. 

Kristine kommer fra en stilling som redaktionschef og kreativ programudvikler i produktionsselskabet Eddy Media. Inden da har hun bl.a. været redaktør i programafdelingen hos TV 2 og redaktionschef i Warner Bros.

I New Media skal hun bidrage til at styrke den digitale indholdsproduktion og den fortsatte udvikling af nye digitale koncepter, men først og fremmest sikre og udvikle brandidentiteten og indholdsprofilen på Allers kommende digitale produkt.

Om ansættelsen siger Camilla Kjems, mediechef, New Media:

- I Aller Media ligger vi inde med en guldgrube af indhold fra vores eksisterende formater og brands, som vi på New Media-redaktionen skal bygge videre på og versionere til nye platforme. Men ovenpå det skal vi også producere en lang række unikke podcasts, videokoncepter, og artikelserier, der skal udkomme i en ny mediekanal. Derfor henter vi nye kræfter ind i form af Kristine Lund Karlsson, der kommer med en unik erfaring fra tv-branchen med bl.a. udvikling af skarpe kanalprofiler og med at spotte og udvikle kreative koncepter til forskellige målgrupper og platforme.

Om tiltrædelsen siger Kristine Lund Karlsson:

- Aller Media har som moderne mediehus et øget fokus på den digitale transformation, og den rejse glæder jeg mig til at blive en del. Jeg ser frem til at komme ombord og bidrage med min erfaring, særligt fra tv-branchen, både på det indholdsmæssige, det strategiske og kreative plan i udviklingen af det digitale indhold. En af mine fornemmeste opgaver bliver at bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af hele organisationen med fokus på at producere det bedste indhold til danskerne.

ProAV Digital

ProAV2 Forside NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Videoredaktion
  • AVID Carbon
  • Mikrofon til tasken
  • Midas Heritage
  • Morten Raarup
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her