15. august 2011

Nordisk Film starter ny digital virksomhed i Sverige

 Den digitale udvikling med indførelse af digital biografvisning har bevirket, at der er en ny markedssituation med ny teknologi og nye konkurrenceforhold i filmindustrien.

Dette er udgangspunktet for at Nordisk Film og norske Storm Studios nu sammen etablerer et nyt selskab i Sverige under navnet Nordisk Film Shortcut AB. Selskabet fokuserer udelukkende på digital produktion, det analoge post produktionsarbejde vil fremover blive udført af Nordisk Film Shortcut i Danmark.

Med det nye selskab samler to erfarne partnere på det skandinaviske marked deres kompetencer og står dermed stærkt i den øgede konkurrence i det svenske marked.

Nordisk Film driver virksomhed indenfor post-produktion i både Norge, Danmark og Sverige og har en ledende position på området. I Norge har Nordisk Film og Storm Studios siden 2010 haft et stærkt samarbejde gennem det fælles selskab, Nordisk Film Shortcut AS.

Ulrik Rasch, adm. direktør for Nordisk Film Shortcut, udtaler: ”Fremtiden er digital og vi har allerede et stærkt samarbejde med Storm Studios, som vi nu ønsker at udvide til også at omfatte det svenske marked. Ved at forene vores kompetencer har vi de optimale muligheder for at levere hele værdikæden indenfor post-produktion i Sverige.”

Kristin Hellebust, daglig leder af Storm Studios, supplerer: ”Markedstendensen indenfor vores branche er i disse år konsolidering. Det gælder om at samle de absolut stærkeste kompetencer. Med vort nye, fælles selskab har vi alle muligheder for at få succes som post-produktionshus. Det er derfor med store og positive forventninger, at vi nu går ind i dette partnerskab med Nordisk Film.”

Det nye selskab, som kommer til at hedde Nordisk Film Shortcut AB, får adresse Eriksberggatan i Stockholm. Nordisk Film Shortcut AB forventes i fuld drift 19. september 2011 og får Hans Vermeij som daglig leder.

Nordisk Film får aktiemajoriteten i Nordisk Film Shortcut AB.

Det nye selskab kommer primært til at satse på spillefilm, tv-produktioner samt kort- og dokumentarfilm til det svenske marked. Selskabet kommer til at kunne håndtere den digitale pipeline – fra modtagelse og behandling af filer fra settet, via grading, vfx og online til mastering og distribution af digitale formater. Desuden kommer selskabet til at tilbyde Skandinaviens største og bedste faciliteter til colourgrading.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her