MTG overtager TV2's aktier I TV 2 SPORT
Beløbet for køb af de resterende aktier vil ikke blive offentliggjort. Dog vil en del af aftalen med TV 2|DANMARK A/S omhandle overdragelsen af rettighederne til at sende fire EM-slutrunder i håndbold i 2016 og 2018. MTG kommenterer ikke på erhvervelsen af aktierne i selskabet, før Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt transaktionen.
TV 2 SPORT A/S blev lanceret i 2007. Selskabet råder over tre kanaler; TV 2 SPORT, TV 2 SPORT HD og TV 2 SPORT PREMIER LEAGUE. Indtil nu har TV 2 SPORT A/S fungeret som et joint venture mellem MTG A/S og TV 2|DANMARK A/S. Selskabet har opereret uafhængigt af de to ejere. Med købet af de resterende aktier i TV 2 SPORT A/S vil MTG få fuld operationel kontrol over selskabet. Det betyder også, at selskabet inden længe skifter navn.