27. februar 2013

MTG løfter bundlinjen markant

MTG hæver resultatet betydeligt efter en flot slutspurt på 2012. Investeringer i emerging markets kan dog trække 2013 ned.

 

Bundlinjen lyder således på 1,59 mia. svenske kroner (1,38 mia. danske kroner)– hvilket dermed er markant bedre end sidste års underskud på 1,29 mia. svenske kroner (1,12 danske kroner).

 

Nettoomsætningen er dog faldet små 150 mio. svenske kroner til 13,3 mia. svenske kroner, men øverste chef, Jørgen Madsen Lindemann, glæder sig over, at koncernen afsluttede året med et stærkt fjerde kvartal, hvor omsætningen steg godt 700 mio. svenske kroner i forhodl til Q3, hvilket især skal tilskrives nye investeringer.

 

”Salgsvæksten i de fortsættende aktiviteter i fjerde kvartal reflekterer den stærke konkurrenceposition for vores forretning på emerging markets, som vandt annonceandele og øgede deres abonnementsbase på næsten alle de markeder, vi opererer i,” lyder det pressemeddelelsen fra koncernen, der bl.a. har investeret i en række østeuropæiske tv-aktiviteter, ligesom selskabet i 2012 også overtog resten af danske TV2 Sport.

 

På high pay-kanalerne, f.eks. TV1000-kanalerne, viser regnskabet en vækst i omsætningen - fra ca. 4,7 mia. svenske kroner i 2011 til 4,9 mia. svenske kroner - men også et svagere driftsresultat på 834 mio. svenske kroner mod 923 mio. svenske kroner året før. Det skyldes primært en stigning i udgifterne på syv procent til ca. 4 mia. svenske kroner, hvilket bl.a. tilskrives investeringer i film- og sportsindhold og Viasats online-tv.

 

Selskabet skriver dog, at indtjeningen forventes at stige i 2013 som følge af den fulde konsolidering af TV2 Sport i koncernen.

 

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her