Morten Bank

Foto: Monday Media

Af Birgit Waltenburg, 13. januar 2021

Monday Media planter flag uden for det skandinaviske marked

Monday Media udvider sin forretning ud over Skandinaviens grænser og går i land i Holland med købet af Strix Television oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Sælger af Strix er Nent Studios, som er i gang med at sælge en del af sine selskaber fra. Monday bliver hovedejer af Strix Television, der skifter navn til Monday Media Netherlands, med en ejerandel på 75 pct. De sidste 25 pct. ejer Sander Emmering, der er tidligere topchef for Warner Bros. i Holland, og som bliver direktør for Monday Medias nye aktiviteter i Holland. Den nye direktør skal ikke nøjes med at pleje den eksisterende forretning, men skal også drive en ekspansion i Benelux, forklarer Monday Medias topchef.

"Strix har i dag udelukkende aktiviteter i Holland. Men vi har en ambition om også at komme ind i Belgien. Det bliver en opgave for Sander Emmering både at lede selskabet i Holland og at få Monday etableret i Belgien," siger Morten Bank, adm. direktør for Monday Media. Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget Monday har betalt for Strix Netherlands. Det hollandske selskab har ti fastansatte og omkring 30 projektansatte.

Med købet åbner Monday et vindue i Benelux. Ambitionen er, at programmer kan vandre på tværs af Benelux og Norden.

"Vi håber og tror på, at en af de store gevinster bliver, at vi kan udveksle formater. Norden og Benelux minder tv-kulturelt meget om hinanden. Vi har allerede haft et format vist i Holland nemlig det, der i Danmark hedder "52 dage som hjemløs" og flere, der er på vej. Og vi håber at kunne gøre meget mere af det med opkøbet. Det er altid en styrke at være tilstede lokalt, når formater skal ind på nye markeder," siger Morten Bank.

 

kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

ProAV2 Forside NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Videoredaktion
  • AVID Carbon
  • Mikrofon til tasken
  • Midas Heritage
  • Morten Raarup
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her