3. april 2013

Mere "Dicte" på TV 2 i 2014

TV 2s nye krimiserie ”Dicte” er blevet så stor en succes, at TV 2 har besluttet at bestille endnu en sæson af den populære serie. Den nye sæson 2 kommer på skærmen i 2014.

 

”Dicte” har i gennemsnit haft 1.217.000 seere til førstegangsvisningerne, og dermed er ”Dicte” den mest sete drama-
serie på TV 2 i fem år. Seerne har givet ”Dicte” den høje vurdering 4,3 i gennemsnit på en skala fra 1 til 5.

    

Det er ikke alene de danske seere, der har givet ”Dicte” stor opbakning. Det samme er sket i Sverige, hvor over 900.000 svenskere følger ”Dicte” hver mandag – endda i direkte konkurrence med en ny svensk dramaserie på SVT1, der på samme dag og tidspunkt må nøjes med 650.000 seere i gennemsnit.     

    

Den store succes i både Danmark og Sverige giver et rigtigt godt afsæt for sæson 2. Miso Film er allerede godt i gang med udviklingen af sæson 2, og seriens hovedforfattere Dorte W. Høgh og Ida Maria Rydén glæder sig til at præsentere publikum for nye, spændende og vedkommende historier i selskab med Dicte.

    

- Den høje seertilslutning til ”Dicte” i Danmark og Sverige er noget, der bliver lagt mærke til ude i verden, og ”Dicte”-

seriens kvalitet og succes er med til at fastholde den popularitet, skandinavisk krimi har opnået på det internationale marked. Vi er derfor oprigtigt glade for, at TV 2 nu har givet sit tilsagn til en sæson 2 af ”Dicte”, siger producent Peter Bose, Miso Film.

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her