23. november 2009

Med i Oscar kapløbet


Den danske dokumentar ”Burma VJ - Reporter i et lukket land” er blevet offentliggjort som en af de 15 film, der har chancen for at vinde en Oscar som bedste featuredokumentar.

Dokumentarfilmen har høstet alt fra fredspriser og publikumspriser til priser for bedste klipning, og nu er filmen altså med i kapløbet om en af de eftertragtede Oscar-statuetter.
 
”Burma VJ” er produceret af Lise-Lense Møller fra Magic Hour Films, co-produceret af DR og er netop blevet vist på DR2 som en del af dokumentarsendefladen ”Dokumania”. Den fortæller historien om de videoreportere, der satte livet på spild for at dække de buddhistiske munkes oprør i Burma 2007. En historie, der nu har chancen for at indbringe instruktøren Anders Østergaard en Oscar.
 
Filmen har været gennem en sand prisregn og med en Oscar-statuette kan ”Burma VJ” sikre sig sin 36. pris. Den slog tidligere på året den Oscar-vindende film ”Man On Wire” ved ”British Documentary Award”, og Mette Hoffmann Meyer, der er programredaktør i DR Medier, spår den danske dokumentarfilm gode chancer.
 
De fem endeligt nominerede dokumentarfilm bliver offentliggjort den 2. februar, inden den 82. udgave af prisuddelingen finder sted den 7. marts 2010. ”Burma VJ” bliver desuden vist på DR2 igen i marts måned 2010.
 
Foto: Magic Hour Films

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her