Hjertet i Tivoli

Af Birgit Waltenburg, 9. december 2020

Lysdesigner bag lysende hjerte

Inden Tivoli var nødsaget til at lukke for resten af sæsonen som følge af de seneste restriktioner, har man kunne opleve et lysende hjerte, hvis man kiggede op mod skyerne. Det svævende hjerte var tænkt som et symbolsk kram til alle i en mørk tid. 

Det er den prisbelønnede lysdesigner Jesper Kongshaug, som endnu engang stod bag lysdesignet til Jul i Tivoli. Han er manden bag de ”flickering” Nordic Lights i introen til Netflixserien, House of Cards, og hans lysdesign til Skuespilhuset indbragte ham både Den Danske Lyspris og Nordic Lighting Prize. Og i oktober kunne han så endnu engang tage imod en pris for sit arbejde, da han igen vandt Den Danske Lyspris for sit design på Tivoli Hjørnet. En pris der muligvis gav ham troen på, at han kunne gøre noget, som normalt kun ses i superhelte film – et knivskarpt motiv projekteret på nattehimlen.

Jesper Kongshaug fortæller om hjertet på himlen: ”Temaet for julesæsonen for 2020 i Tivoli var ”Hjerternes Fest”, og oven på et år som dette, hvor vi alle har lidt afsavn, ville jeg gerne gøre noget ekstra særligt. Noget der giver både Tivolis gæster, men også Københavnerne et symbolsk kram, og ikke mindst noget smukt at kigge på. Og så vil jeg også gerne altid udfordre mig selv så meget som muligt. Og det må man sige at et lys-hjerte projekteret op på himlen er. Det er nemlig ret svært at skabe en lysprojektion med himlen som lærred, hvor man kan se, hvad det skal ligne. Det er ikke ligesom i superheltefilm, hvor Batman uden besvær projekterer sit logo op på himlen over Gotham. Så det har været en udfordring at få hjertet derop, og derfor er jeg også virkelig glad og stolt over, at det lykkedes os”.

Endnu en pris til lysets mester

Og Jesper Kongshaug har da også god grund til at være stolt og glad. Både for hjertet på himlen, men også over hæderen i at modtage Den Danske Lyspris for sit arbejde med lyset på Tivoli Hjørnet, der med sin bugtende facade indgår som et markant element i byrummet, og som rummer både Tivoli Food Hall, Hotel Nimb, mødelokaler, restaurant og en tagterrasse med udendørs wellness faciliteter. Ifølge juryen blev prisen blev blandt andet givet, fordi lyset på fornemste vis er tilpasset hver enkelt af bygningens mange funktioner, og at den dynamiske facadebelysning er en smuk og universel oplevelse.

Noget som Jesper Kongshaug i høj grad netop tænkte ind i sit design, fortæller han: ”Med Tivoli Hjørnet har vi fået en mulighed for at vise et ansigt ud mod byen, et ansigt der har et luksuriøst og moderne islæt med de her stilede kulørte farver. Det vigtigste var at skabe atmosfære, hygge, varme og at der hele tiden kommer nye oplevelser. At når man er inde på hotellet føler sig kælet for som gæst, at man nede i spaen bliver mødt af et lys med en varm tone, så det er rigtig behageligt, og at lyset i Foodhallen giver en afslappende følelse samtidig med, at man kan se maden. At man kan se, hvad der sker uden, at noget er overbelyst. Snarere er grebet faktisk mere eller mindre, at vi kun har det mindst nødvendige lys, sådan så den her atmosfære og varme netop opstår. Og jeg synes det er lykkedes virkelig godt.”

 

Du kan møde Jesper Kongshaug på ProAV Expo 2021, som foregår i Lokomotivværkstedet 13 - 14. oktober. 

Se mere HER

ProAV Digital

ProAV2 Forside NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Videoredaktion
  • AVID Carbon
  • Mikrofon til tasken
  • Midas Heritage
  • Morten Raarup
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her