Af Jens Walther, 10. september 2020

Kreative ideer i Frederikshavn

Udlejningsselskabet Profox i Aalborg har netop investeret i en ny linje af LED skærme fra Lightking med en pixelstørrelse på 3.9 mm. Skærmene kan bruges både uden- og indendørs, og med denne investering er produktsortimentet hos Profox blevet mere ensartet, så de nu har en større mængde af de samme skærme og derved en større fleksibilitet i udlejningen.

De nye skærme er hurtig kommet i aktivitet, for Tordenskjolddagene i Frederikshavn, som er en årlig begivenhed centreret omkring Krudttårnet med bl.a. historisk teater, har måttet tænke anderledes her under pandemien. Normalt foregår Tordenskjolddagene over en intensiv weekend i starten af september, men i år er begivenhederne spredt ud over 21 dage for at få det samme antal publikummer med mere moderat tilstrømning til hver forestilling.

Profox har gennem mange år samarbejdet med Tordenskjolddagene med levering af udstyr, teknisk personale og lign., og de har bl.a. videofilmet de senere års teaterforestilling med forskellige musicalindslag. I år var teaterforestillingen erstattet med en installation med 8 dobbelte LED skærme, hver skærm på 1,5 x 3 meter, som stod i en cirkel tæt på Krudttårnet.

På disse skærme blev der hver aften kl. 21 vist højdepunkter fra de senere års forestillinger. Billedet var fordelt ud over skærmene på en måde, så oplevelsen blev tredimensionel. I døgnets øvrige timer er installationen blevet brugt til information om begivenhederne, men også som et kæmpe kompas for at indikere Frederikshavn som søfartsby. 

Mikkel Rodkjær fra ProFox fortæller. ”Vi har været med til, sammen med Tordenskjolddagene, at tænke kreativt og alternativt i en svær tid. Det har været sjovt og en anderledes tilgang til teknikken, end vi er vant til”. 

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her