Krimi TV2 Vestjylland

Af Birgit Waltenburg, 18. maj 2020

Kommune skyder 5 millioner i ny TV 2-serie

Efter flere måneders arbejde bag kulisserne er de endelige aftaler om finansieringen nu faldet på plads til endnu en stor TV-seriesatsning på Vestkysten. Dermed er vejen banet for foreløbig én sæson med otte afsnit af dansk krimi i klitterne. Forproduktionen til det ambitiøse projekt er allerede i gang, og optagelserne forventes at gå i gang i Hvide Sande til sommer.

Bag krimiserien ”Hvide Sande” står TV 2, produktionsselskabet Deluca Film og Ringkøbing-Skjern Kommune. Serien er udviklet i samarbejde med et tysk filmselskab og forventes at blive vist på flere udenlandske tv-stationer. Dermed er forventningen også, at ”Hvide Sande” vil være med til at sætte spotlys på Vestkysten som attraktiv feriedestination.

Oprindeligt var det planen, at en del indendørs scener skulle optages i et filmstudie i Aarhus, men udover at de fleste scener optages on location rykkes de indendørs studieoptagelser nu også til Hvide Sande, hvor den tidligere XL-Byg-ejendom får nyt liv som filmstudie.

Til produktionen er der alene i Ringkøbing-Skjern Kommune givet tilsagn om sponsorater og ydelser for 5 mio. kr. – primært fra lokale virksomheder, der ser en fordel i at området eksponeres på landsdækkende TV – og i udlandet.

- Det er en rigtig dejlig nyhed at kunne fortælle her midt i coronakrisen, at vores lokale virksomheder har budt ind med 5 mio. kr. – ikke mindst fordi alle de lokale virksomheder, der har givet tilsagn om penge til produktionen har fastholdt deres tilsagn også under coronakrisen. Det synes jeg, siger noget om vores lokalområde, at vi trækker på samme hammel og ser fordele i at hjælpe hinanden, siger borgmester Hans Østergaard.

Han peger på, at filmproduktionen kan være med til at få gang i hjulene i bl.a. turismebranchen. Med ca. 80 procent tyske turister, er hele Vestkysten særdeles hårdt ramt af corona-lukningen af grænsen.

- Det er da mit håb, at kommunen med det arbejde vi har lagt i at hjælpe finansieringen på plads også kan være med til at hjælpe vores lokale erhvervs- og kulturliv med at få tændt op under området igen, tilføjer Hans Østergaard og peger på, at det ikke er mange uger siden, at lokale virksomheder manglede arbejdskraft.

Manuskriptet til TV-serien er skrevet af forfatter-parret bag pseudonymet A.J. Kazinski, Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. De opholdt sig i længere perioder i Hvide Sande, mens de skrev manuskriptet, og seriens centrale omdrejningspunkt bliver da også et uopklaret mord i surfermiljøet i havnebyen.

ProAV Digital

Forside NET ProAV4 20

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kenneth Sorento
  • Kameratrend
  • Alsik
  • Guide: bedre lyd
  • Litemotions

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her